Annonce
Ringkøbing

Endnu en bet: Ringkøbing-Skjern taber retssag om bredbåndsudbud

Ringkøbing-Skjern Kommune har netop tabs retssag om bredbåndsrådgivning. Problemerne med til kulsejlede projekt har foreløbigt kostet kommunen mere end 12 millioner. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune gik efter en erstatning på godt 4,5 millioner kroner for fejlagtig rådgivning i bredbåndssag, men tabte og er nu dømt til at betale en kvart million i sagsomkostninger.

Ringkøbing-Skjern: Det dristige udbud, som skulle have givet alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern adgang til lynhurtigt bredbånd, er endnu en gang blevet en tabersag for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Byretten i Lyngby har netop afsagt dom i den erstatningssag, som kommunen havde anlagt mod en af sine eksterne rådgivere, Netplan.

Kommunen mente, at rådgivningen var i strid med EU's statsstøtteregler og dermed blev årsag til, at kommunen måtte trække sig fra den storstilede kontrakt. Det mente retten imidlertid ikke.

Annonce

Bredbåndssagen kort

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.

November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det tidligere Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre godt 32.000 adresser adgang til højhastighedsinternet. Pris: 69,8 mio. kroner.

Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager også til Statsforvaltningen.

December 2016: Knap 5.000 virksomheder, husstande og sommerhuse har nået at få højhastighedsinternet. RAH Fiberbredbånd fortsætter gravearbejdet frem til udgangen af 21018 og forventer at kunne levere fiberbredbånd til godt 16.000 husstande, virksomheder og sommerhuse.

Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at trække stikket til bredbåndskontrakten. Kommunen mener at ansvaret for del kulsejlede projekt ligger hos de eksterne rådgivere og varsler en sag.

Juni 2017: Ringkøbing-Skjern Kommune indgår forlig med RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig og betaler en erstatning på otte millioner kroner for den brudte bredbåndskontrakt.

December 2017: Ringkøbing-Skjern Kommune anlægger sag mod en af sine eksterne rådgivere, Netplan, for fejlagtig rådgivning i forbindelse med udbuddet. Sagen bliver ført at en anden af kommunens rådgivere i bredbåndssagen advokatfirmaet Bech-Bruun.

November 2018: Byretten frifinder Netplan og Ringkøbing-Skjern Kommune dømmes til at betale sagens omkostninger på en kvart million.

Kommunal hovedpine

Tre juridiske dommere frifinder Netplan for fejlagtig rådgivning.

I dommen bliver det blandt andet slået fast, at rådgiveren ikke havde til opgave at give Ringkøbing-Skjern juridiske råd om statsstøttereglerne.

Kommunen styrede selv processen med udbuddet og traf derfor beslutninger med betydning for udbuddets lovlighed, hedder det i dommen.

Den juridiske rådgivning søgte kommunen blandt andet hos en anden eksterne rådgiver, nemlig advokatfirmaet Bech-Bruun. Samme firma hyrede kommunen senere til at føre retssagen mod Netplan.

Da Ringkøbing-Skjern Kommune for tre år siden måtte trække sig fra den 70 millioner kroner dyre kontrakt med Eniig, som skulle stå for udrulningen af fiberbredbånd i hele kommunen, tøvede daværende borgmester Iver Enevoldsen ikke med at placere ansvaret for det kuldsejlede projekt hos de eksterne rådgivere.

En dyr sag

Nederlaget betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune i stedet for at få godt 4,5 million kroner i erstatning nu skal betale sagens omkostninger på en kvart million.

Det er bestemt ikke første gang, at sagen om fiberbredbånd koster Ringkøbing-Skjern Kommune dyrt.

Skatteborgerne har tidligere betalt otte millioner kroner i erstatning for den brudte bredbåndskontrakt. Desuden har kommunen ifølge sin egen opgørelse brugt næsten fire millioner kroner på ekstern advokatbistand i forbindelse med sagen.

Stifter af Netplan Torben Rune er meget tilfreds med dommen.

- Jeg er glad for, at vi nu har rettens ord for, at der ikke var fejl i vores rådgivning, som vi hele tiden har sagt, siger han.

Han ærgrer sig over det langvarige juridiske efterspil, som sagen har fået.

- Det er selvfølgelig aldrig rart at have en sag hængende over hovedet i så lang tid. Som jeg forstår det, er EU's statsstøtteregler meget indviklede, og det er måske årsagen til, at sagen har været så længe undervejs, siger han.

Selv om Netplan har været udpeget som synderen, har det ifølge Torben Rune ikke påvirket hans virksomheds aktiviteter.

- Telekommunikationen er et marked i voldsom udvikling, og derfor er Netplan fortsat blevet brugt som rådgiver af andre kommuner. Ringkøbing-Skjern var med sit udbud på forkant, og der fandtes ingen fortilfælde for den måde, man gjorde tingene på, og det har altså givet udfordringer, siger han.

Hvem har ansvaret

Byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), der har interesseret sig meget for det forliste bredbåndsprojekt, er ked af, at sagen igen ender med at koste kommunen penge. Og så ærgrer han sig over, at der med retssagen fortsat ikke er placeret et ansvar.

- Det falder tilbage på den kommunale administration, at der blev begået fejl i udbuddet, men hvem der reelt har ansvaret, har vi ikke fået svar på, siger han.

Samtidig undrer Niels Rasmussen sig over kommunens valg af advokat.

- Det ser underligt ud, at man bruger Bech-Bruun, der blev brugt som juridisk rådgiver i forbindelse med bredbåndsudbuddet, til at føre sagen mod Netplan, siger han.

Dagbladet følger sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce