Erhverv

Erhvervsklummen: Teknologiaktier - et ekko af it-boblen

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest. Pr-foto

I denne tid er det 20 år siden, at it-boblen i amerikanske teknologi-aktier gik ind i sin sidste, hæsblæsende slutspurt, før den kørte ind i virkelighedens mur og imploderede i en rygende askehob. Fra udgangen af juni 1999 og de efterfølgende kun ni måneder leverede Nasdaq, som er det toneangivende amerikanske indeks for teknologiaktier, et fantastisk afkast på næsten 105 procent til de glade investorer, som vanskeligt kunne overbevises om, at træerne ikke voksede ind i himlen.

I de måneder blev den ene urealistiske og euforiske forretningsmodel introduceret og børsnoteret. De smarte og hurtige blev rige, og de naive og grådige blev fattige. Som følge af stor marketingsaktivitet blev Pets.com (et selskab som slog sig op på at sælge kæledyrsfoder online) det fremmeste eksempel på, at naivitet og håb for en investor ikke skal være afgørende karakteristika for ens investeringsproces.

Pets.com tabte penge på stort set alle sine transaktioner og havde i selskabets korte levetid aldrig genereret et overskud. Alligevel blev det børsnoteret i starten af 2000 til en værdi af 82,5 millioner dollars (på det tidspunkt svarende til over 600 millioner kroner).

Mantraet blandt datidens investorer var, at alt, hvad der handlede om online-handel og internet, var godt, og at traditionelle værdiansættelsesmetoder hørte fortiden til. Væksten i internethandel og -aktivitet skulle nok bære investeringerne hjem. Men det var en misforståelse af de store, og Nasdaq tabte hele 83 procent fra toppen i 2000 til bunden i 2003, mens mange af de mest fantasirige aktier gik konkurs eller blev overtaget til spotpriser af ”kedelige” selskaber, som rent faktisk tjente penge.

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse. De investerer ironisk nok i aktier, som minder om dem, som var særligt problematiske på toppen af it-boblen, nemlig teknologiaktier.

Mantraet blandt vore dages investorer er, at de store virksomheder grundet netværksfordele og skalafordele skal være endnu større. De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) samt lignende aktier som Tesla, Baidu, Tencent og NVIDIA dominerer ofte med håbefulde overskrifter, men deres prisfastsættelse er generelt meget høj, og nu er de også begyndt at levere lavere afkast end det brede aktiemarked.

Til forskel for it-boblen i 2000 tjener de fleste af vore dages teknologiaktier faktisk penge, så deres største problem er efter min vurdering i højere grad en kombination af, at de er væsentligt dyrere end resten af markedet, og at de potentielt kan blive udsat for politiske indgreb som følge af deres meget dominerende markedspositioner. I den forstand kan det, som i investorernes øjne er deres største styrke, faktisk blive deres største svaghed.

Både EU-kommissionen og amerikanske myndigheder (og politikere) er i tiltagende grad begyndt at interessere sig for de største virksomheders dominans på online-området, og vi har tidligere - specielt i USA - set indgreb i store virksomheder, som er blevet tvunget til opsplitning eller på anden vis har fået lagt hindringer i vejen. I EU handler det i højere grad om at pålægge de største virksomheder skatter, som dermed også kan kaste grus i maskineriet for deres forventede indtjeningsvækst.

Når de fleste analytikere derfor er enige om, at vi ikke skal forvente mere end tre-fire procent afkast om året som gennemsnit for specielt amerikanske aktier over de kommende 10 år, skyldes det primært, at de allerdyreste aktier (som også vægter mest i diverse aktiemarkedsindeks) kommer til at levere dårlige afkast, mens billigere og ”kedeligere” segmenter af aktiemarkedet kommer til at levere ”normale” afkast på syv-otte procent om året.

Træerne vokser ikke ind i himlen - ej heller i 2019.

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce