Udland

Erfaren rumæner står stærkt i kamp om at lede ny EU-gruppe

Tre kandidater kæmper om opbakning til lederpost i EU-Parlamentets tredjestørste gruppe, Forny Europa.

Forny Europa, der som den eneste af EU's tre største grupper gik frem ved europaparlamentsvalget, er på jagt efter en ny politisk leder.

Tidligere premierminister i Rumænien Dacian Ciolos har fået officiel opbakning fra flere af de største delegationer i den liberale EU-gruppe, som den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også er tilknyttet.

Gruppens to øvrige kandidater er hollandske Sophie in 't Veld og svenske Frederik Federley. Federley har støtte fra gruppens 11 nordiske mandater - herunder danske Morten Løkkegaard (V).

- Vi står ikke bare bag Frederik, fordi han er fra et nordisk land, men fordi vi tror på, at han som kompromiskandidat vil være bedst til at samle gruppen, siger Løkkegaard.

Den nye gruppe, som vandt 108 mandater ved europaparlamentsvalget, er et politisk projekt ledet an af den franske præsident, Emmanuel Macron. Hans parti, La République en marche, har med 21 mandater den største stemme i gruppen.

Macrons håndplukkede kandidat til lederposten, Frankrigs tidligere Europa-minister, Nathalie Loiseau, trak sig fra kampen fredag.

Det skete, efter at kontroversielle udtalelser fra Loiseau i løbet af ugen blev lækket først i franske siden internationale medier, skriver mediet Politico. Hun har selv kaldt de angivelige udtalelser for "fiktion".

Det åbnede umiddelbart løbet om lederskabet op. Men nu har den franske, tyske og en del af den hollandske delegation stillet sig bag rumænske Ciolos, som aldrig har siddet i EU-Parlamentet før.

I alt svarer det til 48 af de 108 mandater i gruppen.

Hans to modkandidater har begge erfaring fra parlamentet. Danske Morten Helveg Petersen (R) har samarbejdet med både in 't Veld og Federley og har "kun gode ord" at sige om dem begge. Han står formelt bag svenske Federley.

Ciolos er ifølge Politico blevet beskyldt for at have udvist visse konservative værdier i sin embedsperiode som statsminister i 2015 til 2017, som ikke er forenelige med Forny Europas liberale og progressive profil.

Afstemningen om gruppens lederskab ventes at finde sted onsdag morgen.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce