Debat

Er ateisme virkelig ikke andet end en mavesur antipati mod Folkekirken?

Rene Nord Hansen

Tro: Ateistisk Selskab kører for tiden en kampagne i biograferne, som i al sin enkelthed går ud på at få folk til at melde sig ud af Folkekirken på 1 minut – inden filmen starter.

Alt imens Ateistisk Selskab på denne måde bruger deres taletid og penge på det, er der ateister i Afghanistan, Iran, Maldiverne, Mauretanien, Pakistan, Saudi Arabien og Sudan, som lever med en konstant dødsdom hængende over hovedet. Der sker dagligt forfølgelse og undertrykkelse af ateister mange steder i verden og i Ægypten ønsker et politisk flertal at forbyde ateisme, hvilket vil medføre arrestationer og alvorlige indskrænkelser af rettighederne for ateister i hele landet.

Der er meget og mange at stå op for og kæmpe for – også som privilegeret dansk ateist.

Det undrer mig meget, at når man har midlerne til at køre en massiv kampagne i biograferne landet, at man så ikke kæmper for de undertrykte og forfulgte åndsfæller i verden, fortæller deres historie, i stedet for at bekrige Folkekirken.

Har Ateistisk Selskab virkelig ikke andet at have deres ateisme i end en grundlæggende antipati og modstand mod Folkekirken?

Jeg har dyb respekt for mennesker, som mener noget andet end jeg gør, tror på noget andet eller ikke tror. Jeg nyder at blive udfordret i mødet med andre livssyn, meninger og holdninger end mine. Men når det bare handler om at være imod andre, så mister jeg sympatien på stedet.

Kære Ateistisk Selskab. Fortæl nu hvad I står for, hvad I tror på, hvad i brænder for - i stedet for bare at forsøge på at spænde ben på alle os andre. Det er så kedeligt.

Lad os nu i stedet for kæmpe sammen for åndsfrihed, for retten til at tro, tænke og tale frit over alt i verden. Det er der langt større perspektiver i.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Terroristerne vil aldrig vinde: Vores værdier er de stærkeste

Vi har skrevet denne leder før, men vi gør det igen. Vi skriver den, hver gang feje terrorister har ramt os som nu i påsken i Sri Lanka. Vi skriver den, fordi det er nødvendigt. Og vi skriver den for at fortælle dem, at de aldrig kommer til at vinde. Vi er nemlig de stærkeste. Vi fyldes med afsky og vrede, hver gang det sker. At selvmordere sprænger sig selv og uskyldige ofre til døde i kirker og hoteller i Colombo går over vores forstand. Vi bliver bange for, at det kan ske for os eller vores nærmeste. Al vores sympati og medfølelse samler sig om dem, der blev ramt. Vi som danskere føler selvfølgelig i særlig grad med Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens familie, hvis børn var de tre danske ofre. Vi er i følelsesmæssigt stormvejr, ellers ville vi jo ikke være mennesker. Når stormen lægger sig, er det afgørende, at vi husker, hvem der har retten på sin side. Det har vi. Terroristerne tror på drab af uskyldige og tilfældige som middel til opnå den verdensorden, de ønsker. Langt den største del af terrorangreb verden over udføres af islamistiske fundamentalister, men der er også kristne gerningsmænd, som det var tilfældet på Utøya i 2011 og i Christchurch på New Zealand i marts i år. Uanset deres tro og motiver er deres værdier de modsatte af vores. Vi tror på demokrati og samtale som middel til at løse problemer. Vi tror på enhvers ret til at ytre sin mening. Vi tror på friheden til at vælge og udleve sin religion. Vi tror på minoriteters ret til at blive respekteret. Vi tror på lov og orden hånd i hånd med retssikkerhed for den enkelte. Det er vores værdier. De er de rigtige. Derfor er vi de stærkeste, og derfor vil vi vinde i det lange løb, hvis vi står fast på vores grundholdninger. Dem må vi ikke give køb på, fordi vi bliver bange. Det er præcis, hvad terroristerne ønsker. At vi af frygt for dem begynder at skære hjørner af vores frihed og tillid. Derfor skriver vi denne leder igen og er indstillede på, at det desværre nok ikke bliver sidste gang.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger