Annonce
Debat

Energikrav til strømslugende datacentre gavner klimaet og pengepungen

Energi: De store teknologigiganter har for alvor fået øjnene op for Danmark. Udenlandske teknologiselskaber har således opkøbt jord i Danmark svarende til 2.150 fodboldbaner, og der er planer om at bygge datacentre i blandt andet Viborg, Odense, Sønderborg og Fredericia.

Det er godt, at teknologiselskaberne vælger at placere deres datacentre hos os, for det giver vækst og arbejdspladser. Men der skal meget strøm til at holde de mange computere kørende. Det vurderes, at mere end 20% af vores energiforbrug vil gå til datacentrene i 2040. Jeg har mødt mange danskere, som bekymrer sig for om der er nok strøm til deres læselampe, når først datacentrene begynder at sluge energi. Eller om der nu også er nok af den gode grønne el, så vi ikke belaster CO2-regnskabet endnu mere. Derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller krav til, datacentrene bruger energien så effektivt som muligt. For det kan de nemlig relativt enkelt.En af måderne til at gøre datacentrene energieffektive er at anvende overskudsvarmen fra centrene til fjernvarmen, og det er smart, fordi prisen for fjernvarme er lavere og dermed billigere for forbrugeren, når det kommer fra netop overskudsvarme. Men hidtil har varmen kun leveret vand på 30 grader, og det er ikke nok. Derfor har man været nødsaget til at anvende varmepumper for at bringe temperaturen op på de ønskede 60 grader, og det har krævet energi. Heldigvis sker der en rivende teknologisk udvikling på området. I dag findes der faktisk teknologiske løsninger, der kan holde vandet på de 60 grader, det har, når det forlader datacentrene - uden brug af varmepumper. Vi skal bare sørge for, at datacentrene bruger de rigtige teknologier ved at stille de rigtige krav.Løsningen er derfor, at vi skal stille krav om energieffektivisering af datacentrene. Ved at opstille regler for, hvor meget af datacentrenes samlede energiforbrug, der skal genanvendes for eksempel i form af fjernvarme, kan vi give datacentrene en gulerod i forhold til at bruger de nyeste teknologier til at genanvende så meget energi som muligt.

Det er imidlertid ikke nok, at vi laver regler for energieffektivisering i Danmark, for det kan betyde, at datacentrene vælger at placere sig i et andet europæisk land, hvor kravet måske ikke stilles. Derfor skal vi sørge for, at reguleringen sker på EU-niveau. På den måde sikrer vi også at hele Europa høster en større CO2-gevinst til fordele for klimaet.

En stor sidegevinst vil også være den, at med overskudsvarme fra datacentrene i fjernvarmen kan vi tage fat på at komme mere i gang med cirkulær økonomi og genbrug af vores affald. I dag brændes alt for meget, fordi det er sådan vi skaber fjernvarme. Også derfor skal EU stille krav hurtigst muligt.

De store udenlandske teknologiselskaber vælger heldigvis at bygge deres datacentre i Danmark, fordi vi har et godt og stabilt samfund, og fordi der er adgang til grøn energi. Det er som udgangspunkt godt, for det giver os adgang til viden og teknologi, og det giver gode arbejdspladser. Men datacentrene kommer også til at være nogle af de helt store energislugere i fremtiden, og derfor er det kun rimeligt, at vi stiller krav om, at de skal bruge energien med omtanke. Og de vil egentligt også gerne, men som Microsoft sagde det her for nyligt, så gør de det kun, hvis vi politikere stiller krav. Så det gør jeg hermed og opfordrer derfor den danske regering og mine kommende kollegaer i Europa-Parlamentet til at være med på dette relativt lavthængende æble.

Annonce
Pernille Weiss
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce