Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Er din kommune klar, hvis du får brug for det?

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Jublende borgmestre og erhvervschefer, kage på rådhuset og store pralende skilte ved indfaldsvejene.

Offentliggørelsen af Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet er svær at overse ude i de kommuner, der ligger lunt i undersøgelsen - eller i det mindste har taget nogle vederkvægende skridt op ad ranglisten.

Anderledes ser det ud i de kommuner, der notorisk får dårlige placeringer. Københavns Kommune ligner en katastrofe i den henseende, som hovedstaden ligger der med sin 89. plads ud af 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Men der er også mange andre kommuner, der har et forklaringsproblem, for DI-undersøgelsen, der fik god plads her i avisen i tirsdags, bliver åbenlyst taget alvorligt ude på borgmesterkontorerne.

Noget tyder da også på, at der er andre end politikere, der nærlæser undersøgelsens resultater. Det samme gør man ude i virksomhederne, der løbende skal overveje, om de bor det rette sted.

Dansk Industri har sammen med tænketanken Kraka gravet dybt i tidligere års undersøgelser af erhvervsklimaet, og konklusionen er klar: Tilfredsheden med kommunen er ikke ligegyldig. Hvorfor skal man tåle at bo i en kommune, der har langsom sagsbehandling, ikke prioriterer infrastrukturen eller bare er svær at komme i kontakt med?

Tallene viser, at de utilfredse virksomheder i højere grad flytter kommune end de tilfredse. Dermed har det også negative økonomiske konsekvenser for en kommune, hvis den skaber ringe vilkår for virksomhederne. Omvendt har det en positiv effekt på antallet af job og dermed skatteindtægter i kommunen, hvis man skaber en god service og gode økonomiske, administrative og praktiske forhold for virksomhederne.

Lobbyisterne i DI og Kraka-tænketanken er også nået frem til, at virksomhedernes tilfredshed med kommunen hovedsageligt er afhængig af indikatorer inden for to kategorier: Det målbare og ja, lad os bare kalde det de ”bløde” emner.

Til de målbare hører skatter, uddannelse, arbejdskraft og sagsbehandling, som man kan lave statistikker på. Blandt de hårde fakta er det ifølge undersøgelsen især skatter, grundskyld og dækningsafgift, som har stor effekt, hvis kommunerne vil have virksomhederne til at stemme en kommune højere op på ranglisten i den årlige erhvervsklimamåling.

Som eksempel kan det måles, at en reduktion i grundskylden på syv promillepoint er forbundet med en stigning i tilfredsheden på godt fire procent. Det svarer til, at en gennemsnitlig kommune i 2016 ville rykke fra en midterplacering og direkte ind i top-20, når det gælder spørgsmålet om virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet. En sænkning af den forhadte dækningsafgift er ifølge regnemaskinerne forbundet med en næsten lige så stor ændring i tilfredsheden.

Og så er der de mere bløde faktorer som dialog med kommunen, kommunikation fra kommunen og den politiske prioritering af erhvervslivet.

Man kan nemlig også blive populær på at være tilgængelig og give virksomhederne indtryk af, at de bliver hørt og ikke er til ulejlighed. I vinderkommunen Ikast-Brande har man den holdning, at ingen virksomhedsleder skal ringe forgæves, selv om han eller hun ikke lige får fat i den rigtige medarbejder i første hug.

I yderste tilfælde kan man bare ringe til borgmesteren Ib Lauritsen (V). For som han sagde her i avisen i tirsdags:

- Hvis man render i noget, så er der ikke langt til mit telefonnummer.

Annonce

Tallene viser, at de utilfredse virksomheder i højere grad flytter kommune end de tilfredse. Dermed har det også negative økonomiske konsekvenser for en kommune, hvis den skaber ringe vilkår for virksomhederne.

Ikast-Brande Kommune vandt for niende gang titlen som årets erhvervskommune, og hurtigt blev skilte som dette rejst i kommunen. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce