Annonce
Læserbrev

En tur på Tarm Bibliotek: Duften af bøger og mødet mellem mennesker

Læserbrev: På Engvej i Tarm ligger en gul bygning. Det er vores Bibliotek. Ved indgangen mødes jeg af det velkendte tastatur. Taster mit cpr.nr - bib-bib-bib - og så den 4 cifrede kode bip-bip-bip-bip. Døren går op.

Indenfor rammes jeg af den velkendte duft af bøger, publikationer – det skrevne ord. Afleverer mine bøger ved selvbetjeningsdisken, nemt og hurtigt. Finder nye bøger, finder reservationer og fristes til et ekstra lån i en af bibliotekarernes fine udstillinger.

Jeg er ikke alene. I legehjørnet sidder en ung mor med et par mindre børn. De leger henrykt med bibliotekets legetøj. Hun tysser på dem, der er også god opdragelse i rummet. Børnene lærer, hvordan de skal opføre sig i dette offentlige rum.

I sofaen sidder en ældre herre og læser dagens avis. Gennem de store vinduer kan jeg se ud på gaden. Et par dagplejemødre er på vej hen mod Biblioteket. De har børn i barnevognene og børn, som traver af sted ved siden af. Spændte og forventningsfulde - de kender stedet og ved, at her venter oplevelser.

Jeg kommer til at tænke på nogle de mange kulturelle oplevelser, jeg selv har haft på Biblioteket. Skumringsfortællinger, foredrag i socialt fællesskab ved runde borde. En Frøfestival sammen med 200 andre haveinteresserede og meget mere.

Bibliotekets pc-er står tændte – klar til at guide mig, så jeg kan finde en bestemt forfatter, en bestemt titel. Jeg kan se, at nogle af de andre brugere er ”på nettet” - og tænker, at det er godt, det kan lade sig gøre på Biblioteket, hvis man ikke selv har en computer derhjemme.

På vej mod udgangen møder jeg en ældre dame med rollator. Vi hilser. Kender hinanden fra bybilledet. Dette møde er måske hendes kontakt med et andet medmenneske denne dag.

Tarm skole og VGT er også flittige brugere – næsten 1000 børn og unge supplerer her, når indholdet i skolebibliotekerne ikke rækker.

Døren åbner automatisk, da jeg skal ud. En kvinde står ved tastaturet og har problemer med at taste sig ind. Hun er udenlandsk tilflytter, kan jeg høre. Tænker, at hun låner bøger for at blive endnu bedre til det svære danske sprog. Ved fælles hjælp løser vi dørproblemet – jeg fik et smil. Hun fik et smil.

Også jeg er flyttet mod Vest – i Naturens Rige. Godt nok kun fra den østligste del af vores geografisk store kommune og til Tarm. Til den sydligste af kommunens centerbyer.

Jeg er stolt af Tarm. Jeg er stolt af de ufatteligt mange, som gør en kæmpe frivillig indsats for vores by – vi er også klar til at give en hånd med ved den gule bygning - vores Bibliotek på Engvej.

Derfor gør det ekstra ondt, at Tarm nu for anden gang skal bruge energi på at kæmpe for Bibliotekets overlevelse. Kæmpe for vores Bibliotek, som ved sidste sparerunde blev tilkendt æren af at blive kommunens første Bibliotek helt uden personbetjening – et kommunalt bibliotekstilbud, som har vist sig at fungere rigtigt godt. Kæmpe mod dette administrative spareforslag, som ikke udvikler og øger bosætningen, men nærmere afvikler i vores del af kommunen.

Jeg håber at I - vore folkevalgte politikere - vil have mod og mandshjerte til at gå imod dette spareforslag i de kommende budgetforhandlinger.

Annonce
Sidste gang der skulle spares, blev Tarm Bibliotek skåret ned fra at være betjent til at være selvbetjent. Nu lægger forvaltningen så op til, Tarm Bibliotek kan ende med helt at blive lukket .Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk mavepumper: Et hjertesuk fra en genbrugs-frivillig

Læserbrev: Gebyr for genbrugsbutikker, spejdere og andre frivillige organisationer med et CVR nummer eller et P – nummer. Det er utroligt, at et så lille beløb er så vigtigt for Ringkøbing-Skjern Kommune, men mest utroligt for mig er augmentationerne for gebyret. Jeg har faktisk brugt noget energi på at tale med dels genbrugspladser, genbrugsbutikker og spejdere, dels udviklingsforum og politikere om dette gebyr. Bare for at forstå gebyret har jeg, kort efter at gebyret blev vedtaget på Teknik & Miljø mødet d. 26. november 2019, kontaktet to politikere. En, som stemte for, og en, som stemte imod. Jeg har selvfølgelig ikke udtalelserne på skrift. Fra en, som stemte for: ”Der er virksomheder, som er vrede over, at vi ikke betaler gebyrerne”. ”Spejderne får nok”. ”Spejderne har jo avisindsamlingen – og det er der andre som gerne vil have”. ”Husk – du skal vælge dine kampe med omhu”. ”Jeg lovede at kæmpe imod, men nye oplysninger gjorde at jeg stemte for”.”Hvis ikke vi betaler, så er der andre, som skal betale”. Samme politiker har siden udtalt: ”I kan jo bare kun tage det, I kan sælge”. Fra en, som stemte imod: ”Har været ude for at tale med genbrugsbutikker og kan slet se, I skal betale”. ”Vil se muligheden for at få det i byrådet”. Forleden kunne jeg så i Dagbladet læse Klima-,energi,- og forsyningsminister Dan Jørgensens kommentar om, hvorfor han synes, vi skal betale. Jeg mener ikke hans svar er et minister-værdigt svar. Ministeren sammenligner gebyret til genbrugspladsen med, at vi bruger jo også strøm, el og vand, og det skal vi jo betale for. Jeg kan på ingen måder se sammenligningen. Et lille beløb i kommunens store regnskab, men en politisk mavepumper til os frivillige. Suk.

Annonce