Debat

Endnu engang punkteres den myte, at kvinder ikke er mænd ligeværdige i forskningen

På kant: I sidste uge gik det første billede af et sort hul verden rundt. Det er placeret i en nabo-galakse 500 milliarder kilometer fra jorden. Nu ruller nyheden, at det var en ung kvinde, den kun 29-årige Katie Bouman, som brugte tre år på at udregne den algoritme, som skabte billedet, der blev taget af et netværk af otte sammenkoblede teleskoper. Boumans algoritmer sikrede, at billedet blev sat rigtigt sammen. Hun gik i gang med algoritmen, da hun stadig var kandidatstuderende på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Det er ganske enkelt en milepæl, som vi passerer i vores syn på forskning, når medierne kan vise en ung, smilende kvinde som hjernen bag en af det 21. århundreds største gennembrud i rumforskningen. Det er helt afgørende med rollemodeller som Bouman, der tilbageviser en gammel indgroet fordom fra videnskabens barndom, der påstår, at mænd forstår sig bedre på naturvidenskab end kvinder.

Det mærkede en af de stærkeste danske profiler indenfor forskningen Inge Lehmann (1888-1993). Hun blev uddannet kandidat i matematik på Københavns Universitet i 1920, og efterfølgende blev hun seismolog og den første til at påvise, at jorden har en hård kerne. Lehmann er i dag en verdensberømt forsker på linje med Niels Bohr (som var hendes gode ven), men langt fra lige så alment kendt. Hun blev i sin tid tvunget til at acceptere, at hendes køn satte en begrænsning for hendes karriere til trods for en lysende matematisk begavelse.

Så lad os hylde unge kometer i videnskaben som Katie Bouman og minde hinanden om pionererne som Inge Lehmann. De viser, at kvinder gør en forskel i forskningen. Derfor bør vi også sikre at alle hjerner får lige muligheder, uanset om de sidder i mande- eller kvindekrop, men statistikken viser, at der desværre er lang vej igen.

Jeanette Varberg
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger