Annonce
Læserbrev

En tysker i køen: Turisterne flokkes i de danske supermarkeder

Læserbrev: I Danmark er vi velsignet af, at der ofte ikke er langt til en dagligvarebutik, når der skal handles ind. I køen ved kassen finder man svaret på, hvorfor det kan lade sig gøre; her står der med garanti en turist.

Turismen er på sit højeste om sommeren, og det kan også mærkes på detailhandelens omsætning, når der skal købes ind til grillaftener eller indehygge. Hver tredje krone som de danske og udenlandske turister bruger på deres ferie i Danmark, går til detailhandel, hvor føde- og drikkevarer er en central post, viser tal fra VisitDenmark. Turisternes forbrug bidrager til en omsætning på 40,9 mia. kr. og godt 33.000 arbejdspladser i detailhandelen. Turister i byerne så vel som ved kysterne bidrager til den store omsætning. Sidstnævnte i særlig høj grad, da mange laver egen mad, når de bor på camping eller i feriehus.

Der er størst sandsynlighed for at møde en tysk turist i det lokale supermarked. Tyskland er det suverænt største udenlandske marked for dansk turisme, målt på omsætning og overnatninger på de danske overnatningssteder. Tyskerne er kendte for at have mad med hjemmefra til ferien, da momsen på fødevarer i Danmark er meget højere end i Tyskland. Men faktisk køber tyskerne en hel del i Danmark, og deres døgnforbrug er også steget betragteligt over de senere år. Det er vi meget bevidste om hos De Samvirkende Købmænd, som blandt andet repræsenterer godt 1.400 supermarkeder og discountbutikker i hele landet.

Tyskerne efterspørger i stor stil danske fødevarer og specialiteter. Det gælder blandt andet klassikere som sild, marmelade med hele bær, kirsebærvin, ost og snaps. Til det tyske morgenbord er det også et hit at købe friske basser og morgenbrød hos den lokale bager eller købmand. For mange tyskere er en god dansk hotdog også et fast menupunkt på ferien, og det kræver en tur til købmanden efter remoulade, røde pølser, agurkesalat og ristede løg. Is og slik fra danske producenter er også populære. Hver tredje tyske kystturist har hunden med på ferien, og den skal også forkæles, når den er på ferie i Danmark.

Selvom tyskerne er vilde med de danske kyster, de dejlige feriehuse og vores smukke natur, så har tyskerne også en stor forkærlighed for de produkter de kender hjemmefra. Danske købmænd i feriehusområderne fortæller blandt andet, at tyskerne efterspørger varer som Sauerkraut, smør uden salt, særlig tysk suppebouillon og produkter fra Dr. Oetker og Knorr. Når ferien lakker mod enden i Danmark, så vælger mange tyskere også at købe særlige danske føde- og drikkevarer med hjem – både til eget forbrug og som gaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce