Danmark

Energistyrelsen om fleks-afregning: Solcelleejere overvurderer tabet

1300 solcelleejere har stævnet Energiministeriet igennem deres forening Denfo, fordi de mener, at overgangen til fleksafregning er et brud på en politisk aftale fra 2012. Foto: Kim Rune

I læserbreve og i kommentarspor hævder solcelleejere, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Men tab i den størrelsesorden kan slet ikke lade sig gøre, fastslår Energistyrelsen.

Beregning: Der er tale om en misforståelse, når solcelleejere i kommentarspor og i læserbreve skriver, at de mister beløb op mod 10.000 kroner årligt på overgangen til fleks-afregning. Sådan lyder forklaringen fra Energistyrelsen. Styrelsen fastholder, at den nye afregning vil koste den gennemsnitlige solcelleejer 200-500 kroner årligt.

- Mange solcelleejere har desværre misforstået beskeden med, at de overgår til afregning time for time. Det er kun en lille del af deres elregning, nemlig køb og salg af selve strømmen, som afregnes time for time. De har fortsat fritagelse for elafgift samt PSO på årsbasis. Tabet bliver derfor slet ikke i størrelsesorden op mod 10.000 kroner. Det kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre. Solcelleanlæggene har en maksimal kapacitet på seks kilowatt, og der er en begrænsning for, hvor meget de kan producere, siger Michael Madsen, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

Tabet på de 200-500 kroner for den gennemsnitlige solcelleejer skyldes ifølge Energistyrelsen to forhold. Den største ændring er, at solcelleejerne fremadrettet skal betale moms af den rå elpris, hver gang de tapper el fra det fælles net. Også selv om den strøm, de tapper, er strøm, deres eget solcelleanlæg har produceret tidligere på året. Før ændringen kunne solcelleejere om vinteren bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg havde produceret om sommeren. De skulle kun betale moms af den strøm, de købte, som var udover deres egenproduktion.

Denne del af ændringen udgør ifølge Energistyrelsen 73 procent af tabet for den gennemsnitlige solcelleejer. Den sidste del af tabet sker, fordi det forventes, at der er forskel på den pris, solcelleejerne sælger deres strøm til, og den pris, de skal købe den til. Ifølge Energinets regneeksempel vil en solcelleejer skulle sælge sin strøm til såkaldt spotpris og købe til spotpris plus 10 procent.

Beregningen er lavet ud fra en analyse fra Energinet, hvor 1500 tilfældigt udvalgte solcelleejere fik målt deres forbrug og produktion i et år. Efterfølgende har Energinet brugt dataene til at undersøge konsekvensen af overgangen til fleks-afregning, som for langt de fleste altså vil ligge mellem 200 og 500 kroner i løbet af et år.

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til fleks-afregning kommer til at koste dig som solcelleejer.

Du skal hente excelarket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.

www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

En familie, der årligt sender 3650 kWh på nettet og forbruger 7700 kWh fra nettet, vil tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Annonce
Annonce
Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Tjek din lokale skole: Sådan er vaccinationsdækningen

Danmark

Tillidskrisen er slut: 20 procent flere piger takkede ja til hpv-vaccine sidste år

Danmark

Sundhedsminister: Egoistisk at fravælge mæslingevaccine