Annonce
Ringkøbing-Skjern

Erhvervsfolkenes del af vækstpuljen reduceres med 40 procent

Makerspace, som blev sat i gang med penge fra Erhvervsvækstforum for et par år siden, har fået stor ros af politikerne. Det var dog med i politikernes sparekatalog forud for budgetforhandlingerne, men fik dog lov at overleve. Arkivfoto: Jørgen Kirk
En gruppe udvalgte erhvervsfolk får fra næste år "kun" tre millioner kroner om året til at støtte nytænkende projekter, der kan skabe vækst og udvikling. Puljen bliver dermed reduceret med 40 procent.

Ringkøbing-Skjern: Hvad sker der, når man giver en gruppe af Ringkøbing-Skjerns mest dynamiske erhvervsfolk ansvaret for en pose kommunale penge og beder dem om at bruge dem til at støtte nogle anderledes projekter, der kan skabe vækst?

Sådan lød eksperimentet, da byrådet i sit tid satte 40 millioner kroner af om året til en ny vækstpulje og gav de udvalgte erhvervsfolk i Erhvervsvækstforum råderet over fnap millioner.

Men fremover bliver der langt færre kommunale kroner at jonglere med. Erhvervsvækstforums del af vækstpuljen bliver næste år barberet med 40 procent, har erhvervs- og vækstudvalget netop vedtaget. Det betyder, at der kun er tre millioner kroner tilbage til at realisere de store idéer.

Det er dog ikke kun erhvervsfolkenes pulje, som bliver barberet. Dagbladet har tidligere kunnet fortælle, hvordan politikerne i forbindelse med budgetforhandlingerne blev enige om at spare ti millioner på den samlede vækstpulje. Indhugget betyder, at der nu kun er halvdelen af de oprindelige 40 millioner kroner tilbage.

I forbindelse med budgetforhandlingerne var både Kristendemokraterne og SF klar til at gå endnu hårdere til værks mod puljen, som skulle skabe ny vækst og udvikling i kommunen. Ifølge Niels Rasmussen er det nemlig ikke en kommunal kerneopgave at betale for erhvervslivets vækst.

Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune har Erhvervsvækstforums bid af vækstpengene som hovedregel opnået mindre gearing - altså ikke tiltrukket så mange andre støttekroner til - i forbindelse med konkret projekter end de øvrige. Men puljen vil fortsat være den største af de i alt ti mindre puljer, som projektet hidtil har været inddelt i.

Erhvervsvækstforum har tidligere år investeret sin del af puljen i Makerspace-projektet, der er et teknologiværksted, som alle kommunens skoler kan benytte sig af, og senest et stor markedsføringskampagne, der lancerer Ringkøbing-Skjern som danmarks største arbejdsplads.

De kommunale vækstpenge har gennem tiden støttet i alt 193 projekter. 77 procent er gennemført, mens 16 procent kun er delvist gennemført og ikke har opnået den ønskede effekt, mens seks procent ikke er gennemført som planlagt og ikke har opnået den ønskede effekt. De sidste projekter er nu ikke sat i gang.

Annonce

Puljer til vækst

Ringkøbing-Skjern Kommune satte oprindeligt 40 millioner kroner af om året til at kickstarte initiative, der kunne skabe vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern.

I flere omgange er puljen blevet beskåret. I forbindelse med budgetforhandlingerne blev det besluttet at den samlede pulje fremover skal lyde på 10 millioner kroner. Det er en halvering af det nuværende budget. det betyder blandt andet følgende ændringer:

Erhvervsvækstforum siger farvel til små tre millioner kroner om året.

Ildsjælepuljen, sammenhængskraftspuljen og den åbne vækstpulje forsvinder helt.

Profilerings- og bosætningsvækstmidler, turismevækstmidler og produktionsvækstmidler reduceres alle med en kvart million om året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce