Annonce
Erhverv

Er du dygtig nok til at være bankdirektør?

Tonny Thierry Andersens fortid i Danske Bank spøger, og i ni måneder har han været på pinebænken, inden han fredag fik Finanstilsynets godkendelse til at blive bankdirektør i Nykredit. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skandalesagerne i Danske Bank har udløst en række rokader, der nu sætter deres præg på flere af landets vigtigste finansielle virksomheder. Lad os tage fat i et levende eksempel, som har været genstand for masser af snak, sladder, bekymring og frustration i bankverdenen: Tonny Thierry Andersen.

Han var i mange år en ubestridelig succes med en kometkarriere, der sendte ham helt til tops i Danske Bank. Han var uofficiel kronprins i banken, hvor han syntes oplagt til en dag at afløse nordmanden Thomas Borgen, da denne stadig huserede i hovedsædet med de store lysekroner og træpaneler i Holmens Kanal i København.

Denne stjernestatus har mildest talt været presset. Indtil i går, fredag, var der rejst tvivl om, hvor vidt Tonny Thierry Andersen overhovedet var dygtig nok til at være bankdirektør.

Men vi skal tilbage til tiden, da Danske Banks hvidvasksag for alvor eksploderede i 2018. Dengang trak Tonny Thierry Andersen sig overraskende fra sit job. Han trak stikket fra den bank, hvor han havde arbejdet i næsten 20 år.

Tonny Thierry Andersen var vel at mærke ikke belastet af hvidvasksagen, der udsprang af Danske Banks filial i Estland. Tonny Thierry Andersen havde siddet herhjemme i Danmark og beskæftiget sig med opsparingsprodukter, som på banksprog kaldes wealth management.

Hans afgang blev fremlagt som et stort tab for Danske Bank. Det blev ekstra synligt, da Thomas Borgen i efteråret 2018 stoppede som topchef i Danske Bank, skandaliseret af hvidvaskskandalen. Den naturlige afløser var Tonny Thierry Andersens mangeårige direktørkollega, Jacob Aarup-Andersen.

Finansverdenen spærrede dog øjnene op, da Aarup-Andersen blev vraget af selveste Finanstilsynet. Tilsynet skal vurdere, om de øverste profiler i bankerne har tilstrækkelig egnethed og hæderlighed, også kaldet fit & proper. Jacob Aarup-Andersen faldt på egnetheden, fordi han manglede erfaring, og så stod Danske Bank pludselig uden topchef. Sådan stod det på i over et halvt år, indtil hollandske Chris Vogelzang blev indsat til at rydde op i storbanken.

Men hvad med Tonny Thierry Andersen? Han gik i mellemtiden rundt derhjemme, imens han hævede sin løn fra Danske Bank. Kabalen så ud til at gå op, da han i år blev udnævnt til ny direktør i realkreditkæmpen Nykredit.

Her tiltrådte han den 1. juni en magtfuld position som ansvarlig for Nykredits bankforretning. Det kræver en fit & proper-vurdering, som den erfarne bankmand burde opnå uden problemer. Det var helt sikkert forventningen hos Nykredit, men her tog man fejl.

Blot tre uger senere rullede en ny skandalesag nemlig i Danske Bank. Banken havde bevidst solgt investeringsproduktet Flexinvest Fri til 87.000 kunder, der skulle betale så høje gebyrer, at det oversteg det forventede afkast. En forretning, der kun var god for Danske Bank.

Skandalen var tilsyneladende skabt på Tonny Thierry Andersens vagt, da han stadig arbejdede i banken med ansvar for investeringsforretningen. Og selvom han nu havde skiftet arbejde, har det haft store konsekvenser: I ni måneder har Tonny Thierry Andersen ventet på Finanstilsynets godkendelse til at blive bankdirektør i Nykredit. Offentligheden har ikke haft indblik i processen, men fredag eftermiddag kunne direktøren selv offentliggøre nyheden om sin fit & proper-status på det sociale medie Linkedin.

Det var da også for længst blevet småpinligt at mangle denne afgørende blåstempling fra myndighederne. Det kunne se ud til, at tiden på pinebænken kunne blive endnu længere, da SØIK, der også er kendt som Bagmandspolitiet, i sidste måned valgte at sigte Danske Bank for vildledning af kunder i Flexinvest Fri-sagen. Nu har Finanstilsynet alligevel valgt at slippe Thierry Andersen fri.

Historien er et eksempel på, at myndighederne er blevet langt mere strikse med reguleringen af bankerne. Fit & proper-godkendelser blev i gamle dage givet næsten automatisk til ustraffede personer. I dag går Finanstilsynet grundigt til værks, og ydmygelsen ved at blive hængt til tørre, imens hæderligheden vurderes, er monumental.

Perspektivet? Enhver bankmedarbejder med karrieredrømme skal tænke sig om, inden man lægger navn til dårlige beslutninger. Den præventive effekt af de skrappe fit & proper-regler kan næppe overvurderes.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce