Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, tjener over 50 millioner kroner om året. Politisk er der ikke stemning for at blande sig i løndannelsen på direktionskontorerne. Arkivfoto: Jacob Grønholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden:

Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger.

Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn.

- De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet.

Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment.

Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden.

Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter.

Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk.

Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”.

Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer.

Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model.

For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud.

Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest.

Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing.

Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power.

Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck.

Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne.

På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne.

Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener.

Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Hilde-sagen diskuteret i udvalg: Loven er overholdt siger udvalgsformand

Ringkøbing-Skjern

Nu kommer der flere byggegrunde i Ringkøbing-Skjern Kommune

Erhverv

DN-formand og landbrugsformand drøftede klimaforandringer

Tarm For abonnenter

Sebastian har fået bevis på, at han kender de uskrevne regler på en arbejdsplads

Læserbrev

Tre gode råd: Hold ferie når du har ferie

Læserbrev: Sommerferien nærmer sig. Uanset om du foretrækker aktiv ferie eller afslapning, uanset om du foretrækker Søborg eller Sardinien, så er det tid til at holde fri fra dit arbejde. Der er stadig opgaver, du skal have færdiggjort, den sidste ferieplanlægning skal på plads, og måske er tiden efter din ferie allerede godt belagt med møder og opgaver. Her får du 3 råd, der kan hjælpe dig til at holde ferie, når du har ferie: Forbered dit fravær - At gå på ferie med løse ender, ubesvarede mails eller opgaver, der måske ikke kan lande nogle steder, er ikke et godt udgangspunkt for en afslappende ferie. Sørg for at planlægge løsningen af opgaver, der skal afsluttes inden ferien, og få overdraget opgaver til kollegaer, der skal overtage ansvaret i din fravær. Lav gerne en liste over opgaver, du skal prioritere, når du vender tilbage, så de ikke rumsterer unødigt i din ferie. Begræns din tilgængelighed i ferien - Du er vant til at holde dig ajour med de arbejdsmæssige opgaver via email. Du er på sms og på de sociale medier, og hverdagen er præget af høj tilgængelighed og et stort informationsflow. Beslut, hvad der er væsentligt for dig i din ferie. Hold dig fra arbejdsmailen og tænk over, i hvor høj grad du egentlig har brug for det sædvanlige informationsflow din ferie. Vi mennesker er forskellige, og du skal finde ud af, hvad der virker for dig. For nogle fungerer det at tjekke arbejdsmailen i ferien, men vær opmærksom på, at du nemt vender tilbage i arbejdstænkning. Kom godt tilbage - Hvis det overhovedet er muligt, så sørg for at afsætte tid til at følge op, når du kommer tilbage. Det er forskelligt for os hver især, hvor store bunkerne er, når vi vender tilbage, men du kender sikkert fornemmelsen af at skulle i gear igen. Men ved du, at du har tid til lige at lande i jobbet og opgaverne på en god måde efter ferien, så giver det dig en bedre ferie og en bedre opstart. Hold helt ferie fra dit job, når du har ferie. ...Og ha’ så en rigtig god ferie

Hvide Sande

Vært på nyt boligprogram på TV 2: Jeg er tosset med Hvide Sande

Hvide Sande

Nu skal Hvide Sande-vraget på Fanø fjernes - ellers koster det

Hvide Sande

Strid om fødevarefestival i Hvide Sande: Arrangør sætter advokat på sagen