Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Er din kommune klar, hvis du får brug for det?

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Jublende borgmestre og erhvervschefer, kage på rådhuset og store pralende skilte ved indfaldsvejene.

Offentliggørelsen af Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet er svær at overse ude i de kommuner, der ligger lunt i undersøgelsen - eller i det mindste har taget nogle vederkvægende skridt op ad ranglisten.

Anderledes ser det ud i de kommuner, der notorisk får dårlige placeringer. Københavns Kommune ligner en katastrofe i den henseende, som hovedstaden ligger der med sin 89. plads ud af 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Men der er også mange andre kommuner, der har et forklaringsproblem, for DI-undersøgelsen, der fik god plads her i avisen i tirsdags, bliver åbenlyst taget alvorligt ude på borgmesterkontorerne.

Noget tyder da også på, at der er andre end politikere, der nærlæser undersøgelsens resultater. Det samme gør man ude i virksomhederne, der løbende skal overveje, om de bor det rette sted.

Dansk Industri har sammen med tænketanken Kraka gravet dybt i tidligere års undersøgelser af erhvervsklimaet, og konklusionen er klar: Tilfredsheden med kommunen er ikke ligegyldig. Hvorfor skal man tåle at bo i en kommune, der har langsom sagsbehandling, ikke prioriterer infrastrukturen eller bare er svær at komme i kontakt med?

Tallene viser, at de utilfredse virksomheder i højere grad flytter kommune end de tilfredse. Dermed har det også negative økonomiske konsekvenser for en kommune, hvis den skaber ringe vilkår for virksomhederne. Omvendt har det en positiv effekt på antallet af job og dermed skatteindtægter i kommunen, hvis man skaber en god service og gode økonomiske, administrative og praktiske forhold for virksomhederne.

Lobbyisterne i DI og Kraka-tænketanken er også nået frem til, at virksomhedernes tilfredshed med kommunen hovedsageligt er afhængig af indikatorer inden for to kategorier: Det målbare og ja, lad os bare kalde det de ”bløde” emner.

Til de målbare hører skatter, uddannelse, arbejdskraft og sagsbehandling, som man kan lave statistikker på. Blandt de hårde fakta er det ifølge undersøgelsen især skatter, grundskyld og dækningsafgift, som har stor effekt, hvis kommunerne vil have virksomhederne til at stemme en kommune højere op på ranglisten i den årlige erhvervsklimamåling.

Som eksempel kan det måles, at en reduktion i grundskylden på syv promillepoint er forbundet med en stigning i tilfredsheden på godt fire procent. Det svarer til, at en gennemsnitlig kommune i 2016 ville rykke fra en midterplacering og direkte ind i top-20, når det gælder spørgsmålet om virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet. En sænkning af den forhadte dækningsafgift er ifølge regnemaskinerne forbundet med en næsten lige så stor ændring i tilfredsheden.

Og så er der de mere bløde faktorer som dialog med kommunen, kommunikation fra kommunen og den politiske prioritering af erhvervslivet.

Man kan nemlig også blive populær på at være tilgængelig og give virksomhederne indtryk af, at de bliver hørt og ikke er til ulejlighed. I vinderkommunen Ikast-Brande har man den holdning, at ingen virksomhedsleder skal ringe forgæves, selv om han eller hun ikke lige får fat i den rigtige medarbejder i første hug.

I yderste tilfælde kan man bare ringe til borgmesteren Ib Lauritsen (V). For som han sagde her i avisen i tirsdags:

- Hvis man render i noget, så er der ikke langt til mit telefonnummer.

Annonce

Tallene viser, at de utilfredse virksomheder i højere grad flytter kommune end de tilfredse. Dermed har det også negative økonomiske konsekvenser for en kommune, hvis den skaber ringe vilkår for virksomhederne.

Ikast-Brande Kommune vandt for niende gang titlen som årets erhvervskommune, og hurtigt blev skilte som dette rejst i kommunen. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce