Annonce
Indland

Kommentator: Mette Frederiksen har genforenet rød blok

Det er lykkedes Mette Frederiksen at klinke de skår, som blev slået i rød blok efter Thorning-regeringen.

Med den regeringsaftale, som blev forhandlet på plads sent tirsdag aften, er det lykkedes den kommende socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen at genforene rød blok.

Det vurderer direktør i Tænketanken Kraka og politisk kommentator Peter Mogensen.

- Det største i partiernes øjne er nok, at der er et rødt flertal, der kan arbejde sammen, siger Peter Mogensen.

Det er en bedrift, fordi regeringsgrundlaget for den tidligere socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen slog store skår i det røde samarbejde.

I regeringsgrundlaget fik De Radikale dengang trumfet igennem, at den økonomiske politik fra VK-regeringen skulle videreføres "i bredeste forstand".

- I 2011 var det jo en politik, der rent ud sagt lige så godt kunne være ført af den borgerlige blok, siger Peter Mogensen.

Mette Frederiksen har vurderet, at der også skal være noget rigtig socialdemokratisk i det her. Og det er det, som binder det sammen. Selvfølgelig kan de kokse, men nu er der nogle linjer, som menige socialdemokrater kan se sig selv i.

Udgangspunktet for den nye regering er en 18 sider lang tekst om den politiske retning de næste fire år.

Og selv om Socialdemokratiet også kommer til at betale en pris for regeringsmagten, har Mette Frederiksen måttet give færre indrømmelser, end man kunne have troet, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Samlet set må man sige, at for Mette Frederiksen har det været et meget fint forløb, siger han og er ikke tilbageholdende med et udnævne den kommende statsminister som den store vinder efter 20 dage med regeringsforhandlinger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce