Læserbrev

Erhverv. Trump-besøg kan blive stor gevinst for Danmark

Debat: Et officielt besøg fra amerikanske præsident, Donald Trump, i Danmark til september, er i sagens natur en stor begivenhed også for dansk erhvervsliv. Man kan have mange holdninger til Trumps måde at forvalte sit embede på, men set med danske virksomheders briller er besøget en unik lejlighed til at flage ens amerikanske aktiviteter – hvad enten det drejer sig om eksport, import, direkte investeringer eller et samarbejde med en lokal amerikansk virksomhed - overfor den store delegation, som ledsager præsidenten. USA er ud over at være vores nære allierede også en tæt og særdeles vigtig handelspartner.

Vi eksporterer for mere end 100 milliarder kroner til USA om året. Landet har verdens største økonomi, og det er vores tredjestørste eksportmarked. Et godt forhold til USA og den til enhver tid siddende amerikanske præsident er med til at understøtte eksportarbejdspladser til tusindvis af danskere. Danmarks samhandel med USA leverer et vækstbidrag til dansk økonomi og derigennem til finansieringen af vores velfærdssamfund.

Eksempelvis har danske life science- og transportvirksomheder rigtig gode forudsætninger for at få endnu mere ud af det amerikanske marked, og her repræsenterer præsidentbesøget en gylden chance til at komme i tale med centrale beslutningstagere i den amerikanske administration.

Et statsbesøg er i høj grad også en mulighed for embedsmænd, erhvervsledere og politikere fra begge lande for at møde hinanden og skabe kontakter. Og de kontakter kan have stor betydning for, hvordan danske virksomheder klarer sig på det amerikanske marked i årene fremover. Fra et erhvervssynspunkt er der altså ingen grund til ikke at tage imod den amerikanske præsident med åbne arme, når han ankommer til København 2. september.

Michael Bremerskov Jensen. Pressefoto
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce