Annonce
Ringkøbing-Skjern

Erhvervsråd inviterer til konkurrence for nye iværksættere

Når Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd til november afvikler sin første iværksætterdyst, bliver det med Skjern Håndbolds formand Carsten Thygesen ombord i dommerpanelet. Arkivfoto: John Randeris
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd inviterer nye iværksættere i kommunen til den første udgave af 'iværksætterdysten'. Konkurrencen, der skal forventeligt bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, skal være med til at finde de gode iværksætterideer i kommunen.

RINGKØBING-SKJERN: Går du rundt med en god forretningside, og har du lyst til at blive iværksætter i Ringkøbing-Skjern Kommune? Eller har du allerede en virksomhed i kommunen med under 12 måneder på bagen, som du gerne vil udvikle?

Så kan der være en grund til at overveje, om du skal sende en ansøgning til Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds om at være med i ’iværksætterdysten’, som er en konkurrence for nye lokale iværksættere - unge som ældre.

Konkurrencen er sat i søen, fordi erhvervsrådet gerne vil bakke op om at give iværksættere den rigtige start og give et kapitaltilskud som en hjælpende hånd til at komme ud over stepperne. Iværksættere er nemlig vigtige, lader erhvervsrådet forstå, og derfor er man nu på jagt efter nye forretningsideer, der kan udvikle sig til succesfulde virksomheder.

- Vi henvender os til dem, der har en spændende forretningside, som man har et ønske om at få realiseret. Men vi henvender os også til dem, der har været i gang mellem 0 til 12 måneder, der måske vil videreudvikle virksomheden, siger iværksætterkonsulent hos erhvervsrådet, Michele Lykke.

Konkurrencen, der minder lidt om Løvens Hule fra tv, er den første af sin art, hvor potentielle nye virksomheder kan præsentere deres idé og få den vurderet af en række kritiske, lokale investorer, heriblandt Carsten Thygesen fra Skjern Håndbold og Lokalvækst i Ringkøbing.

Præmien er 25.000 kroner, et forretningsudviklingsforløb og en plads i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds iværksættermiljø.

Annonce

Præmierne til iværksætterdysten

1. Præmie: vinder 25.000 kr. + 9 mdrs. udviklingsforløb med tilknytning af konsulent, rådgivere og mentorer samt gratis kontorplads ved Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

2. Præmie: 6 mdrs. udviklingsforløb med tilknytning af konsulent, rådgivere og mentorer samt gratis kontorplads ved Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

3. Præmie: 3 mdrs. udviklingsforløb med tilknytning af konsulent, rådgivere og mentorer samt gratis kontorplads ved Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Åbne for alle forslag

Michele Lykke forklarer, at de eneste krav for at deltage er, at man har en spændende ny forretningside, der har potentiale til at kunne udvikle sig til en succesfuld virksomhed.

Det betyder, at rammerne er helt frie for, hvad forretningsideen skal dreje sig om, så længe den har originalitet over sig.

- Det vil være fint, hvis det er indenfor nogle af de styrkepunkter, man har i kommunen såsom turisme, fødevarer og produktion, men det er ikke et krav. Vi er åbne for alle forslag, siger Michele Lykke.

Netværke og oplæg

Konkurrencen skal både være med til at finde en vinder i iværksætterkonkurrencen, men det er også en mulighed for at netværke og blive klogere undervejs. Derfor er der også arrangeret oplæg med de unge herrer bag den nordjyske tøjvirksomhed Shaping New Tomorrow (SNT), som deltog i tv-udsendelsen Løvens Hule.

- SNT har en spændende historie at fortælle om at have været i Løvens Hule, og hvordan man går fra at være et lille team med en god ide til at have store omkostninger, og hvordan man håndterer det. Så det er lige så meget for at give inspiration, siger Michele Lykke.

Har man lyst til at deltage, er deadline for at indsende erhvervsrådets ansøgningsskema 30. september. Frem til 7. november bliver de endelige finalister udpeget, og 14. november skal finalen stå.

Forventningen er, at iværksætterkonkurrencen kommer til at blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce