Annonce
Ringkøbing-Skjern

Erhvervsklima-undersøgelse: Vi mangler asfalt i Ringkøbing-Skjern Kommune

Bedre vejforbindelser står øverst på det lokale erhvervslivs ønskeliste.
Dansk Industris årlige undersøgelse viser, at virksomheder ønsker høj prioritering af veje, arbejdskraft og uddannelse.

RINGKØBING-SKJERN: Virksomhederne er ikke i tvivl om, hvad der skal til, for at Ringkøbing-Skjern kan blive Danmarks mest erhvervsvenlige kommune:

Vi skal have bedre veje!

Hvis du som virksomhedsejer skal tale med kommunen om bygge- eller miljøsager eller med Jobcentret om sygedagpengesager for medarbejderne, så ville du ønske, at du drev virksomhed i Naturens Rige.

Den kommunale sagsbehandling for erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern er nemlig landets absolut bedste. Og ikke nok med det: Dansk Industris splinternye erhvervsklimaundersøgelse viser, at vores kommuner er en af landets mest erhvervenlige; den tredjebedste, for at være helt nøjagtig.

Men der er et men

Vi halter stadig bagud, når det gælder infrastruktur og transport. Faktisk er vores placering ikke blevet bedre på det punkt siden 2018; de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, giver kun Ringkøbing-Skjern en placering som nummer 76 af 93 kommuner, hvor vi trods alt havde en 62.-plads i 2018.

Annonce

Erhvervsklimaundersøgelse

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.

• 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.

• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Vigtigt med veje

Det er noget, der optager virksomhederne.

På spørgsmålet "hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet", svarer over 60 procent "infrastruktur og transport", mens godt 50 procent svarer "arbejdskraft".

Claus Arberg, formand for DI Midt Vest undrer sig ikke.

- Der er godt gang i den på Vestkysten. Store vindmølledele skal leveres hos kunder, medarbejdere skal kunne komme på arbejde, og der er gang i de store turismeprojekter, siger han.

Somme budskab kommer fra Tommy Rahbek Nielsen, Senior Vice President i Vestas inden for produktion.

Han har engageret sig meget i arbejdet for at få bedre trafikforbindelser mellem Ringkøbing-Skjern og det øvrige land - ikke mindst to plus envejen fra Herning til Ringkøbing.

- Det drejer sig ikke bare om, at vi kan flytte komponenter. Det handler lige så meget om at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Kan vi ikke få folk til at flytte hertil, kan vi hente arbejdskraft øst på. Undersøgelser har vist, at der er en grænse for, hvor lang tid folk vil bruge på at pendle, og den ligger på mellem 40 minutter og en time; det kræver ordentlige veje, siger Tommy Rahbek Nielsen.

- Så når virksomhederne svarer, at kommunen bør prioritere infrastruktur og arbejdskraft, er det to område, som hænger meget tæt sammen, understreger han.

Fortsat pres

Både Claus Arberg og Tommy Rahbek Nielsen understreger, at kommunen hvad angår infrastruktur gør meget for at presse på over for Christiansborg.

- Vi har sammen med kommunen løbende kontakt med landspolitikerne, siger Claus Arberg.

- Kommunen har lagt sig i selen, og vi har en god dialog med den. Men det kan ikke nytte noget at vi hviler på laurbærene; kommunen skal blive ved at presse på, og så skal vi i virksomhederne nok støtte op, siger Tommy Rahbek Nielsen.

Han erkender, at han blev noget bekymret, da regeringsskiftet bragte det trafikforlig i spil, som de borgerlige indgik i det tidlige forår, og som indebar et løfte om en to plus én-vej fra Herning til Ringkøbing.

- Men nu får vi jo den 7. oktober mulighed for at mødes med transportminister Benny Engelbrecht og erhvervsminister Simon Kollerup for at drøfte to plus envejen, siger han.

Ud over de to ministre deltager borgmester Hans Østergaard (V), viceborgmesteren, Tommy Rahbæk Nielsen, Ole Boye Madsen fra Arla og kommunaldirektøren.

Top og bund

Ser man på erhvervsklimaundersøgelsen i øvrigt, ligger Ringkøbing-Skjern Kommune godt i de fleste kategorier.

Infrastruktur og transport rækker altså kun til en 76.-plads.

Men hvad angår den kommunale indsats på arbejdskraftsområdet, ligger vi på en 6.-plads, uddannelse på en 16.-plads, kommunal sagsbehandling på en flot førsteplads, en 23.-plads på området skatter, afgifter og gebyrer, på en 8.-plads med hensyn til fysiske rammer, på en 19.-plads for så vidt angår brug af private leverandører, 17.-pladsen når det gælder kommunens image og en flatterende 2.-plads når det gælder information og dialog med kommunen.

- Virksomhederne vurderer Ringkøbing-Skjern Kommunes dialog med erhvervslivet til at være landets næstbedste. Det tyder på stor velvilje til at arbejde med erhvervslivet og finde løsninger, siger Claus Arberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce