Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Elbil-problemet som ingen gider at høre om

Komikeren Jan Gintberg har haft en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Elbilerne kommer. I december blev Tesla Model 3 den mest solgte bilmodel i Danmark. Samlet blev der solgt over 5500 elbiler sidste år. Det er 2,5 gange flere end i 2018.

Elbilerne kommer. Det var også titlen på en rapport, som interesseorganisationen Dansk Energi udsendte i maj sidste år. Rapporten tegnede et dommedagsscenarie over den danske el-infrastruktur. Hvis elbilrevolutionen kommer, så vil vi opleve strømudfald i de danske hjem, fordi kablerne slet ikke kan forsyne en elektrificeret bilpark med energi.

Det var et budskab, der vakte opsigt. I Danmark er vi ikke vant til strømafbrydelser, netop som frikadellerne skal steges på komfuret, imens såvel vaskemaskine som tørretumbler snurrer i bryggerset.

Men der er ingenting sket. Jo, vi har fået en ny regering med et historisk grønt mandat, og der er skabt flertal bag en klimalov, der forpligter politikerne til helt enestående CO2-reduktioner i de næste ti år.

Men energiselskaberne advarer stadig om, at nedgravning af kabler er et utroligt langsommeligt arbejde. Det skal planlægges, der skal indhentes tilladelser, og der skal frem for alt graves tusindvis af kilometer kabler i den danske undergrund. Ti år er kort tid i den sammenhæng, så 2030 venter lige om hjørnet.

Og nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler. Det er politikerne, der regulerer elnettet, så energiselskaberne kan ikke på egen hånd kaste sig over de løsninger, som enhver kan se behovet for.

- Hvis vi ikke gør andet end bare at planlægge elbiler og varmepumper og elektrificering af togene, ja, så sker der én ting, den dag vi plugger det ind i stikkontakten. Så er der ikke noget strøm, for så bryder systemet sammen, sagde Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt forleden under en debat i Folketinget.

Han ønskede, at emnet kunne spille en rolle i folketingsdebatten, men det skete ikke. I stedet endte han i en længere diskussion med Enhedslistens Mai Villadsen, der var bekymret over at have set et kirsebærtræ i Københavns nordvestkvarter, der var sprunget ud i januar, for ”det vidner jo om, at temperaturerne stiger”. Politikerne blev aldrig enige om hvilken sort kirsebærtræ, der var tale om, eller om man overhovedet kan bruge sine oplevelser fra cykelturen rundt i hovedstaden som bevis for, at klimaforandringerne og en usædvanligt lun januar hænger sammen.

Imens står elbilejerne med et praktisk problem. Der er endnu så få af dem, at de sjældent holder i kø ved de ladestandere, der er til rådighed i det danske landskab. Alligevel kan det åbenbart være en pine at køre i elbil i dag. I hvert fald hvis man lytter til komikeren Jan Gintberg, der for nylig skrev en meget lang kronik om sine elbiloplevelser i Politiken.

- Efter små 10.000 km på og i det danske vejnet er min afdæmpede analyse følgende: Vi kommer alle til at dø en pinefuld død, skrev komikeren. Han udfoldede en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil.

Kronikken kunne sikkert få en del avislæsere til at overveje et elbilkøb en ekstra gang. Men det myldrer altså frem med nye elbiler lige nu. Volkswagen, verdens største bilproducent, er lige på nippet til at lancere et komplet modelprogram med elbiler.

Javel, elbilsalget slog rekord i 2019. Men salget udgjorde kun 2,5 procent af det samlede bilsalg. Gad vide om vi bliver klar til at absorbere hundredtusindvis af grønne elbiler i tide.

Annonce

Nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce