Annonce
Danmark

En sejr for landdistrikterne: Nu kommer der alligevel penge til hurtigere internet

Det var ikke kun borgmestre, der var bekymrede over udsigten til en sløjfning af bredbåndspuljen. I oktober fortalte virksomheden Flarup Maskiner om, hvordan udrulningen af fibernet ved hjælp af puljemidlerne havde gjort det muligt for indehaverne at udvide forretningen. På billedet graves der bredbåndskabler ned nær Ringkøbing. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Regeringen lagde op til at droppe bredbåndspuljen i sit finanslovsudspil, men efter massiv kritik er puljen igen på finansloven og fortsætter i 2020.

- Flere svære slag kan vente

Også borgmester i Lemvig Kommune Erik Flyvholm (V) og borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) deltog i kritikken.

- Det er brandærgerligt, hvis det ender med, man skruer ned. [...] Nye virksomheder vil gerne rykke ud i landdistrikterne, fordi der er plads og muligheder. Men det kræver, de er koblet op, så de kan komme i kontakt med omverdenen, sagde Søren Steen Andersen (V).

Selv om bredbåndspuljen nu er på finansloven for 2020 med 100 millioner kroner, vil formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard håbe, at debatten om bedre internet i provinsen ikke forstummer.

- Det er et vigtigt og godt skridt. Men der er også et teleforlig, hvor vi skal have kigget på nogle rammer og kommunernes muligheder for at efterspørge hurtigere internet. Vi skal se på, hvordan vi sikrer så høje krav som muligt til dækningen. Der er stadigvæk nogle svære slag, der kan ligge vente, siger han.

Annonce

Finanslov: Færre tilflyttere. Syge ældre, der ikke kunne få ordineret telemedicin. Manglende erhvervsudvikling og huse, der ikke kunne sælges i provinsen. Det var hvad Landdistrikternes Fællesråd og en række provinsborgmestre frygtede, da avisen Danmark talte med dem i oktober.

Årsagen til bekymringerne var regeringens udspil til finansloven, hvor den lagde op til at afskaffe bredbåndspuljen, der siden 2016 har været med til at sikre hurtigere internet i provinsen.
Men efter avisen Danmark rejste borgmestrenes kritik under fremlæggelsen af finanslovsudspillet, åbnede regeringen op for en mulig redning af puljen. Regeringen fremrykkede en evaluering, så den var klar, inden finansloven skulle vedtages. Det er præcis den positive evaluering af bredbåndspuljen, partierne bag den netop vedtagne finanslov forklarer som årsag til, at der alligevel er blevet afsat penge til puljen i 2020.

130.000 husstande mangler

Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, ser redningen af bredbåndspuljen som en sejr for landdistrikterne.
- Bredbånd er i dag en kritisk forsyningskilde lige så vel som vand og el. Derfor er vi rigtig glade for, det nu er med i finansloven. Det har en kæmpe betydning i landdistrikterne, siger han til avisen Danmark.
I alt har cirka 12.000 danske husstande fået hurtigere internet med hjælp fra bredbåndspuljen siden 2016. Men ifølge Energistyrelsens evaluering fra november er der stadig omkring 130.000 husstande i Danmark, som er berettigede til støtte.
Netop det store udækkede behov var provinsborgmestrenes vigtigste argument for, at puljen skulle fortsætte.
- Vi har mange ældre indbyggere, og vores ø er ret lang. Der er en pæn afstand til sygehusene, og derfor ser vi stort potentiale i telemedicin. Det er vigtigt, at syge ældre borgere kan tale med sundhedspersoner via opkobling. Vi har også pænt mange store landbrug, som skal indberette rigtig mange ting i løbet af året. Lige nu må nogle af af dem køre til Rudkøbing med et usb-stik og uploade derfra, fordi de ikke har ordentligt internet, sagde Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF), tilbage i oktober.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce