Annonce
Ringkøbing

Et hit på skærmen: Anders Agger nomineret til to tv-priser

Anders Agger fra Ringkøbing har en mulighed for at blive kåret som 'Årets vært', når der i midten af januar uddeles en lang række tv-priser ved et show i København. Foto: Mingo Nørager / lykkemusic.dk.
Når den danske tv-branche i starten af det nye år fejrer egne præstationer, er dokumentarjournalist Anders Agger fra Ringkøbing nomineret i to kategorier.

Ringkøbing: Morten Spiegelhauer, Natasja Crone, Poul Erik Skammelsen, Puk Elgård og Mikkel Beha Erichsen.

Dette er en håndfuld af de konkurrenter, Anders Agger er oppe mod, når den danske tv-branche 18. januar fejrer sig selv ved et stort show i Tivoli Congress Center i København.

I kategorien 'Årets vært' er den 55-årige dokumentarjournalist fra Ringkøbing nomineret for sin optræden i de populære 'Indefra'-programmer på DR2, hvor 2019-sæsonen netop er afsluttet.

På listen over nominerede i værtskategorien optræder også Adam Duvå Hall, Lisbet Zornig og Signe Vadgaard.

Annonce

På rejse i Mellemøsten

Hvis Anders Agger ikke hører sit navn udråbt i denne kategori for værter i fakta-programmer, har han endnu en chance, når det gælder 'Seerprisen.' Her er han og makkeren Anne Hjernøe nominerede for serien 'Anne og Anders i Mellemøsten,' der henover sommeren blev vist på DR1.

Her er oddsene for en sejr dog noget ringere, da der er 19 andre programtitler, der også går efter 'Seerprisen.'

Blandt de øvrige, nominerede er 'Badehotellet', 'Brittas døtre taler ud', 'Den store bagedyst', 'Familien fra Bryggen', 'Gift ved første blik', 'Robinson Ekspeditionen', 'Kurs mod nord' samt 'Ingemann og vestkysten.'

Ved den store branchefest 18. januar skal der i alt uddeles 25 priser.

Anders Agger blev senest hædret i 2017, da han modtog prisen som 'Bedste mandlige vært' i 'Indefra'-serien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce