Annonce
Danmark

Erhvervsminister: Fodslæbende rederier skal hjælpes på rette vej

Det to år gamle containerskib Milan Mærsk lagde tidligt onsdag morgen til kaj i Aarhus, inden turen gik videre mod Fjernøsten. Dronefoto: Axel Schütt
Danske rederier skal have tårnhøje ambitioner for bæredygtighed, mener den nye erhvervsminister Simon Kollerup. Ellers står regeringen klar med ”hjælp”

Vækst: Et drenget smil breder sig i ansigtet på Danmarks nye erhvervsminister Simon Kollerup (S), der er steget til vejrs på et af verdens største containerskibe, Milan Mærsk.

Kaptajnen, færøske Jogvan Petersen, viser rundt på broen, og ministerens blik fanges af en lille pind, der bruges til at styre det 399 meter lange skib.

- Det er fascinerende. Vi står på et af verdens største fartøjer, og så kan man styre det hele med et joystick, der er mindre end dem på de fleste spillekonsoller, siger Simon Kollerup.

I klart solskin onsdag eftermiddag er han taget til Mærsks havneterminal i Aarhus, hvor skibet ligger til kaj, mens kraner ufortrødent hejser containere om bord på skibet. Næste nat er der afgang til en flere uger lang rejse mod Fjernøsten.

Mødet er sat i stand for at fejre, at Danmark nu er kravlet op på en femteplads på listen over verdens største handelsflåder. Det er kun halvandet år siden, at Danmark overhalede Tyskland på sjettepladsen, og nu har vores gamle søfartsnation også overhalet USA.

Foran ligger kun Grækenland, Singapore, Kina og Japan, så det er en benovet forsamling af spidser fra den danske shippingbranche, der er samlet om bord på Milan Mærsk.

Talerne handler om mangeårige maritime vækstplaner, der fra regeringer under både socialdemokratisk og borgerlig ledelse har gjort det gunstigt for rederierne at udvide deres flåder. Om rammevilkår, der har gjort det attraktivt at registrere skibe under dansk flag – selvom femtepladsen er opnået med skibe, der enten sejler under danske eller udenlandske flag.

Annonce
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) var synligt imponeret over besøget på toppen af Milan Mærsk og stillede masser af spørgsmål til skibets kaptajn, Jogvan Petersen (tv.). Foto: Axel Schütt

Ja-hatten på

Men regeringens grønne profil kommer hurtigt til at stjæle opmærksomheden fra de globale lister. Selvom skibstrafikken er ansvarlig for en betydelig klimabelastning, havde Simon Kollerup ja-hatten på og roste erhvervet for en stribe grønne initiativer.

- Sagt lidt malerisk: Vi er klar til at rulle den røde løber ud for det blå Danmark, særligt til at løfte de grønne ambitioner, siger han.

Bagefter uddybede ministeren over for avisen Danmark, at han især er imponeret over Mærsk, der har sat et mål om at være fuldstændigt CO2-neutral i 2050. Til sammenligning har landene bag den internationale søfartsorganisation IMO aftalt at halvere udledningen af drivhusgasser fra shipping i 2050.

- Det er vigtigt, at man har høje ambitioner, for jeg tror på, at den grønne omstilling er vejen frem. Det er et vigtigt bidrag til, at vi kan give generationerne efter os en klode, som er mindst lige så god som den, vi selv har overtaget, siger Simon Kollerup.

Nu er Mærsk gået foran, men hvad med rederier, der er mere fodslæbende i forhold til bæredygtighed?

- Jeg siger bare helt stilfærdigt, at når man løfter sit samfundsansvar og har høje ambitioner, så har man automatisk budt sig selv ind til et samarbejde med mig som minister. Er man alt for fodslæbende, eller bryder den samfundskontrakt, som findes mellem erhvervslivet og samfundet i øvrigt, så er det en anden situation. Så er vi ikke bange for at hjælpe dem på den rette vej, siger Simon Kollerup.

Han kom ikke nærmere ind på, hvilke virkemidler regeringen vil bruge for at hjælpe rederierne med at forstå tyngden af de klimaambitioner, som skal præge Danmark i de kommende år.

- Jeg ser på branchen bredt, men jeg ser Mærsk som et fyrtårn i Danmark og på den internationale scene, fordi man er gået meget længere, end IMO har sat af målsætninger, lød det fra ministeren.

Krav går begge veje

Kravene går dog begge veje. Det forklarede Mærsks chef for bæredygtighed, Annette Stube, som også havde taget turen op med elevatoren til broen på toppen af Milan Mærsk.

- Hvis vi skal nå vores mål (om at være CO2-neutrale i 2050, red.), så skal vi allerede i 2030 have verdens første CO2-neutrale skib på søen. Hvis det skal lade sig gøre, skal der sættes gang i en masse forskning og udvikling, og der vil regeringen spille en stor rolle, siger hun.

I er en ekstremt global virksomhed. Er det overhovedet den danske regering, I kigger på?

- Vi kigger globalt, men vi ser også gerne, at der sker noget i Danmark, som jo er vores hjemland. Udviklingen kommer til at ske, og der er så mange muligheder i form af arbejdspladser, hvis man kommer på forkant, både for universiteterne og den maritime underskov af underleverandører, som vi har i Danmark. De kan få et kæmpestort nyt marked, siger Annette Stube.

Lige nu er Mærsk i gang med et projekt, hvor man sejler med brugt madolie som brændstof. Det bruges i dag på visse skibe, der sejler for kunder som den svenske modekoncern Hennes & Mauritz, der gerne vil profilere sig på bæredygtighed. Den løsning kan dog ikke skaleres op, fordi der er knaphed på brugbar madolie, og prisen er derfor ikke kommercielt bæredygtig, forklarer Annette Stube.

Milan Mærsk kan rumme 20.568 20-fods containere, og kranførerne arbejder hurtigt for at få containere om bord inden afgang. Foto: Axel Schütt

Brug for hjælp

Hos brancheorganisationen Danske Rederier, der repræsenterer over 90 virksomheder i shippingbranchen, har man også forventninger om, at den nye regering vil hjælpe erhvervet med at nå de ambitiøse klimamål.

- Vores største udfordring er at finde vejen frem til det CO2-neutrale skib. Det har vi brug for hjælp til, for der skal både investeres fra erhvervslivet og med offentlige forsknings- og udviklingsmidler. Derfor har vi brug for bred støtte, også fra Simon Kollerup, som kalder sig en grøn erhvervsminister, siger Anne H. Steffensen, direktør i Danske Rederier.

Simon Kollerup forklarer, at han er parat med klare erhvervspolitiske udmeldinger efter sommerferien, men han er med på, at rederierne – i bytte for høje klimaambitioner - allerede nu kigger forventningsfuldt på den socialdemokratiske regering.

- Det er et samspil, men det er vi klar til, for vi ser et erhvervsliv, der sætter den samme kurs, som regeringen har gjort, siger Simon Kollerup.

Inden han kaster sig over den færøske Mærsk-kaptajn med flere spørgsmål til, hvordan man egentlig sejler et gigantisk containerskib.

I et sindrigt system lastes containerne om bord i den rigtige rækkefølge, så de hurtigt kan losses i deres bestemmelseshavn. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce