forside

Enhedslisten: Dyrere biler skal sætte turbo på grøn omstilling

Enhedslistens klimaplan har 78 tiltag inden for de sektorer, der er omfattet af Paris-aftalen. Det er transport, energi, produktion og landbrug. (Arkivfoto).

I stor klimaplan vil EL investere milliarder i kollektiv trafik og pålægge benzin- og dieselbiler afgifter.

Enhedslisten vil hæve prisen på benzin- og dieselbiler samt brændstof og kræve betaling for at benytte veje. Det er motoren, der skal betale for den grønne omstilling i partiets nye, store klimaplan.

Allerede om seks år skal salg af nye biler drevet af fossilt brændsel være forbudt, hvis det står til partiet, der onsdag fremlægger udspillet, som ser på transport, energi, produktion og landbrug.

- Det handler om, at vi alle giver hinanden et håndtryk på at tage det individuelle ansvar, der skal til. Til gengæld skal politikerne love, at der bliver foretaget de strukturelle ændringer, der skal til for at leve mere grønt, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

Planen vil blandt andet ændre på, hvordan borgerne transporterer sig, hvad de spiser, samt hvordan de opvarmer huse og får strøm i stikkontakterne.

Konkret vil partiet i 2030 i runde tal mindske udledningen af CO2 med 20 millioner ton mere om året end de ti millioner, som energiaftalen fra 2018 lægger op til.

Den sidste nye benzin- og dieselbil skal sælges i 2025, og der indføres en kontant støtte til køb af 250.000 elbiler fra 2020 til 2025. Støtten varierer fra 50.000 til 100.000 kroner.

Dermed vil partiet sætte sin lid til elbiler, til trods for at de endnu ikke kan konkurrere fuldt ud med traditionelle biler, når det kommer til, hvor langt de kan køre.

- Teknologien er meget tæt på at være på plads for elbiler, det skal nok komme de kommende år. Vi vil selvfølgelig også opsætte ladestandere, så helt almindelige danskere kan komme rundt, siger Pernille Skipper.

En pulje på 240 millioner kroner skal over fire år fremme udbredelsen af hurtigladestandere, hvor elbiler kan lade op i løbet af en halv time.

Der skal investeres op mod 40 milliarder kroner i den kollektive trafik over de næste ti år, og priserne for offentlig transport skal sænkes med 30 procent fra 2020.

Fra 2030 må busser, taxaer, biler og varebiler, der kører for det offentlige, ikke forurene luften.

Det kan virke som en stor omstilling. Men Pernille Skipper mener, at planen er realistisk.

- Den gode nyhed er, at vi beviser, at det ikke er et farvel til den livsstil, vi kender i dag. Vi skal træffe store, alvorlige beslutninger, som skal gå hurtigt.

- Men vi beviser, at det kan lade sig gøre på en måde, hvor helt almindelige familier ikke får slået bunden ud af deres økonomi. Vi kan nå det i tide på en fair måde, siger hun.

Desuden er der CO2-afgifter for landbrug og virksomheder, hvor indtægterne føres tilbage til gavn for den grønne omstilling.

I starten er der et økonomisk minus i planen. Men den er ifølge partiet fuldt finansieret over fire år.

0/0
112

Brødre frikendt for vold efter skov-slagsmål

Ringkøbing-Skjern

Riskær-kandidat: Dorte Jarlby kom ikke ud af starthullerne

Indland For abonnenter

Hjertesvigt i generne: Undersøgelse gav 21-årige Emmy svar på, om hun ville arve sin fars alvorlig hjertesygdom

Leder For abonnenter

Akut løsning på akut-problem

Der er ikke meget at stille op imod kronisk personalemangel inden for sundhedssektoren; så må man finde andre løsninger. Derfor er det måske ikke den bedst tænkelige løsning, men ikke desto mindre en nødvendighed, at kommunen lukker akutpladserne på Egvad Plejehjem og flytter funktionen til Ringkøbing. Indtil midten af april var der op mod 13 akutpladser på Egvad Plejehjem og op mod 12 på Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne anvendes typisk til ældre mennesker, der har været indlagt på sygehuset, og som nu har brug for en mellemstation, inden de kan komme hjem i privatboligen igen. En akutfunktion kræver bemanding med sygeplejersker døgnet rundt - og det er ikke mindst der, hunden ligger begravet: Egvad Plejehjem har haft svært ved at finde personale, og det har ført til et dyrt overforbrug af vikarer. Et andet problem er, at akutpladserne slet ikke benyttes fuldt ud, og det gør det svært for sygeplejerskerne at opretholde deres faglige niveau. Set fra både et økonomisk og sygeplejerskefagligt synspunkt, er der altså sund fornuft i kun at have ét plejehjem med akutfunktion i kommunen. Men uproblematisk er løsningen ikke. Som læge Jacob Søndergaard, Skjern, påpeger, kan det blive en lang tur for pårørende fra den sydlige del af kommunen, når de skal besøge en slægtning eller en bekendt på Fjordparken. Han peger også på, at flytningen vil belaste de praktiserende læger i kommunen, enten fordi de skal køre til Ringkøbing, når de skal besøge deres patienter, eller fordi de skal trække på læger i Ringkøbing. Var det hele "kun" et spørgsmål om økonomi, kunne vi vælge at sige, at vi ville betale os ud af det. Det ville trække ressourcer væk fra andre områder, hvor de måske var bedre anvendt, men sådan er politiske valg jo. Værre er det, når man simpelthen ikke kan tiltrække det nødvendige personale; og vikarer er ingen løsning på andet end helt kort sigt. Så må man finde andre løsninger. Derfor ser det ud til, at den model, social- og sundhedsudvalget har valgt, er den bedst tænkelige i situationen. Den sparer penge, som der er god brug for andre steder på det kommunale budget, og den sikrer, at personalet på Fjordparken kan opretholde deres plejefaglige niveau. Det er selvfølgelig træls for pårørende, hvis de skal køre fra eksempelvis Ådum til Ringkøbing for at besøge en akutpatient på Fjordparken. Men heldigvis er folk som regel kun akutanbragt på et plejehjem nogle få dage, inden de kommer hjem, så problemet burde være til at overskue - selv i Danmarks geografisk største kommune. Nu får vi i alt fald prøvet ordningen med at samle akutpladserne på et sted af frem til august, og mon ikke det viser sig, at den ender med at blive permanent?

Ringkøbing

Erhvervsfolk køber gammelt posthus: Vores ultimative drøm er et diskotek

Erhverv

Mini Bazar genåbnet - ny ejer er ikke bekymret for hærværk

Skjern

Stauning vil have dagligvarebutik tilbage: Nu udbydes anparter i projektet