Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Velkommen til svinets år

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Ifølge den kinesiske kalender er vi den 24. januar færdige med Grisens År, men for danske svineproducenter og eksporten af grisekød ligner hele 2020 den vildeste grisefest.

Prisen på grisen - svinenoteringen - er på det højeste niveau i 20 år, og slagterikoncernen Danish Crown kan sælge alt det svinekød, som man kan skaffe. Pengene vælter ind hos svineproducenterne, og det overraskende budskab er, at situationen ikke ser ud til at ændre sig i nær fremtid.

Du kan derfor roligt nikke anerkendende, når du møder en svinebonde. Der findes omkring 2000 svineheltidsbrug i Danmark, og de kan notere sig den ene gode nyhed efter den anden. Tingene flasker sig så at sige for det erhverv, der ellers har døjet med alt fra tørke og regn til manglende konkurrencekraft på eksportmarkederne.

Det største momentum kommer lige nu fra Kina, der normalt er verdens største producent og forbruger af svinekød. Landet er ramt af afrikansk svinepest, der har sat 200 millioner grise ud af spillet. Danish Crown læste situationen rigtigt og gik hurtigt på korte kontrakter, så de kinesiske kunder nu skal betale kassen for at få dansk svinekød i kølemontrerne.

Svinepesten er svær at få ram på i et land som Kina, der har mange små svinebrug med dyrene rendende rundt på små jordstykker. Og da kineserne bruger deres voksende velstand til at skrue op for madbudgettet, skaber det exceptionelt gode betingelser for Danmark. Fra at være et land, som Danish Crown slet ikke regnede med for 10-15 år siden, er Kina i dag blandt de tre vigtigste markeder.

- Man har ikke den kødforskrækkelse derude med veganisme og fleksitarisme og alt det, sagde Danish Crowns salgsdirektør, Lars Albertsen, til Ritzau lige før jul.

Anledningen var endnu en god nyhed til svinebønderne, nemlig at Kina nu sænker toldsatsen på svinekød for at holde forsyningen oppe og priserne ned. En bedre start på 2020 kan man ikke forestille sig.

Skal de mange rare penge så bruges på nye traktorer, mejetærskere eller en helt ny svinestald? Nej, på sidelinjen står bankerne og klapper begejstret i hænderne. Landbruget har opbygget en gæld, der i årevis har plaget finanssektoren. Det er kun blevet værre i takt med, at en stigende regulering forhindrer pengeinstitutterne i at have en masse insolvente landmænd på bøgerne.

Derfor ser bankerne helst, at den pludselige velstand bruges til at afdrage på landmændenes gæld, og alt tyder på, at budskabet er trængt igennem. Landbrugets eget videncenter, Seges, forventer, at landmændene vil nedbringe deres gæld med 17 milliarder kroner i 2019 og 2020. Det svarer til godt en femtedel af svineproducenternes samlede gæld og 63 procent af den dyreste gæld, nemlig bankgælden.

- Faktisk ser jeg 2020 som det år, der kan gå hen og blive min generations redningsår, skrev den unge landmand Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, i sin nytårshilsen.

Han henviste til, at de høje priser kan hjælpe landmændene ud af ”bankernes jerngreb” og endda sætte gang i nogle af de helt nødvendige generationsskifter, der er brug for i landbruget.

Men både bankdirektører og landmænd ved udmærket, at træerne ikke vokser ind i himlen. På et tidspunkt får Kina styr på svinepesten og sætter gang i sin egen produktion igen. Det vil hurtigt kunne oversvømme verdensmarkedet med svinekød og koste langvarige prisfald, der uundgåeligt vil ramme en grisestormagt som Danmark.

Det værst tænkelige scenarie er et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark, der omgående kortslutter eksporten, lukker festen og efterlader landmændene i et sandt mareridt. Så sent som i torsdags udsendte Fødevarestyrelsen en ny trusselsvurdering, fordi svinepesten i Polen er rykket endnu tættere på den tyske grænse.

Så vil det være slut med de gode nyheder. Det eneste lyspunkt i den situation vil være, at mange landmænd vil overleve, fordi de har brugt de fede tider på at skære en stor luns af gælden væk.

Annonce
Både bankdirektører og landmænd ved udmærket, at træerne ikke vokser ind i himlen. På et tidspunkt får Kina styr på svinepesten og sætter gang i sin egen produktion igen.
Skal svineproducenternes nye velstand bruges på nye traktorer, mejetærskere eller en helt ny svinestald? Nej, på sidelinjen står bankerne og klapper begejstret i hænderne. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce