Annonce
Ringkøbing-Skjern

Enighed om budgettet: Ringkøbing-Skjern skal spare 256 millioner

De politiske gruppeformænd var denne gang ude i en sjælden hård armlægning om det kommunale budget, som byder på besparelser for 256 millioner over de kommende fire år. Foto: Jørgen Kirk
Selv om Ringkøbing-Skjern mister det største tilskud pr. borger i økonomiaftalen mellem kommunen og staten, så har byrådet tirsdag indgået budgetforlig.

Ringkøbing-Skjern: Som ventet vedtog byrådet tirsdag et budget med massive besparelser.

De kommende fire år skal der spares 256 millioner. Ifølge borgmester Hans Østergaard (V) spænder økonomiaftalen mellem kommunerne og staten et skævt udligningssystem ben for den kommunale økonomi. Han og resten af byrådet konstaterer, at Ringkøbing-Skjern er den kommune i landet, som mister det største tilskud pr. borger i den netop indgåede aftale.

- Derfor har det bestemt ikke været en nem øvelse. Men jeg er meget stolt af, at hele byrådet står bag budgetforliget. Det har krævet rigtig mange kopper kaffe, sagde han på pressemødet tirsdag.

Der er enighed om at gennemføre en stor del af det sparekatalog, som allerede blev offentliggjort før sommerferien.

Blandt andet bliver den kommunale vækstpulje reduceret til 10 millioner kroner om året. Der skal også fortsat ske en effektivisering på en halv procent om året på alle driftsområder, og så står administrationen på rådhuset for en større besparelse. Hvor mange stillinger, der bliver tale om, kan borgmesteren dog ikke sige noget om endnu.

Trods sparekravet til politikerne bliver der ikke lukket skoler i denne omgang. Byrådet fulgte socialdemokraternes forslag om at nedsætte et udvalg, som skal bruge tiden frem til sommerferien på at udarbejde en fremtidssikret skolestruktur.

- Vi har alt for længe lukket øjnene for et dramatisk fald i børnetallet, og derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu får et nyt udvalg til at undersøge mulighederne. Der vil ligge nogle penge i skolestrukturen, fastholder viceborgmester Søren Elbæk.

Venstres gruppeformand Jakob Agerbo understreger, at Venstre lige som socialdemokraterne er parat til at lukke skoler, men det skal ske på et oplyst grundlag, og det skal ske med en stribe andre parametre end størrelsen alene. Ligesom der kan ligge gevinster i for eksempel ledelsesstruktur.

Kristendemokraterne, som hidtil har modsat sig skolelukninger, vil se resultaterne af udvalgets arbejde, inden man forholder sig endeligt til, hvad der bør ske.

- Ingen siger, at det behøver koste skoler, siger Kristian Andersen (KD).

Ingen af gruppeformændene på gruppemødet kunne svare på, om de små skoler nu kan ånde lettet op - eller om de skal holde vejret frem til næste sommer, hvor der ligger en anbefaling fra det nye udvalg.

Generelt kan både små og store skoler glæde sig over, at de bliver friholdt for en planlagt rammebesparelse.

Tilfredshed bliver der formentlig også på børne- og familieområdet, hvor anbringelsesområdet får tilført fem millioner. Handicap- og psykiatri går tilført 15 millioner kroner til næste år for at lappe på udgiftspresset. En stor del af pengene bliver hentet på beskæftigelsesområdet, som skal spare 12 millioner kroner.

Byrådet har en ambition om at hæve anlægsbudgettet til 110 millioner kroner om året i gennemsnit. Blandt de største investeringer, som venter forude, ligger 29,5 millioner kroner til vejprojektet ved Søndervig. Ungdomsskolen i Skjern får 10 millioner kroner til nye lokaler, og så venter der 17,3 millioner til nye faciliteter til børnehaven Solstrålen i Videbæk.

En rådhusflytning i Skjern og opførelsen af et Innovest II har politikerne til gengæld ikke taget stilling til endnu. En arbejdsgruppe skal se nærmere på mulighederne, og der er sat penge af i overslagsårene. Men hvad de skal bruges til, er der altså ikke truffet nogen beslutning om.

Skatteprocenten og grundskyldpromillen bliver der ikke pillet ved.

Den samlede budgetaftale skal nu både 1. og 2. behandles i byrådet inden den endelige vedtagelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce