Debat

Energikrav til strømslugende datacentre gavner klimaet og pengepungen

Energi: De store teknologigiganter har for alvor fået øjnene op for Danmark. Udenlandske teknologiselskaber har således opkøbt jord i Danmark svarende til 2.150 fodboldbaner, og der er planer om at bygge datacentre i blandt andet Viborg, Odense, Sønderborg og Fredericia.

Det er godt, at teknologiselskaberne vælger at placere deres datacentre hos os, for det giver vækst og arbejdspladser. Men der skal meget strøm til at holde de mange computere kørende. Det vurderes, at mere end 20% af vores energiforbrug vil gå til datacentrene i 2040. Jeg har mødt mange danskere, som bekymrer sig for om der er nok strøm til deres læselampe, når først datacentrene begynder at sluge energi. Eller om der nu også er nok af den gode grønne el, så vi ikke belaster CO2-regnskabet endnu mere. Derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller krav til, datacentrene bruger energien så effektivt som muligt. For det kan de nemlig relativt enkelt.En af måderne til at gøre datacentrene energieffektive er at anvende overskudsvarmen fra centrene til fjernvarmen, og det er smart, fordi prisen for fjernvarme er lavere og dermed billigere for forbrugeren, når det kommer fra netop overskudsvarme. Men hidtil har varmen kun leveret vand på 30 grader, og det er ikke nok. Derfor har man været nødsaget til at anvende varmepumper for at bringe temperaturen op på de ønskede 60 grader, og det har krævet energi. Heldigvis sker der en rivende teknologisk udvikling på området. I dag findes der faktisk teknologiske løsninger, der kan holde vandet på de 60 grader, det har, når det forlader datacentrene - uden brug af varmepumper. Vi skal bare sørge for, at datacentrene bruger de rigtige teknologier ved at stille de rigtige krav.Løsningen er derfor, at vi skal stille krav om energieffektivisering af datacentrene. Ved at opstille regler for, hvor meget af datacentrenes samlede energiforbrug, der skal genanvendes for eksempel i form af fjernvarme, kan vi give datacentrene en gulerod i forhold til at bruger de nyeste teknologier til at genanvende så meget energi som muligt.

Det er imidlertid ikke nok, at vi laver regler for energieffektivisering i Danmark, for det kan betyde, at datacentrene vælger at placere sig i et andet europæisk land, hvor kravet måske ikke stilles. Derfor skal vi sørge for, at reguleringen sker på EU-niveau. På den måde sikrer vi også at hele Europa høster en større CO2-gevinst til fordele for klimaet.

En stor sidegevinst vil også være den, at med overskudsvarme fra datacentrene i fjernvarmen kan vi tage fat på at komme mere i gang med cirkulær økonomi og genbrug af vores affald. I dag brændes alt for meget, fordi det er sådan vi skaber fjernvarme. Også derfor skal EU stille krav hurtigst muligt.

De store udenlandske teknologiselskaber vælger heldigvis at bygge deres datacentre i Danmark, fordi vi har et godt og stabilt samfund, og fordi der er adgang til grøn energi. Det er som udgangspunkt godt, for det giver os adgang til viden og teknologi, og det giver gode arbejdspladser. Men datacentrene kommer også til at være nogle af de helt store energislugere i fremtiden, og derfor er det kun rimeligt, at vi stiller krav om, at de skal bruge energien med omtanke. Og de vil egentligt også gerne, men som Microsoft sagde det her for nyligt, så gør de det kun, hvis vi politikere stiller krav. Så det gør jeg hermed og opfordrer derfor den danske regering og mine kommende kollegaer i Europa-Parlamentet til at være med på dette relativt lavthængende æble.

Pernille Weiss
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce