Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Storskrydende nordmand en god nyhed for Spies

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Mens medierne spekulerede i, at rejseselskabet Spies snart ville blive gaflet af en udenlandsk kapitalfond, tog milliardæren Petter Stordalen fusen på alle:

For selvfølgelig har den selvgjorte norske hotelkonge været med i opløbet, siden Spies’ ejere, den britiske rejsegigant Thomas Cook, gik konkurs i september.

Hvem ellers? Alle husker originalen Simon Spies, der formåede at være en benhård forretningsmand og samtidig trække overskrifter for sin flamboyante livsførelse. Spies-grundlæggeren døde for 35 år siden, men navnet og det kække image hænger ved.

Og bedst som man troede, at den sidste original var væk, dukker Petter Stordalen op. Storskrydende og med armene i vejret, jublende over at have gjort sit livs måske bedste handel: Købet af Spies og alle de andre rejseselskaber og et flyselskab, som hørte til Thomas Cooks aktiviteter i Norden.

Spies er kommet hjem, og man forstår, hvorfor medarbejderne hujede og klappede, da nyheden om ejerskiftet kom ud i onsdags.

“Så … nu er vi nordiske igen!” lød det i et nyhedsbrev til kunderne fra Spies, der selvfølgelig gerne vil sparke gang i salget af næste års rejseprogram. Man kan ikke fortænke kunderne i at holde sig væk, når et rejsebureau er centrum i en konkurssag, der allerede har kostet aflyste fly og smadrede ferier.

Petter Stordalen foldede sig ud, som han plejer at gøre, når han gerne vil i kontakt med kunderne. Han holdt et pressemøde i Stockholm med tilpas mange citatvenlige bemærkninger, der sikrer den nødvendige opmærksomhed.

De nordiske Thomas Cook-selskaber blev kaldt for “kronjuveler”, mens de konkursramte ejere i Storbritannien “havde gjort alting forkert”.

Nu har Petter Stordalen sat et milliardbeløb af sin egen formue på højkant for at sikre selskaber som Spies, Ving og Tjäreborg samt flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia en fremtid.

Stordalen har åbenbart været med i opløbet, lige siden konkursen i London blev kendt. Der har været konkurrenter - førnævnte kapitalfonde – men ingen kunne stikke Petter Stordalens bud på den samlede, nordiske rejsekoncern.

Den slags handler er normalt undervejs i månedsvis - mindst. Men det er lykkedes at skrue aftalerne sammen i løbet af få uger. Det er lidt af en bedrift. Alene det at overtage et komplet flyselskab med en flåde af jetfly kræver en del advokattimer.

Men selvom den norske erhvervsmand støjer, kan man ikke betvivle hans næse for forretning. Det store finansmedie Forbes har på den globale milliardærliste noteret ham for en formue på 8,7 milliarder kroner.

Ejerskabet af Nordic Choice Hotels, en hotelkæde med 180 hoteller, trækker selvfølgelig op, og nu skal købet af Spies-koncernen skaffe ham endnu mere rigdom.

Det kan det også sagtens komme til, for Spies er allerede veldrevet og har alene i Danmark tjent tocifrede millionoverskud hjem i de seneste år. Modsat sine britiske ejere er Spies topmoderne, kunderne bestiller i vid udstrækning selv deres rejser på nettet, og omkostningerne er i bund.

Det hører mere til billedet, at krisen i Thomas Cook ikke er ny, så Spies har været vant til at sende overskuddet over Nordsøen til det nødlidende moderselskabs slunkne pengekasse. Nu kan pengene blive i Norden, og det ligner en rigtig god historie for Spies og selskabets mange faste kunder.

Og hvad så med Petter Stordalen, nutidens svar på Simon Spies? Han har ikke løftet købet alene, men er gået sammen med to kapitalfonde for at finde de seks milliarder kroner, som det har kostet at overtage den nordiske rejsekoncern.

Det ville gamle Simon aldrig have gjort. Kapitalfonde har det med at lægge en dæmper på vildskaben.

Annonce
Iklædt behørig firmapolo gav Petter Stordalen den gas, da han i onsdags fortalte omverdenen om sit opkøb af de nordiske Spies-selskaber med tilhørende flyselskab. Foto: Janerik Henriksson/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce