Debat

Energikrav til strømslugende datacentre gavner klimaet og pengepungen

Energi: De store teknologigiganter har for alvor fået øjnene op for Danmark. Udenlandske teknologiselskaber har således opkøbt jord i Danmark svarende til 2.150 fodboldbaner, og der er planer om at bygge datacentre i blandt andet Viborg, Odense, Sønderborg og Fredericia.

Det er godt, at teknologiselskaberne vælger at placere deres datacentre hos os, for det giver vækst og arbejdspladser. Men der skal meget strøm til at holde de mange computere kørende. Det vurderes, at mere end 20% af vores energiforbrug vil gå til datacentrene i 2040. Jeg har mødt mange danskere, som bekymrer sig for om der er nok strøm til deres læselampe, når først datacentrene begynder at sluge energi. Eller om der nu også er nok af den gode grønne el, så vi ikke belaster CO2-regnskabet endnu mere. Derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller krav til, datacentrene bruger energien så effektivt som muligt. For det kan de nemlig relativt enkelt.En af måderne til at gøre datacentrene energieffektive er at anvende overskudsvarmen fra centrene til fjernvarmen, og det er smart, fordi prisen for fjernvarme er lavere og dermed billigere for forbrugeren, når det kommer fra netop overskudsvarme. Men hidtil har varmen kun leveret vand på 30 grader, og det er ikke nok. Derfor har man været nødsaget til at anvende varmepumper for at bringe temperaturen op på de ønskede 60 grader, og det har krævet energi. Heldigvis sker der en rivende teknologisk udvikling på området. I dag findes der faktisk teknologiske løsninger, der kan holde vandet på de 60 grader, det har, når det forlader datacentrene - uden brug af varmepumper. Vi skal bare sørge for, at datacentrene bruger de rigtige teknologier ved at stille de rigtige krav.Løsningen er derfor, at vi skal stille krav om energieffektivisering af datacentrene. Ved at opstille regler for, hvor meget af datacentrenes samlede energiforbrug, der skal genanvendes for eksempel i form af fjernvarme, kan vi give datacentrene en gulerod i forhold til at bruger de nyeste teknologier til at genanvende så meget energi som muligt.

Det er imidlertid ikke nok, at vi laver regler for energieffektivisering i Danmark, for det kan betyde, at datacentrene vælger at placere sig i et andet europæisk land, hvor kravet måske ikke stilles. Derfor skal vi sørge for, at reguleringen sker på EU-niveau. På den måde sikrer vi også at hele Europa høster en større CO2-gevinst til fordele for klimaet.

En stor sidegevinst vil også være den, at med overskudsvarme fra datacentrene i fjernvarmen kan vi tage fat på at komme mere i gang med cirkulær økonomi og genbrug af vores affald. I dag brændes alt for meget, fordi det er sådan vi skaber fjernvarme. Også derfor skal EU stille krav hurtigst muligt.

De store udenlandske teknologiselskaber vælger heldigvis at bygge deres datacentre i Danmark, fordi vi har et godt og stabilt samfund, og fordi der er adgang til grøn energi. Det er som udgangspunkt godt, for det giver os adgang til viden og teknologi, og det giver gode arbejdspladser. Men datacentrene kommer også til at være nogle af de helt store energislugere i fremtiden, og derfor er det kun rimeligt, at vi stiller krav om, at de skal bruge energien med omtanke. Og de vil egentligt også gerne, men som Microsoft sagde det her for nyligt, så gør de det kun, hvis vi politikere stiller krav. Så det gør jeg hermed og opfordrer derfor den danske regering og mine kommende kollegaer i Europa-Parlamentet til at være med på dette relativt lavthængende æble.

Pernille Weiss
0/0
Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Der skal fuldt blus på nyt mekka for de unge

Hvis man skulle lave en top 10-liste over faste samtaleemner blandt områdets unge, er der ingen tvivl om, at et af emnerne ville være, at der er alt for langt mellem steder, hvor unge kan mødes, hygge sig, lytte til musik, gå i byen og så videre. I flere år har det været et omkvæd, at: "Vi har kun McDonalds at hænge ud på" og "Der sker ikke en skid her i området". Måske ikke helt i takt med sandheden, men de unge har måske alligevel noget at have snakken i. Derfor er det også en god og spændende idé, som folkene bag Ringkøbing Invest - Boy Boysen, Jan Jessen og Bjarke Hansen - har sendt i luften her i påskeferien. De tre herrer har købt Ringkøbings gamle posthus, og deres ultimative drøm er at finde nogen, der har mod på og lyst til at drive et diskotek i den historiske bygning. "Det, synes vi, at Ringkøbing mangler" lyder meldingen, og de har fuldstændig ret. Om det så bliver døbt Diskotek Posthuset, må tiden vise, men det er på alle måder vigtigere end navnet, at tanken om et diskotek i Ringkøbing ikke kommer til at samle støv i en eller anden skrivebordsskuffe. Samtidig er det vigtigt, at ideen ikke bliver skudt i sænk med påstande om, at et diskotek da ikke kan løbe rundt i Ringkøbing. Det kan godt være, at der gennem årene er lukket forskellige diskoteker og andre steder af samme type i byen, men lige nøjagtig når det gælder det gamle posthus er der god grund til at tænke større. Hvorfor er der så det? Jo, det handler om bygningens placering. For det første ligger den tæt på både rutebilstation og banegård, og det vil gøre det forholdsvis nemt for gæsterne at nå både frem og hjem. For det andet ligger et af kommunens spillesteder, Generator, rundt regnet 10-11 spytklatter fra posthuset. Og for det tredje bliver der med Ringkøbing Udviklingsforum i spidsen arbejdet på højtryk for at gøre DSB's gamle stationsbygning til et hus for - ja, netop for de unge. Med tre så tætliggende steder, der på hver sin måde appellerer til de unge, er det lige før, det er i orden at sige, at 1+1+1 bliver til 4. Hvis - eller rettere sagt: Når der kommer mere konkrete planer for både et diskotek og et ungdomshus omkring Nørredige i Ringkøbing, vil de forskellige aktører forhåbentlig sætte sig sammen og udarbejde en fælles plan for et tæt samarbejde på tværs. På den måde kan et fælles fodslag være med til at sparke gang i noget, som mange ikke en gang har forestillet sig kunne blive virkelighed. Det kan godt være, det lyder lidt overdrevet, men en gang imellem skal man også turde lyde lidt overdrevet. Her fra skal overdrevet lyde sådan har: Der skal fuldt blus på et nyt mekka for de unge.

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål