Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Drama om småbankernes fremtid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

- Den samlede forretning er på skrump, lød det i søndags fra lokalbankernes formand, Claus E. Petersen, her i avisen.

Det er en bekymrende melding på et tidspunkt, hvor vi har talt om opsving i Danmark i otte år. Men sådan er virkeligheden for bankerne. De ultralave renter trækker stille og roligt tæppet væk under det, som pengesektoren altid har levet af: At der er en pæn forskel på indlåns- og udlånsrenten, der efterlader en profit til bankens lønninger, flotte domiciler og udbytte til aktionærerne.

Claus E. Petersen fortalte om, hvordan nærheden til kunderne skal sikre de mindre bankers overlevelse, og derudover må de sætte nogle flere produkter på hylderne. Det kan være forsikringer, for ”forsikring er jo en del af at sikre sin økonomi, så det ligger i naturlig forlængelse af det, vi laver i forvejen,” forklarede bankformanden. Han er også sparekassedirektør i Den Jyske Sparekasse.

De seneste mange års udvikling har ikke desto mindre ryddet grundigt op i medlemsskaren i Lokale Pengeinstitutter (LOPI), som brancheforeningen hedder.

I 2007, lige før finanskrisen, havde LOPI 112 medlemmer. I dag er der 54. Dengang kunne bankerne placere deres penge i Nationalbanken og tjene en forrentning på fire procent. I dag skal de betale 0,75 procent i rente for at få pengene opbevaret.

Man kan tilføje, at det er de sunde lokalbanker, der har overlevet. Til sammen tjente de sidste år 4,5 milliarder kroner, svarende til en forrentning af deres egenkapital på 10 procent.

Det er væsentligt under, hvad banker tjente engang. Dengang, før finanskrisen, havde de samtidig en langt mindre polstring og var derfor sårbare over for de tab, der fulgte med en mere afslappet tilgang til risiko. Nogle gik endda planken ud, når fremmede forretningsfolk fra byer langt væk kom forbi med tilbud på ejendomskarruseller, som de færreste kunne gennemskue dengang.

Nu er der et helt andet regime med politikere og et Finanstilsyn, der konstant skruer op for de kapitalkrav, der er forudsætningen for, at hver bank kan bevare sin selvstændighed.

Derfor ser det ud til, at bankerne og deres ejere skal vænne sig til at tjene færre penge. Men selvom indtjeningen er lavere, er der stadig en grundlæggende efterspørgsel efter bankernes kerneprodukt. Familier køber huse og biler, og virksomheder skal låne penge til investeringer.

Det kan sagtens ske, at en udenlandsk tech-gigant som Facebook en dag begynder at udbyde lån til sine millioner af brugere. Eller at nye onlinebanker tager en bid af markedet. Men de store penge tjenes på realkredit, billån og pensionsopsparing, hvor den klassiske forbruger stadig drages mod den klassiske bank.

Og hvor står de mindre banker i alt dette? I 2017 beskrev professor Niels Westergard Nielsen og lektor Thomas Poulsen fra Handelshøjskolen i København (CBS), hvordan de forskellige banker opførte sig under og efter finanskrisen.

Deres rapport viste, at de helt store banker (læs: Danske Bank og Nordea) især smed de mindre og mellemstore erhvervskunder ned ad brættet, da myndighederne forlangte, at balancerne blev skåret til. Måske fordi, at de mindre kunder - modsat de helt store virksomheder - ikke bare kunne vælge en anden bank.

Undersøgelsen viste også, at de mindre banker til gengæld forsøgte at fastholde erhvervskundernes lånemuligheder, selvom krisen kradsede og myndighederne stillede krav. Det er den slags, der redder arbejdspladser i yderområderne, hvor lokalbankerne er stærke.

Det skaber også den kundeloyalitet, der er hård valuta for enhver bank. Spørgsmålet er blot, om det kan redde lokalbankerne, eller om Claus E. Petersen stadig må se sin medlemsskare falde fra år til år.

Annonce
Efter otte års opsving i Danmark erkender lokalbankernes formand Claus E. Petersen, at hans medlemmers forretning er faldende. Foto: Lars Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce