Annonce
Sport

Esbjerg-boss: Vores trup er til mere end en 13.-plads

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sportschef Jimmi Nagel har ingen deadline for ansættelsen af en permanent afløser for fyrede John Lammers.

Esbjergs trup rækker til mere end en 13.-plads i 3F Superligaen og en bekymrende statistik med kun fire mål i ni ligakampe og to europæiske kampe.

Det siger Esbjerg-sportschef Jimmi Nagel, der mandag morgen tog konsekvensen af svigtende resultater og fyrede cheftræner John Lammers.

- Jeg tror, at vores trup er nogle placeringer stærkere end vores aktuelle placering. Det er jeg faktisk sikker på. Vi har stort set samme trup som i sidste sæson, hvor vi blev nummer tre.

- Så kan det godt være, at vi sluttede et par placeringer eller tre højere, end man kunne regne med. Men at gå fra en tredjeplads til en 13.-plads er trods alt for dårligt for den samme gruppe af spillere, siger Jimmi Nagel.

I et interview med Eurosport efter søndagens 0-3-nederlag til Randers på hjemmebane fredede Nagel sin cheftræner og udtrykte tillid. Natten efter var tilliden væk.

- Der ændrede sig det, at vi evaluerede på tingene. Det gør vi efter hver kamp uanset resultat, ugedag og placering i ligaen.

- Der kom vi frem til den konklusion, at sæsonstarten ikke har været, som den skulle have været, resultaterne har ikke været gode nok. Derfor har vi valgt at afskedige John, siger Jimmi Nagel.

John Lammers har selv udtrykt stor skuffelse over at være blevet fyret så tidligt i sæsonen, efter at han i de to foregående sæsoner skaffede klubben superligaoprykning og bronzemedaljer.

Jimmi Nagel forstår skuffelsen, men kurven har været for nedadgående efter sommerpausen.

- John har sikret os oprykning og skaffet os en tredjeplads, så vi har rigtig meget at takke ham for. Men vi må også erkende, at vi har spillet 11 kampe i sæsonen indtil nu, og vi har lavet fire mål og fået en enkelt sejr. Det er under, hvad vi har forventet og gerne ville, siger sportschefen.

I første omgang er assistenttræner Claus Nørgaard forfremmet til cheftræner, indtil en permanent afløser for John Lammers er fundet.

Da transfervinduet er lukket, skal Nørgaard og den kommende cheftræner arbejde med det samme spillermateriale som den fyrede hollænder.

En ny permanent cheftræner kan dog have længere udsigter, og klubben er ikke tæt på nogen lige nu, siger Nagel.

- En ny træner skal bringe et nyt syn på tingene og give noget ny energi og måske nogle andre måder at gøre tingene på. Vi leder efter den rette langsigtede løsning, og det vil vi bruge tiden på.

- Jeg vil ikke lægge mig fast på en decideret profil, det handler om at finde en træner, der er den rigtige for Esbjerg nu og i fremtiden, og som vil følge vores strategier.

- Jeg tør ikke sige, hvor lang tid der går. Det kan være alt fra uger til måneder. Vi bruger den tid, som det tager at finde den rigtige, siger Esbjerg-sportschefen.

Med en sejr over OB mandag aften kan Silkeborg skubbe Esbjerg ned på Superligaens sidsteplads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce