Navne

Håndboldformand fylder rund: Jeg går lige så meget op i U12 som divisionshåndbold

Jens Jacob Østergaard har både sit private og sit professionelle liv printet på trøjen. Rækker Mølle Håndbold fylder det meste af fritiden, og for halvandet år siden blev han ansat som erhvervsrådgiver i Skjern Bank. Foto: Kaj Poulsgaard
Jens Jacob Østergaard, der fylder 50 år onsdag 17. april, har været formand for Rækker Mølle Håndbold i 22 år.

Astrup: Interviewet skulle egentlig handle om erhvervsrådgiver i Skjern Bank, Jens Jacob Østergaard, der fylder 50 år onsdag 17. april.

Men alle der kender Jens Jacob Østergaard ved, at en samtale med ham uundgåeligt kommer til at handle om Række Mølle Håndbold, som han har været formand for i rundt regnet 22 år.

Så lad os bare gribe den bold først.

- Jeg tror, at min store interesse for håndbold har noget at gøre med, at det er en holdsport, og det er et spil, hvor der er plads til alle. Det passer også meget godt til min mentalitet, der handler om, at kontinuitet og vedholdenhed er vigtig, hvis man vil opnå resultater. Det er Række Møller Håndbold et godt eksempel på. Jeg går i øvrigt lige så meget op i at se U12 som et divisionshold. At se de unge poders koncentration og iver er fantastisk. Det at se børn udvikle sig, og at se de unges udvikling til små ledere, gør al tiden værd, siger Jens Jacob Østergaard.

- Jeg bruger nok over 15 timer om ugen på Rækker Mølle Håndbold, så jeg er måske ikke formand om 10 år, men jeg er stadig en del af klubben om 10 år. Det er helt sikkert, siger Jens Jacob Østergaard.

Jens Jacob Østergaard

Jens Jacob Østergaard fylde 50 år onsdag 17. april 2019.

Født og opvokset i Astrup som søn af Margrethe og Gunnar Ø. Kristensen. Han bor i dag i fødehjemmet, hvor der er masser af natur, marker og åbne vidder.

Gik i Astrup Skole og Byskolen i Skjern.

Tog derefter HF i Nr. Nissum og den etårige HH i Herning.

Var derefter et halvt år i Israel, og han følger stadig med i de politiske forhold i landet.

Var i Aktivbanken i Kolding i seks år. Har derefter været 24 år i Ringkjøbing Bank / Vestjysk bank og siden september 2017 erhvervsrådgiver i Skjern Bank.

Har været formand for Række Mølle Håndbold i 22 år.

Fik i sæsonen 2007-08 JHF Kreds 3's lederpris.

Fik i 2008 Rækker Mølle Prisen for sin store og langvarige indsats for Rækker Mølle KFUM Håndbold.

Mulig oprykning

Selv om det er bredden, børnene og de unge, han elsker at se spille og træne, fylder det naturligvis også en del, at håndboldherrerne om få uger spiller slutkampe om oprykning til 1. division mod HC Odense.

I sæsonen 2014-15 spillede Rækker Møller i 1. division, så Jens Jacob har prøvet det før i sin tid som formand.

- Det var ressourcekrævende og meget spændende både økonomisk og sportsligt. Det kan være afgjort 27. april på hjemmebane, hvor vi spiller den anden af måske tre kampe mod Odense. Så bliver der fest i Rækker Mølle. Men vi må jo sige, at Odense er favoritter, men på en god dag kan vi godt slå dem, siger Jens Jacob Østergaard.

Jens Jacob Østergaard har i en årrække været en del af de tre drenge, Morten, Lasse og Kristian Kirkebys liv, så et ekstra krydderi på de to slutspilskampe er, at de alle tre deltager i kampene; Morten Kirkeby på Odenses hold og Lasse og Kristian som en del af Række Mølles mandskab.

Jens Jacob Østergaard spillede som sine to søskende Jesper og Kirsten, der i dag bor i henholdsvis Skjern og Juelsminde, også håndbold som ung. Men ikke på så højt niveau.

Selv om håndbolden fylder meget i Jens Jacob Østergaards liv, så er det trods alt ikke det hele.

Bankliv og politik

Rent erhvervsmæssigt begynde Jens Jacob Østergaard sin karriere i bankverdenen i Kolding, hvor han var i Aktivbanken i seks år. Derefter blev det til 24 år i Ringkjøbing Bank/Vestjysk Bank, før han for halvandet år siden kom til Skjern Bank som erhvervsrådgiver.

Jens Jacob Østergaard er også politisk interesseret. Fra 2001 til 2003 var han formand for Faster Venstre, og han er stadig med i den lokale afdeling af Venstre.

- Med tiden kunne jeg måske godt tænke mig at stille op til byrådet. Mine mærkesager ville i givet fald være økonomi og erhvervsudvikling samt kultur og fritid, siger Jens Jacob Østergaard, der på den måde binder en fin sløjfe til både sit professionelle virke og sit fritidsarbejde.

Senest var han for eksempel på banen, da der var politisk røre om støtten til kommunens haller. Flere byrådspolitikere ville spare, men Række Mølle fik støtten til en ny hal, der var godt på vej.

- Grunden til Række Mølles succes er, at der skal være plads til alle uanset niveau. Så det var fuldstændigt afgørende, at vi fik ja. Det fik vi heldigvis, og i foråret 2020 står den nye træningshal klar, siger Jens Jacob Østergaard.

Jens Jacob Østergaard i 2008 - i Rækker Mølle Hallen naturligvis. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Helbredt for kræft

Indtil sidste efterår ville Jens Jacob Østergaard nok have svaret, at "det var rart at blive 50 år". Nu svarer han, at "det er værre ikke at blive 50".

Den lille forskel i de to talemåder skyldes, at Jens Jacob Østergaard i september sidste år fik konstateret testikelkræft.

- Efter sådan et forløb tænker man lidt mere over tiden. Men jeg må bare sige, at vi efter kræftpakkerne har fået et fantastisk godt sundhedssystem på det punkt. Efter jeg fik kræftdiagnosen, kom jeg igennem hele det første forløb og blev opereret på én uge. Nu, hvor jeg er erklæret rask, går jeg til kontrol i Skejby hver anden måned - først for at få taget en blodprøve, så en tur i skanner, og så til samtale. Det giver tre gange til Århus hver anden måned. Men det gør jeg gerne, siger Jens Jacob Østergaard.

På selve fødselsdagen 17. april har Jens Jacob Østergaard indkaldt de nærmeste venner til fest.

- Og så kommer der nok også en sommerfest senere, siger Jens Jacob Østergaard med et smil.

Uden at afsløre for meget tør Dagbladets udsendte godt spå, at talerne kommer til at handle meget om håndbold og en del om om hjælpsomhed, for Jens Jacob Østergaard er nemlig ikke kendt for at sige nej, hvis der er nogen i den store omgangskreds, der har brug for en hjælpende hånd.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Mindeord For abonnenter

Til minde om et liv: Gurli smurte madpakker til de børn, der ikke havde én med

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce