Annonce
Debat

Et godt stjerneskud overvinder fætter-træls og styrker det lokale sammenhold

- Bare sæt kamphanerne til at dække bord sammen, så kører det. Mange gode kompromisser klares over et godt stjerneskud. Bon appetit. Det bliver i ”familien”!, skriver Lars Foged i denne klumme. Foto: Scanpix
Annonce

Vi kender det vel alle sammen. Der kaldes til fætter-kusinefest, bedst mens vejret er allerbedst. Kan vi nå familien også? Jo tak, det vil vi da rigtig gerne, siger man ved juletid, og pludselig er det en travl eftersommerlørdag med alle sejl sat til ved fætter Finn fra Ålestrup, mens Vesterhavet trækker med hvide strande, salten vand og termokaffe.

Af sted kom vi. Min fætter hedder ikke Finn og er ikke fra Ålestrup. Jeg har nemlig stort set kun fætre, der hedder Niels, og dem har jeg til gengæld seks af, og ingen af dem er "træls", som de hedengangne Nattergales Fætter Niels. Alle pigerne hedder noget med Anna.

I år samledes vi ved foden af Rebild Bakker nær Lindenborg Å, Thingbæk Kalkmine og Gravlev Skole, hvorfra en stor del af min familie stammer.

Efterårssol, udsigt til Rebild bakker og den krystalklare Ravnkilde, kølige oplevelser i kalkminen med Kimbrertyren, eksotisk, ja næsten udansk, og dog i Nordjyllands kridhvide skrivekridt. Ikke langt fra Reagan West, hvor den danske regering og kongefamilien skulle indkvarteres, når atombomben sprang i København. Ja, netop NÅR den sprang.

Man var bange under den kolde krig og velforberedte, og diverse honoratiores ville ankomme med tog til Skørping og blive hentet derfra. ”Husk de blå briller” var løsenet! Man tror det jo ikke nu om dage, men nordjyderne vidste det og kunne holde på en hemmelighed!

Historien emmer på min hjemegn. Røverne fra Rold blev fanget og fik kagstrygning på Aalborg torv. Hengemte slotsruiner fra Margrethe den 1.s tid i engen ved Egholm. Stor, stor natur ved bakkerne og i Troldeskoven.

Længslen efter det for mig tabte land er mindsket over årene, og jeg har vænnet mig til de flade landskaber og det kæmpestore udsyn med et himmelhvælv, der siger spar to. Jeg er glad for at begge landskabstyper er i min forestillingsverden. Himmerland ligger dybt i mit hjerte, men min hjertensfryd trak mig til sit land, Vestjylland, med frisk vind og revlingeduft.

Af fætre har jeg mange, af kusiner langt flere, for fætrene falder fra. Mandens uretfærdige lod. To kusiner var nylige enker, en tredje var alvorlig syg. Stemningen slået an fra start.

Familiedrillerier og husker du dengang faster Anna og hele dynen. Jo, vi elsker hinanden på vores stille måde og kommer hinanden ved. Har jo delt skæbne, opvækst og historie, og dette fællesskab giver nu en uvurderlig fylde, ligesom at sætte grammofonen i gang igen på sidste års efterladte plade. Vi opdateres om sidste skud på stammen og glemmer hurtigt navnene, det er vel alderen - de kunne da for pokker kalde ungerne for Niels og Anna - det er lettest. Mine protester høres ikke!

Jeg er havnet i en ny fætter-kusinekreds. Mere lokal og uden blodets bånd. Dog med samme styrke og tryghed. Sammenbragte børn, så at sige, sammenbragte byer i den vidtstrakte Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvor ligger mon No, Stadil og Hoven for ikke at snakke om Nr. Omme. Jo, de ligger i vores store kommune, og som gammel vagtlæge i Ringkøbing Amt har jeg været i alle flækker.

Jeg har også hjemsøgt mine ”pendanter” i de fem store byer - formænd og forkvinder for Udviklingsforum i Hvide Sande, Ringkøbing, Tarm og Videbæk, - og de er så at sige blevet en del at min sammenbragte familie udi frivilligt borgerforeningsarbejde.

Med formændene følger deres menige folk, Landsbysammenslutningens formand, kommunens politikere og embedsmænd, og tilsammen udgør vi en sammenbragt klub, der inspirerer og respekterer hinanden.

Over tid - og det er nu allerede fire år - har vi fået en fælles historie, delt bøvl, kriser og succeser med hinanden, og - må vi sige, da det nu bliver i familien - skabt resultater.

Hvis der skulle være ”fætter-træls” og en ”kusine-genert” i en kreds, er opgaven at lukke også deres historie op. Det er jo hemmeligheden ved at holde sammen i ”familien", at vi skal kunne rumme vores forskelligheder og bygge på de gode resultater.

I fætterkusine kredsen ses man hyppigt til familiefester, fødselsdage og begravelser. Sådan er det også i min nye kreds i Ringkøbing-Skjern kommune. Man møder op, bakker op, smiler og klapper, men tager også seriøse livtag med hinanden i den daglige udvikling af ideer og projekter.


Når nøden er størst, hjælper en gang god mad. Hvilken krise eller sammentømring er ikke klaret over et godt måltid. Man skændes dårligt med folk, man har spist sammen med


Vi låner sågar af hinandens blændende tanker eller supplerer. Kriser klares for en stor del med humor - både dårlig og god humor kan bruges som værktøjer - og misundelse i den nye familie ligger os fjernt – vi er jo trods alt i familie med samme udfordringer, og løsninger i fællesskab bærer bedst igennem.

Når nøden er størst, hjælper en gang god mad. Hvilken krise eller sammentømring er ikke klaret over et godt måltid. Man skændes dårligt med folk, man har spist sammen med. Alle er velkomne, og selv en Judas kan sidde med og lære noget. Naboskab styrkes ved gadefester, familiesammenholdet repeteres ved sammenkomster, og i frivilligt og politisk arbejde lægges våbnene, når maden kommer på bordet.

Bare sæt kamphanerne til at dække bord sammen, så kører det. Mange gode kompromisser klares over et godt stjerneskud. Bon appetit. Det bliver i ”familien”!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

108 millioner kroner skal sende Robotti ud i verden: Virksomhed med vestjyske rødder og fabrik i Lem tiltrækker kæmpe investering

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tre anbefalinger: Sådan får man udenlandske arbejdere til at slå sig ned i Vestjylland

Skjern Håndbold

Mathias Gidsel kan få debut på A-landsholdet: Tre spillere med Skjern-relation skal spille Danmark til EM

Annonce