Debat

Er tiden ved at løbe fra Nord Stream 2-projektet?

Nord Stream 2 AG i Zug Schweiz, der forestår konstruktionen af den 1.230 kilometer lange gasrørledning på Østersøens bund fra Rusland til Tyskland, har i sidste uge udsendt en pressemeddelelse om, at selskabet nu har "lagt" 1.000 kilometer af rørledningen i russisk, finsk, svensk og tysk farvand.

Det er imidlertid fortsat et faktum, at der ikke er lagt en eneste af de planlagte 139 kilometer i dansk farvand: Selskabet ansøgte ellers i april 2017 om tilladelse til en linjeføring på dansk søterritorium. Men denne ansøgning er endnu ikke besvaret af den danske regering, der her kan give afslag af sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

I august 2018 søgte NS2 derfor desuden om en alternativ linjeføring - denne gang i den zone, hvor der kun kan gives afslag af miljømæssige og skibsfarts-trafikale årsager. Heller ikke denne ansøgning er besvaret. Og for en måneds tid siden har Energistyrelsen anmodet NS2 om at undersøge en helt tredje linjeføring lidt sydligere end den første ansøgning - nok til netop at gå udenom dansk søterritorium.

Energistyrelsen har for nylig udtalt "at der ikke kommer en afgørelse på de andre ansøgninger, før vi har resultatet af undersøgelsen af denne tredje linjeføring." Ifølge ekspertudsagn er den generelle vurdering , at der sagtens kan blive tale om forsinkelser på i værste fald op til et års tid eller endnu længere.

Der er opstået en række politiske forviklinger: For det første har Manfred Weber - den tyske konservative topkandidattil nyformand for EU-Kommissionen - for nylig udtalt, at han ikke tror på, at NS2 er et godt projekt for Europa og "derfor vil jeg undersøge mulighederne for at stoppe NS2".

For det andet er der et indenrigspolitisk problem i Polen i forbindelse med ratifikationen af aftalen med Danmark om grænsedragningen i Østersøen: Ifølge den tildeles Danmark nemlig 80 procent af arealet og Polen kun 20 procent. Under drøftelserne om sagen i det polske parlamenttog oppositionspartierne derfor betydelige forbehold for aftalen. Det har faktisk resulteret i at traktaten endnu ikke er endeligt ratificeret. Polen er i forvejen stærke modstandere af NS2-projektet.

For det tredje hersker der fortsat uvished om eventuelle amerikanske sanktioner mod NS2. For nylig fremsatte en række fremtrædende republikanske senatorer et lovforslag om vidtrækkende sanktioner overfor banker og energiselskaber, der deltager i finansiering af og leverancer til NS2-projektet. Trump støtter aktivt forslaget som led i genvalgskampagnen.

Alt i alt tegner der sig temmelig dystre udsigter for en snarlig færdiggørelse af NS2. Den politiske udvikling i Rusland og Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden gør ikke lige frem situationen nemmere.

Måske er tiden ved at løbe fra projektet? Måske risikerer NS2 at ende som en 1000 kilometer lang russisk fejlinvestering på bunden af Østersøen?

Jørgen D. Siemonsen
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce