Erhverv

Erhvervsredaktøren: Nu er SAS' overlevelse ikke længere Lars Sandahl Sørensens hovedpine

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Efter et halvt års jagt kunne Danmarks mest magtfulde erhvervsorganisation, DI, i torsdags sætte navn på sin nye direktør.

SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen slipper strejkende piloter og en tumultarisk situation i luftfartsindustrien til fordel for et job som toplobbyist, og hvordan skal det nu gå?

DI’s formand, Lars-Peter Søbye, der til daglig er direktør i Cowi, har i hvert fald holdt ord. Han havde på forhånd understreget, at en ny DI-boss skulle have ”forretningsforståelse”, og på den måde signalerede han, at DI-bestyrelsen søgte en af sine egne: En direktør fra en medlemsvirksomhed, der virkelig ved, hvad man taler om ude i virksomhederne.

Bookmakere spåede ellers Lars Løkke Rasmussen (V) gode chancer, men de færreste red med på det scenarie. Det havde også været noget af en bombe, hvis statsministeren tre dage henne i valgkampen sagde op for at blive DI-direktør.

Alligevel var det oplagt at spekulere i, om en toppolitiker var på vej ind på den krævende post i spidsen for DI.

Det er mindre end et år siden, at den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen forlod regeringen for at blive direktør i Dansk Erhverv, der er DI’s ærkerival.

Det har slet ikke været ualmindeligt at udpege erfarne politikere til at tegne sin organisation. Den tidligere konservative leder Lene Espersen er i dag direktør i Danske Arkitektvirksomheder, og Venstres tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech stod i en periode i spidsen for Danske Havne.

Men moden er tilsyneladende skiftet. Se blot på landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, der ellers satsede massivt på kendte politikere til at varetage landbrugets interesser. Først overraskede Venstre-profilen Søren Gade ved at blive direktør i Landbrug & Fødevarer i 2012. Han blev to år senere afløst af justitsminister Karen Hækkerup (S).

Men da Landbrug & Fødevarer sidste år igen skulle vælge en direktør, pegede man på den drevne organisationskvinde Anne Lawaetz Arhnung som landbrugets tunge stemme.

Nu har DI også fravalgt at vælge en kendis og de fordele, det ellers kunne give. Toppolitikere trives med at forhandle et hurtigt kompromis og bagefter stille op til morgenens første radioavis.

DI-topjobbet rummer dog meget mere end hurtige kommentarer. Direktøren for DI skal bruge sin personlige gennemslagskraft til at forhandle overenskomster hjem, der har stor betydning for medlemsvirksomhedernes lønudgifter, og det har fyldt meget i ansættelsesprocessen.

Her har Lars Sandahl Sørensen i øvrigt dugfriske erfaringer fra pilotstrejken i SAS, der efterlod frustrerede passagerer og et kraftigt indhug i flyselskabets forventede 2019-overskud.

Topcheferne i DI-medlemsvirksomhederne har nok rynket panderne over det forhandlingsresultat, der opløste strejken og sendte flyene på vingerne igen. SAS gik med til pæne lønstigninger til piloterne, og kabinepersonalet har allerede varslet et ønske om lignende goder.

Men der er sikkert også en vis forståelse for den særlige situation, SAS står i, og nu er det statskontrollerede flyselskabs overlevelse ikke længere Lars Sandahl Sørensens hovedpine.

Han tiltræder sit nye job 1. august. Dermed nåede DI ikke at få en markant profil klar til den aktuelle valgkamp, hvor erhvervslivet står svagt på den politiske dagsorden.

Det æder formanden Lars-Peter Søbye i sig. Han har - ud af et felt på hele 50 egnede kandidater - udset sig en direktør, der forventes at kunne stå i spidsen for erhvervsorganisationen i de næste mange år.

Han tiltræder sit nye job 1. august. Dermed nåede DI ikke at få en markant profil klar til den aktuelle valgkamp, hvor erhvervslivet står svagt på den politiske dagsorden.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce