Annonce
Læserbrev

Erik Poulsen fordrejer bevidst virkeligheden for at få stemmer

Læserbrev. Refleksion på Europaparlamenskandidat for Venstre Erik Poulsens læserbrev 19 april 2019.

Der har ikke være angreb på fårene meget længe. Men det kom så, kort efter biologerne oplyste, at der er et muligt ynglende ulvepar i Stråsø-området. Hvor påfaldende er det ikke lige?

Jeg kontaktede Storålam aftenen efter angrebet på fårene og så den hærværksramte fold. Der var hul i et på alle måder meget lidt vedligeholdt hegn, der langt fra var et ulvesikret hegn, og hvor der i 2018 var sket flere angreb på fårene. Og det tror da pokker med en så elendig indhegning lige i midten af ulvenes ynglerevir. Det var et åbent tag selv-bord! Dyreværnsmæssigt er dyreholderen forpligtiget til at beskytte sine dyr.

Grunden til, at der ikke har været angreb på får i meget lang tid, er, at de ansvarlige fåreavlere har fået lavet ulvesikre indhegninger. At der så kommer et angreb nu skyldes, efter alt at dømme, alene hærværket på hegnet. For ulven kunne rent faktisk bare være svømmet over åen, hvor der ikke var hegn. Eller have presset sig under hegnet, som ræven og grævlingen, da der ikke var strøm i trådene.

Ulven, dersom det var en ulv, kunne bare se, der var hul i hegnet, og gik gennem det, for så nu at opdage, at der var tilgængelige får. Ulven var ikke "gået over åen efter vand". Men først da den fandt et hul i hegnet på land. Og det stiller sagen helt anderledes.

Alt peger på at de, der, som Erik Poulsen, ønsker ulven udryddet, står bag hullet i hegnet. Og så taler vi om fauna-kriminalitet, og med stor sandsynlighed organiseret.

Når folketingskandidat for SF Karsten Filsø fra Ulfborg i læserbrev foreslår, at Naturstyrelsen fremover ikke udlejer statens arealer til naturpleje med får, så har han ganske ret. Og desuden skal der laves lov om, at fåreholdere er forpligtiget til have vedligeholdte ulvesikrede hegn, så også hunde kan holdes ude. For de er langt mere angribende får, end ulve. Således mister engelske fåreavlere i snit 15.000 får årligt. Og der er som bekendt ikke ulve på de britiske øer.

Endvidere bør der seriøst overvejes forbud mod jagt i hele ulvezonen. Indtil jagtorganisationerne har fået bragt orden i egne rækker, herunder i forhold til deres medlemmer i Foreningen Ulvefrit Danmark, der vil udrydde en dansk art.

Modsat Erik Poulsen færdes jeg rundt i området, og ser kreatur med små kalve, der er holdt inde med en enkelt elektrisk tråd. Så hyppigheden af angreb på kreatur og heste er nærmest ikke eksisterende.

Desuden møder jeg ikke mennesker, der kan begrunde deres angst for ulven på anden måde, end dén, de lokale medier bibringer dem, og som Erik Poulsen manipulerende bidrager stort til i håb om, ifølge ham selv (TV MidtVest 25. april 2018), at det giver ham stemmer til EU valget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce