Ringkøbing

Endnu en bet: Ringkøbing-Skjern taber retssag om bredbåndsudbud

Ringkøbing-Skjern Kommune har netop tabs retssag om bredbåndsrådgivning. Problemerne med til kulsejlede projekt har foreløbigt kostet kommunen mere end 12 millioner. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune gik efter en erstatning på godt 4,5 millioner kroner for fejlagtig rådgivning i bredbåndssag, men tabte og er nu dømt til at betale en kvart million i sagsomkostninger.

Ringkøbing-Skjern: Det dristige udbud, som skulle have givet alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern adgang til lynhurtigt bredbånd, er endnu en gang blevet en tabersag for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Byretten i Lyngby har netop afsagt dom i den erstatningssag, som kommunen havde anlagt mod en af sine eksterne rådgivere, Netplan.

Kommunen mente, at rådgivningen var i strid med EU's statsstøtteregler og dermed blev årsag til, at kommunen måtte trække sig fra den storstilede kontrakt. Det mente retten imidlertid ikke.

Bredbåndssagen kort

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.

November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det tidligere Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre godt 32.000 adresser adgang til højhastighedsinternet. Pris: 69,8 mio. kroner.

Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager også til Statsforvaltningen.

December 2016: Knap 5.000 virksomheder, husstande og sommerhuse har nået at få højhastighedsinternet. RAH Fiberbredbånd fortsætter gravearbejdet frem til udgangen af 21018 og forventer at kunne levere fiberbredbånd til godt 16.000 husstande, virksomheder og sommerhuse.

Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at trække stikket til bredbåndskontrakten. Kommunen mener at ansvaret for del kulsejlede projekt ligger hos de eksterne rådgivere og varsler en sag.

Juni 2017: Ringkøbing-Skjern Kommune indgår forlig med RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig og betaler en erstatning på otte millioner kroner for den brudte bredbåndskontrakt.

December 2017: Ringkøbing-Skjern Kommune anlægger sag mod en af sine eksterne rådgivere, Netplan, for fejlagtig rådgivning i forbindelse med udbuddet. Sagen bliver ført at en anden af kommunens rådgivere i bredbåndssagen advokatfirmaet Bech-Bruun.

November 2018: Byretten frifinder Netplan og Ringkøbing-Skjern Kommune dømmes til at betale sagens omkostninger på en kvart million.

Kommunal hovedpine

Tre juridiske dommere frifinder Netplan for fejlagtig rådgivning.

I dommen bliver det blandt andet slået fast, at rådgiveren ikke havde til opgave at give Ringkøbing-Skjern juridiske råd om statsstøttereglerne.

Kommunen styrede selv processen med udbuddet og traf derfor beslutninger med betydning for udbuddets lovlighed, hedder det i dommen.

Den juridiske rådgivning søgte kommunen blandt andet hos en anden eksterne rådgiver, nemlig advokatfirmaet Bech-Bruun. Samme firma hyrede kommunen senere til at føre retssagen mod Netplan.

Da Ringkøbing-Skjern Kommune for tre år siden måtte trække sig fra den 70 millioner kroner dyre kontrakt med Eniig, som skulle stå for udrulningen af fiberbredbånd i hele kommunen, tøvede daværende borgmester Iver Enevoldsen ikke med at placere ansvaret for det kuldsejlede projekt hos de eksterne rådgivere.

En dyr sag

Nederlaget betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune i stedet for at få godt 4,5 million kroner i erstatning nu skal betale sagens omkostninger på en kvart million.

Det er bestemt ikke første gang, at sagen om fiberbredbånd koster Ringkøbing-Skjern Kommune dyrt.

Skatteborgerne har tidligere betalt otte millioner kroner i erstatning for den brudte bredbåndskontrakt. Desuden har kommunen ifølge sin egen opgørelse brugt næsten fire millioner kroner på ekstern advokatbistand i forbindelse med sagen.

Stifter af Netplan Torben Rune er meget tilfreds med dommen.

- Jeg er glad for, at vi nu har rettens ord for, at der ikke var fejl i vores rådgivning, som vi hele tiden har sagt, siger han.

Han ærgrer sig over det langvarige juridiske efterspil, som sagen har fået.

- Det er selvfølgelig aldrig rart at have en sag hængende over hovedet i så lang tid. Som jeg forstår det, er EU's statsstøtteregler meget indviklede, og det er måske årsagen til, at sagen har været så længe undervejs, siger han.

Selv om Netplan har været udpeget som synderen, har det ifølge Torben Rune ikke påvirket hans virksomheds aktiviteter.

- Telekommunikationen er et marked i voldsom udvikling, og derfor er Netplan fortsat blevet brugt som rådgiver af andre kommuner. Ringkøbing-Skjern var med sit udbud på forkant, og der fandtes ingen fortilfælde for den måde, man gjorde tingene på, og det har altså givet udfordringer, siger han.

Hvem har ansvaret

Byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), der har interesseret sig meget for det forliste bredbåndsprojekt, er ked af, at sagen igen ender med at koste kommunen penge. Og så ærgrer han sig over, at der med retssagen fortsat ikke er placeret et ansvar.

- Det falder tilbage på den kommunale administration, at der blev begået fejl i udbuddet, men hvem der reelt har ansvaret, har vi ikke fået svar på, siger han.

Samtidig undrer Niels Rasmussen sig over kommunens valg af advokat.

- Det ser underligt ud, at man bruger Bech-Bruun, der blev brugt som juridisk rådgiver i forbindelse med bredbåndsudbuddet, til at føre sagen mod Netplan, siger han.

Dagbladet følger sagen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce