Annonce
Klumme

Er vi i gang med Dagbladets svanesang?

Christian Kjeldsen. Foto: Jørgen Kirk

Dagbladet er en del af en Jysk Fynske Medier, der skal spare 228 mio. kroner og derfor har fyret 52 ud af 435 journalister på redaktionerne. Skylden ligger hos Google og Facebook og de andre techgiganter, lyder det fra direktøren for det hele.

Annoncemarkedet for lokale ugeaviser ser ud til at falde med over en tredjedel alene i år, mens annoncemarkedet for dagbladene er nærmest ikke-eksisterende.

Men hvorfor har dagbladene ikke for længst sadlet om til nye tider? Det er som om, at man har siddet med hænderne i skødet og ventet på, at nogle skulle komme og redde aviserne, eller at én eller anden barmhjertig sjæl, ville trække stikket til internettet.

Den situation dagbladene står i nu, er nøjagtigt den samme, som musikindustrien stod i tilbage i midten af 00'erne, hvor streaming tog livet af pladeselskaberne i gammeldags forstand. Jeg var selv i branchen på det tidspunkt.

Fra 1999 til 2009 halveredes indtægterne i musikindustrien på grund af - i første omgang - ulovlig streaming.

Med legale streamingtjenester som Spotify med flere er branchen igen i vækst, og en prognose fra amerikanske Goldman Sachs taler om en omsætning på 28 mia. USD i 2030 - ny rekord.

Det der er sket i musikindustrien er, at musikforbruget og antallet af udgivelser er eksploderet som følge af den lette adgang til musik via streaming, at brugernes egne playlister har afløst radiolytning, at måden hvorpå man udgiver musik har ændret sig fra hele albums til nu også enkelte numre - måske i flere versioner målrettet forskellige kundegrupper - og så er musikmarkedet pludseligt blevet globalt, med alle de fordele det medfører.

Og netop adgangen og udbuddet på et sted er afgørende for kunderne. Uanset om vi taler musik eller nyheder.

Aviserne blev efterladt på perronen, da digitaliserings-toget tog deres reklamekunder og abonnenter med om bord, og blæste til afgang ind i fremtiden. EB.dk og få andre, har succes på nettet, og de har bredt sig med net-tv og andre tiltag. Billedligt talt halser de efter toget for at se, om de kan komme med om bord i den bagerste vogn.

Tilbage på perronen står de regionale dagblade, der ikke har ressourcerne til at gå fuldblods digitalt. De har travlt nok med at få dagens avis banket sammen med den beskårne mandskabsstyrke, de har til rådighed. Dermed er det kun et spørgsmål om tid: Hvornår kommer mediemarkedet ud i den helt store revolution?

Det gør den, når mediechefer og folketingsmedlemmer indser, at man er nød til at ændre mediebilledet totalt. Sammen.

Store regionale mediemonopoler er ikke vejen frem. Det er der på intet niveau kommet noget godt ud af. Jo større enheder og centralisering, jo mindre relevant indhold for lokalområdet. Og det er netop stoffet fra lokalområdet, der interesserer de lokale læsere. De er fløjtende ligeglade med, hvad der sker i resten af Danmark. De nyheder får de på DR og TV2 - og det regionale stof fra DR P4 og TV2 Regionerne.

Jeg læste nogle aldeles skræmmende tal for Thisted Dagblad/Nordjyske; 87 procent af de daglige læsere er over 40 år, og 60 procent over 60 år! Aviserne har altså totalt tabt den yngre generation.

Hvad er løsningen? Det kunne være en Spotify-løsning for aviser, hvor man efter "blandt-selv-princippet" kan blande sig til det antal medier, man gider læse - til 199 kroner om måneden i snit. Alt skal samles på én fælles app.

- Lukning af alle regionale dagblade og en sammensmeltning med ugeaviserne, der så til gengæld for eksempel udkommer mandag, onsdag og fredag gratis.

- Et totalt opgør med den nuværende mediestøtte, der skal målrettes specifikke lokale udgivelser. Dermed får man sikret den lokale dækning - og reddet det lokale demokrati, der er under pres. Får man så ikke en statsfinansieret presse? Jo, det gør man. Men alternativet er værre: Ingen lokal presse!

Lad os bare indse det: Vi er et buffet-samfund, der vil have alt så billigt som muligt og helst gratis. Det gælder musik, det gælder nyheder, og det gælder mad.

Det er dagbladene nødt til at forholde sig til - ellers dør de!

Annonce

Lad os bare indse det: Vi er et buffet-samfund, der vil have alt så billigt som muligt og helst gratis. Det gælder musik, det gælder nyheder, og det gælder mad.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce