Danmark

Energiminister afviser løftebrud: Solcelleaftale er alt for gunstig

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt mener ikke, det er et løftebrud, når cirka 85.000 solcellejere får forringet deres afregningsvilkår. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser, at det er et brud på en politisk aftale, når 85.000 solcelleejeres vilkår forringes. 1300 af solcelleejerne er så vrede, at de gennem foreningen Danske Energiforbrugere har startet en retssag mod ministeriet.

Foreningen DENFO oplyser, at 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet. Hvordan har du det med, at 1300 solcelleejere er så frustrerede over overgangen til flexafregning, at de stævner ministeriet?

- Jeg kan sagtens forstå, de er frustrerede. Men det her stammer tilbage fra den tidligere regering, som har vedtaget at udrulle flexafregning. Det forslag bakkede vi op, fordi det er en god idé, at vi kan måle elforbruget fleksibelt. Når det sagt, er det også sådan, at den største del af afregningen stadig er afregnes på årsbasis. Det gælder PSO og elafgift. Det er alene elprisen og momsen, der flyttes.

Solcelleejerne oplever det som et klart brud på den politiske aftale I sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik i 2012. Hvordan forholder du dig til det?

- Når nogle siger løftebrud, så kan jeg afvise det. Det vi lovede tilbage i tiden var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere.

Flere politikere fra forligskredsen siger deres opfattelse af aftalen i 2012 var, at der skulle være uændrede vilkår, også på momsområdet?

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er en afgørelse fra Landskatteretten, som koster dem mellem 200 og 500 kroner for en gennemsnitlig solcelleejer. Der vil fortsat være en årlig besparelse ved have investeret i solcelleanlæg på omkring 7200 kroner i forhold til andre forbrugere.

Men er du enig i, at ændringen med løbende momsafregning ikke stemmer overens med den aftale I indgik i 2012?

- Jamen, jeg havde meget gerne set, der ikke var kommet den afgørelse fra Landsskatteretten, men det kan jeg som minister ikke kan lave om på. Når der kommer afgørelser fra Landsskatteretten, så er det en domstol, og så er der ikke så meget diskussion. Men det er stadigvæk en rigtig god forretning for dem, der har investeret i et solcelleanlæg. Tilbagebetalingstiden på et almindeligt anlæg ligger på mellem 10 og 11 år, og der er som sagt gennemsnitligt en nettogevinst på 7200 kroner om året. Så kommer der en lille ekstra regning på mellem 200 og 500 kroner. Den havde jeg gerne set, at forbrugerne havde været foruden.

Men hvorfor kan I så ikke gå ind og kompensere solcelleejerne?

- Det har vi kigget på mulighederne for. Selvom det er et lille beløb, ville jeg gerne finde en model, hvor man kunne kompensere. Vi undersøgte en lang række forskellige modeller. Konklusionen var, at ikke var muligt at finde en model, som holdt sig indenfor de retslige regler og indenfor EUs støtteregler. Jeg orienterede Folketingets Energiudvalg om det.

Var I godt nok forberedt, da I lavede den politiske aftale i 2012 set i lyset af, at årsafregning af momsen efter Landskatterettens afgørelse nu er i strid med reglerne?

- Hvis vi ser tilbage på den aftale vi lavede i 2012, så er det efter min opfattelse en alt for gunstig ordning. Dybest set betyder aftalen, at resten af elforbrugerne betaler en høj afregningspris til dem, der har valgt solceller. Jeg må også bare konstatere, at på trods af de ændringer, der er sket, er det stadig en enorm gunstig forretning at have investeret i solceller.

Foreningen DENFO frygter, at det, som de kalder et brud på aftalen, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå, fordi forbrugerne fremadretttet ikke tør stole på politikernes løfter. Hvordan forholder du dig til det?

- Den frygt deler jeg ikke. Der er tale om meget gunstig ordning, og jeg tror, de fleste sætter sig ned og regner på den økonomiske gevinst og ser, at de har grund til at være rigtig tilfredse. Jeg tror, det ville være svært at foretage nogen anden investering, som ville give større afkast. Jeg er glad for, der er blevet investeret i solceller, fordi det har bidraget til den grønne omstilling. Men det har været en meget dyr ordning, og vi kunne have fået meget mere grøn energi på anden måde.

Hvorfor gik I så med i aftalen dengang?

- Dengang var det fornuftigt nok, at man kiggede på mulighederne for at investere i solceller. Men det var jo en ordning, som løb fuldstændig løbsk under den tidligere regering. Derfor ændrede den tidligere energiminister ordningen.

Kan borgerne have tillid til jer næste gang I indgår en politisk aftale med et stort flertal?

- Ja, det er jeg overbevist om, de kan. Der er tale om marginale ændringer, og der er fortsat en økonomisk gevinst på 7000 kroner om året for en gennemsnitlig solcelleejer.

Flere solcelleejere har i læserbreve skrevet, at de mister beløb på op mod 10.000 kroner på ændringerne, fordi de tror, de skal købe deres el tilbage på samme vilkår som almindelige forbrugere. Har I været gode nok til at forklare konsekvensen af ændringen?

- Kommunikationen kunne helt givet have været bedre. Ikke mindst når det drejer sig om beløbene. Mit indtryk er, at det her er blevet pustet op til nogle enorme summer, man er gået glip af. Det giver anledning til, at vi kigger indad og ser på den måde, vi informerer om tiltag som det her.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Foto: Peter Leth-Larsen
0/0
Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev dræbt af en spritbilist: Hep videre i himlen, Camilla

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

Nysgerrige strømmede til, og trafikken brød sammen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Han skrev de sidste ord, Kim Larsen indspillede

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere. Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Virkeligheden er altings prøve, Wassim Hallal

Danmark

Nye tal: Indvandringen bliver billigere, men koster stadig 30 milliarder kroner årligt

Danmark

Claus og Heidis datter blev kørt ned: Familien gemmer på et ulæst brev fra spritbilisten