Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Mens vi venter på Simon Kollerup

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Målløs, overvældet, overrasket, vildt glad, ydmyg, stolt.

Mange følelser strømmede igennem 33-årige Simon Kollerup (S), da han i juni blev ringet op af sin partiformand, Mette Frederiksen. Hun tilbød ham jobbet som erhvervsminister i den nye S-regering, og Kollerup skyndte sig at takke ja.

Sådan forklarede regeringens yngste minister selv sin reaktion på Facebook kort efter udnævnelsen. Men ellers er det ikke meget, vi har hørt fra ministerkontoret i det gamle erhvervsministerium.

Sommerferien er for længst slut, men Simon Kollerup har til gode at præsentere, hvad han drømmer om at udrette på den vigtige post.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor, der også reguleres af Simon Kollerups ministerium, er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Lige præcis bankerne har faktisk mødt en synlig beslutning fra ministerens hånd. Den dukkede op midt i sommervarmen i starten af juli og undslap måske mange danskeres opmærksomhed.

Det kan også skyldes emnets kompleksitet, for det handlede om at ”forhøje den kontracykliske buffersats til 1,5 pct. i Danmark med virkning fra den 30. juni 2020”.

Kontracyklisk buffersats er et redskab til at polstre bankerne mod dårlige tider og var ikke noget, der indgik i socialdemokraternes valgkampsmateriale. Men Simon Kollerup undlod ikke at tage et stik hjem og markere, at der er en ny mand ved roret.

- Det er muligt, at nogle banker vil opleve, at de ikke kan udbetale helt så meget i aktieudbytte, som de ellers ville have gjort. Der vil dermed være mere på kistebunden til dårligere tider, udtalte han i en pressemeddelelse.

Bankvæsnet, der efter hvidvaskskandalerne mangler politiske venner, kan nu overveje, om næste skridt bliver en særskat på banker, som socialdemokraterne luftede muligheden for i en økonomisk plan tilbage i maj - før valget.

Udover den handlekraftige beslutning om den kontracykliske buffersats, har vi primært hørt ministeren glæde sig over, at Danmark er kravlet op fra en sjette- til en femteplads på listen over verdens største handelsflåder. Det skete om bord på det enorme containerskib Milan Mærsk i Aarhus Havn, og det havde da også været ærgerligt at forspilde muligheden for at se et kæmpeskib i aktion.

Det politiske budskab den dag var, at regeringen kommer efter rederierne, hvis de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det udløste ingen panik, for internationale krav har i forvejen sat de store skibsredere under et voldsomt pres for at nedbringe klimapåvirkningen fra søtransport.

Et enkelt erhverv har ikke behøvet at vente på, at ministeren melder noget ud. I dansk fiskeri kender man udmærket Simon Kollerup fra hans tid som fiskeriordfører, hvor han erklærede de såkaldte kvotekonger krig. Udnævnelsen til erhvervsminister udløste mindre pæne ord på fiskernes debatfora på nettet.

I sidste måned valgte landets muligvis rigeste fisker, skibsrederen Henning Kjeldsen, at indlede salget af Danmarks største trawler, Gitte Henning, til udlandet. Den ellers fåmælte fisker gav de seneste års politiske stramninger inden for fiskeriet en stor del af skylden.

- Jeg har en rimelig butik, og det kan de ikke tåle. Og nu er jeg ligeglad, nu sælger jeg skidtet, sagde Henning Kjeldsen til TV Midtvest.

På den måde kan en minister faktisk gøre en forskel, selv om han blot sidder på sine hænder. Lige i dette tilfælde er det dog svært for Simon Kollerup at gyde olie på vandene. I den nye regering er fiskeriet nemlig placeret under fødevareminister Mogens Jensen.

Annonce

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce