Annonce
Ringkøbing-Skjern

Bedre boforhold og flere arbejdspladdser: Erhvervsminister afleverer 30 millioner mere til lokale initiativer

Simon Kollerup havde flere LAG-midler med, da han mandag besøgte Vestjylland. Foto: Morten Stricker
Forhøjelsen af puljen til LAG-midler kommer også til at gavne lokale projekter, siger næstformand i LAG Ringkøbing-Skjern Lemvig.

Vestjylland: Der er udsigt til, at der kommer flere penge til lokale initiativer, der kan sikre bedre boforhold og arbejdspladser i lokalområderne.

Mandag eftermiddag var erhvervsminister Simon Kollerup (S) på besøg på Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg, og her havde han yderligere 30 millioner kroner med til at finansiere LAG-midlerne. Dermed er der nu 90 millioner kroner på landsplan til de 26 LAG-grupper at gøre godt med.

Den ekstra pose penge kommer også til at dryppe ud over LAG Ringkøbing-Skjern Lemvig, der dækker de to kommuner. Og det glæder næstformanden for LAG Ringkøbing-Skjern Lemvig, Ove Damgaard.

- Det er dejligt at se, at midlerne allerede til næste år er faldet på plads. Der har været projekter og ansøgninger, som vi har været nødt til at sige nej til, da der ikke har været penge til dem, og det er en træls beslutning hver gang, siger han.

I den seneste periode har LAG Ringkøbing-Skjern Lemvig modtaget i alt 135 ansøgninger om støtte til forskellige projekter, der enten har været med til at skabe nye virksomheder eller for forskønne området.

Af de to millioner kroner, der er blevet delt ud i den seneste ansøgningsrunde, er de 1,4 millioner kroner gået til Lemvig, mens Ringkøbing-Skjern har fået omkring 400.000 kroner. Tidligere har fordelingen i de to kommuner været omkring ligelig, siger Ove Damgaard.

Det hænger dog sammen med, at flere projekter i Lemvig har været iværksætterprojekter, der kan støttes med op til 50 procent, mens hovedparten af projekterne i Ringkøbing-Skjern har været for at skabe bedre livsvilkår, og her støtter LAG kun med op til 30 procent.

- LAG-midlerne er en god startkapital, så iværksættere kan gå i banken og sige, at der er en tro på projektet, siger Ove Damgaard og peger blandt andet på kulturmødestedet 18B i Harboøre og Vesterhavsmost i No som to af de tiltage, der har haft gavn af LAG-midlerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];