Debat

Er tiden ved at løbe fra Nord Stream 2-projektet?

Nord Stream 2 AG i Zug Schweiz, der forestår konstruktionen af den 1.230 kilometer lange gasrørledning på Østersøens bund fra Rusland til Tyskland, har i sidste uge udsendt en pressemeddelelse om, at selskabet nu har "lagt" 1.000 kilometer af rørledningen i russisk, finsk, svensk og tysk farvand.

Det er imidlertid fortsat et faktum, at der ikke er lagt en eneste af de planlagte 139 kilometer i dansk farvand: Selskabet ansøgte ellers i april 2017 om tilladelse til en linjeføring på dansk søterritorium. Men denne ansøgning er endnu ikke besvaret af den danske regering, der her kan give afslag af sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

I august 2018 søgte NS2 derfor desuden om en alternativ linjeføring - denne gang i den zone, hvor der kun kan gives afslag af miljømæssige og skibsfarts-trafikale årsager. Heller ikke denne ansøgning er besvaret. Og for en måneds tid siden har Energistyrelsen anmodet NS2 om at undersøge en helt tredje linjeføring lidt sydligere end den første ansøgning - nok til netop at gå udenom dansk søterritorium.

Energistyrelsen har for nylig udtalt "at der ikke kommer en afgørelse på de andre ansøgninger, før vi har resultatet af undersøgelsen af denne tredje linjeføring." Ifølge ekspertudsagn er den generelle vurdering , at der sagtens kan blive tale om forsinkelser på i værste fald op til et års tid eller endnu længere.

Der er opstået en række politiske forviklinger: For det første har Manfred Weber - den tyske konservative topkandidattil nyformand for EU-Kommissionen - for nylig udtalt, at han ikke tror på, at NS2 er et godt projekt for Europa og "derfor vil jeg undersøge mulighederne for at stoppe NS2".

For det andet er der et indenrigspolitisk problem i Polen i forbindelse med ratifikationen af aftalen med Danmark om grænsedragningen i Østersøen: Ifølge den tildeles Danmark nemlig 80 procent af arealet og Polen kun 20 procent. Under drøftelserne om sagen i det polske parlamenttog oppositionspartierne derfor betydelige forbehold for aftalen. Det har faktisk resulteret i at traktaten endnu ikke er endeligt ratificeret. Polen er i forvejen stærke modstandere af NS2-projektet.

For det tredje hersker der fortsat uvished om eventuelle amerikanske sanktioner mod NS2. For nylig fremsatte en række fremtrædende republikanske senatorer et lovforslag om vidtrækkende sanktioner overfor banker og energiselskaber, der deltager i finansiering af og leverancer til NS2-projektet. Trump støtter aktivt forslaget som led i genvalgskampagnen.

Alt i alt tegner der sig temmelig dystre udsigter for en snarlig færdiggørelse af NS2. Den politiske udvikling i Rusland og Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden gør ikke lige frem situationen nemmere.

Måske er tiden ved at løbe fra projektet? Måske risikerer NS2 at ende som en 1000 kilometer lang russisk fejlinvestering på bunden af Østersøen?

Jørgen D. Siemonsen
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger