Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Et hændeligt uheld, Netto?

Ligheden er slående. Tre slags keramik begået af henholdsvis designeren Anne Black og discountkæden Netto. Sø- og Handelsretten mener, at Anne Black har krav på 1,5 million kroner i erstatning, men Netto har anket dommen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

- Netto mener ikke, at der er tale om en kopi. Hvad mener du?

Sådan stod der på de skilte, som keramikeren Anne Black tilbage i 2016 tavst holdt op foran skærmen i en film, der endte med at gå viralt. Hun viste et sæt med tre produkter, en hængepotte, en vase og en krukke med låg, som i løbet af 14 dage var blevet solgt som spotvarer i Netto.

I op mod 17.000 eksemplarer vel at mærke - og til 10 procent af den pris, som Anne Black tager for sine egne produkter.

Nu er discountkæden dømt for, at potter, vaser og krukker var kopier af Anne Blacks næsten tilsvarende designs, og Netto og leverandøren, Ronald A/S, skal betale 1,5 millioner kroner til keramikeren foruden en masse sagsomkostninger.

Det kom frem, da Sø- og Handelsretten satte et foreløbigt punktum i sagen før sommerferien. Foreløbigt. Nettos direktør, Michael Løve, var hurtigt ude at anke dommen, så den endelige afgørelse har lange udsigter.

- Vores bekymring er, at hvis man kan blive dømt for at have kopieret et så relativt almindeligt produkt som en hvid, cylinderformet vase lavet af keramik, så vil det i praksis være meget vanskeligt for butikker, der sælger brugskunst, at vide sig sikker på, at den type produkter, de sælger, ikke er en kopi, har Michael Løve sagt til TV2/Lorry.

Han står dog nogenlunde alene med det synspunkt, at Anne Blacks design er relativt almindeligt. Eksperter - og nu også dommerne i Sø- og Handelsretten - er enige om, at det skulle være et pudsigt tilfælde, hvis man kunne skabe tre så ens produkter uden at have kendskab til originalerne fra Anne Black.

Retssagen er interessant, for det er usædvanligt at få tilkendt en erstatning på 1,5 millioner kroner i den slags sager. Normalt vil man gå efter, om ofret i sagen kan dokumentere et tab, fordi man er blevet udsat for plagiat.

Det kan Anne Black, for de kopierede produkter udgjorde en stor del af hendes sortiment i 2016, og salget faldt drastisk bagefter.

Men domstolen anerkender også, at sagen har skadet Anne Blacks navn. Forbrugere er gået i Netto og har tænkt, at Anne Black nok har solgt et restlager til discountkæden. Den slags er enormt skadeligt for en anerkendt designer. Pludselig bliver der længere mellem dem, der vil give 350 kroner for en hængekrukke, som de - måske - kan købe senere for 39 kroner i Netto.

Netto, der ligesom Bilka og Føtex er ejet af Salling Group, har erkendt at have en dårlig sag. Sidste år tilbød koncernen et forlig, som blev afvist af Anne Black. Salling Group er sikkert også opmærksom på, at virksomheder med milliardomsætning typisk får tæsk, hvis de knægter små selvstændige erhvervsdrivende som eksempelvis Anne Black.

Det er sikkert derfor, at Michael Løve ikke blot vil forsvare sin egen ret, men ”tager en for holdet”. Han anker sagen for at hjælpe alle, må vi forstå. Også de små brugskunstbutikker, der kan komme i klemme, hvis Anne Black-dommen står til troende.

Man kunne også lade Anne Black og hendes designbutik være i fred. Det er nemlig ikke første gang, at discountkæden er på kant med Anne Blacks design. I 2004 lykkedes det kæden at indgå et forlig med keramikeren i en anden sag.

Et fint udfald vil være, hvis indkøbschefen i Netto fremover gør sig umage på indkøbsturen til Kina og vælger varer, der er unikke - for Netto.

Annonce

Forbrugere er gået i Netto og har tænkt, at Anne Black nok har solgt et restlager til discountkæden. Den slags er enormt skadeligt for en anerkendt designer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce