Annonce
Sport

Et år siden: Tragisk dødsfald blev til et pengeslagsmål

Stephane Mahe/Reuters

Fodboldverdenen græd, da Emiliano Sala for et år siden døde i et flystyrt midt i et klubskifte, som har efterladt to klubber i en strid om penge.

For præcis et år siden døde fodboldspilleren Emiliano Sala.

Tirsdag bliver han mindet af familien ved et mindre og stille privat arrangement, oplyser familiens advokat ifølge AFP.

Men hvad skete der for et år siden.

Sala styrtede ned med et fly over Den Engelske Kanal 21. januar 2019, efter at han skulle være skiftet fra Nantes til Cardiff.

Den 28-årige argentiner fløj mod den walisiske by, som skulle betale 127 millioner kroner til den franske klub. I Cardiff jublede man over udsigten til at få målmageren, som kunne sikre klubben overlevelse i Premier League.

Men Sala nåede aldrig frem.

Det lille Piper Malibu-propelfly med en pilot og Sala om bord forsvandt fra radaren cirka 20 kilometer fra kanaløen Guernsey.

- Jeg er på et fly, der virker til at være ved at falde fra hinanden. Jeg er så bange, lød en af beskederne fra angriberen til familie og venner, som han nåede at sende fra flyet.

Vraget blev lokaliseret 3. februar efter omfattende eftersøgning. Salas lig blev fundet fire dage senere.

Den britiske flyhavarikommission oplyser på etårsdagen for det tragiske dødsfald, at efterforskningen er tæt på afsluttet, og at der vil blive offentliggjort en rapport i slutningen af marts 2020.

De græd i Nantes, og de græd i Cardiff. Hele fodboldverdenen sørgede med Salas efterladte.

Bag sorgen over tabet gemte sig dog også et andet tab. Et økonomisk tab, som skulle placeres i enten Nantes eller Cardiff. Skulle Nantes stadig have de 127 millioner kroner af Cardiff, som aldrig nåede at få sin nye angriber?

For mens Emiliano Sala for familien var et personligt uerstatteligt tab, så var han i en kynisk fodboldverden et aktiv til en værdi af 127 millioner kroner.

Og én ulykke kommer sjældent alene, som det siges. Det gjaldt i dette tilfælde for både Sala-familien og Cardiff.

Cardiff overlevede ikke i Premier League, og Emiliano Salas far, Horacio, døde tre måneder efter sønnen. Faren døde af et hjerteanfald og blev 58 år.

Der er en verden til forskel økonomisk på, om man spiller i Premier League eller i den næstbedste række i England.

Cardiff sagde længe, at man gerne betalte transfersummen for Sala, hvis det blev afgjort, at aftalen tilsagde det.

Klubberne kunne dog ikke blive enige.

Den økonomiske tvist blev indbragt for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som i slutningen af september afgjorde, at Cardiff skulle betale 45 af de 127 millioner kroner plus renter på fem procent fra og med 27. januar til Nantes.

Det svarede til den første af de tre rater, som betalingen skulle være faldet i.

En blød mellemvej, som begge klubber kunne sluge, kunne man tro.

Men nej.

Cardiff mener ikke, at man skal betale noget, fordi alle papirer ikke nåede at blive underskrevet, da spilleren aldrig nåede frem.

- Det ser ud til, at komitéen er nået frem til en konklusion på et spinkelt grundlag i sagen uden at have set på den fulde dokumentation fra Cardiff til Fifa, lyder det fra den walisiske klub.

Derfor har Cardiff anket afgørelsen til sportens øverste domstol, Den Internationale Sportsdomstol (CAS), selv om klubben risikerer en hård straf for ikke at betale til tiden.

Så mens vi runder årsdagen for tragedien, som kostede Sala livet, slås de to klubber fortsat om, hvem der skal bære den tungeste økonomiske byrde for Salas død.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce