Kultur

Et brag af en 1700-tals festival

Faaborg Kanonerlaug skyder kanonen af på havnen i Ringkøbing1700. Foto: Mads Dalegaard
Det gik ikke stille af sig, da 1700-tals festivalen lørdag rullede gennem Ringkøbings gamle gader. Købstadschefen og alle andre involverede og gæster smilede om kap med solens varmende stråler.

Ringkøbing: Tanken med den store 1700-tals festival, der fredag og lørdag løb af stablen i Ringkøbing med over 60 små og store begivenheder, er at brande Ringkøbing både regionalt og nationalt.

- Sidste år øvede vi os, og lærte af vores fejl. I år har vi sat alle sejl til, og det er virkeligt svært ikke at gå og smile, for der er mange mennesker i byen, og der har været stor interesse fra mange medier. Samtidig kan vi se, at billeder fra festivalen bliver delt flittigt på de sociale medier, siger købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

Tovholder på 1700-tals festivalen for RingkøbingSkjern Museum, Caroline Larsen, siger, at det både har været hårdt og sjovt, at være med til at skabe festivalen. Foto: Mads Dalegaard

Kvalitet og autencitet

- Vi har et budget på 5,4 millioner til festivalens tre første år. Det gør, at vi kan skabe kvalitet i festivalen, og den autenticitet, som vi i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum har fået ind i festivalen, er noget som ikke kan genskabes i noget storcenter. I 1700-tallet var Ringkøbing et handelscentrum her i området, og de gamle købmandsgårde var her. Derfor tror vi også på, at festivalen kan vokse yderligere i de kommende år, når rygtet om den gode festival spreder sig, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

Det var Faaborg Kanonerlaug, der skød festivalens anden dag i gang på havnen med en salut for Gud, Konge og Festival. Deres deltagelse er et godt eksempel på, at tingene skal passe tæt til temaet og det historiske tidspunkt, for lauget dækker Napoleonskrigene fra 1792 til 1815 og deres uniformer er fra 1807, mens kanonen er fra 1641.

- Musketterne er også "gamle originaler" fra Napoleonskrigene - præcis som de mænd, jeg har med, sagde formanden for lauget, Susanne Christensen, med et smil.

Rigtig god stemning

Tæt på Torvet stod Pia og Finn Therkildsen fra Herning med børnebørnene Wilhelm og Mathias Boll. De havde hørt om festivalen i P4.

- Vi er på camping i Nr. Lyngvig, så vi besluttede os for at bruge nogle timer i Ringkøbing. Og vi er ikke blevet skuffet. Her er en rigtig god stemning, sagde Finn Therkildsen.

- Målet er, at dem der kommer, har en rigtig god oplevelse, og så skal det vokse ved mund til mund. Vi har kun fået positive tilkendegivelser. Stemningen er virkelig god i byen, og alle deltagerne og de frivillige har været med til at skabe to dage med stor fest i gaden, siger eventmager Katrine Koch Frandsen.

Hun har arbejdet med festivalen siden maj sidste år, og hun er især begejstret for det samarbejde, der i år har været med både museet og folkeskolerne.

- Der var 700 elever med til at skabe liv i byen fra begyndelsen på festivalen fredag formiddag. Det var fantastisk, og jeg håber, at det samarbejde kan fortsætte til næste år, siger Katrine Koch Frandsen.

Pia og Finn Therkildsen fra Herning tog børnebørnene Wilhelm og Mathias med til festival i Ringkøbing. Foto: Mads Dalegaard

Der sker altid noget

Hvor meget mere handel, sådan en festival giver, kan naturligvis være svært at gøre op. Det kommer jo også an på vejret. Men de forretningsdrivende, som Dagbladet talte med, var i hvert fald rigtig godt tilfredse. Det gjaldt for eksempel de fire ekspedienter i Hinges hus, der var klædt flot ud i gamle klude, og Esther Haubjerg Jørgensen i Café Teske.

- Det, at Ringkøbing er sådan en aktiv by, hvor der altid er god stemning, er helt klart med til at holde byen i gang, siger Stephanie Hegsted fra Hinges Hus.

- Jeg har haft fuldt hus to eftermiddage i træk. Hele byen er involveret og alle gæster siger "Det sker så mange gode ting i byen". Det er fantastisk, siger Esther Haubjerg Jørgensen fra Cafe Teské.

Melissa Hasanovic, Jacob Gamst, Stephanie Hegsted og Mathilde Eriksen havde nogle sjov dage i Hinges Hus under 1700-tals festivalen. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce