Læserbrev

En meget speciel valgkamp: Hvad forstår vi egentlig ved trosfrihed?

Læserbrev: Allerførst vil jeg gerne rette en stor tak til alle de vælgere, der valgte at stemme på KD. Vi havde forberedt en politisk kampagne, hvor vi ønskede at fremlægge, hvorfor vi ville vælges til Folketinget. Det rakte desværre ikke helt. Vi manglede 200 stemmer i et kredsmandat i Vestjyllands storkreds.

KD vil gerne takke vælgerne for den opbakning, vi fik i kommunen. Mere end 90 procent af KD-stemmerne i kommunen blev givet personligt på Kristian Andersen. Vi er ydmyge for den opbakning, vi hermed har fået til arbejdet i KD her i kommunen uanset, at vi manglede de famøse 200 stemmer.

Valgkampen her blev meget speciel, fordi vi ikke kunne undgå at mærke en stor modvilje mod, at KD skulle få sæde i Folketinget, fra de to største partier i kommunen. Vi mærkede stor interesse for Kristian Andersens privatliv og ikke på den politik, KD og han vil føre på Christiansborg. Det er vi uforstående overfor.

Det kulminerede så på selve valgdagen, hvor S på Facebook boostede en artikel i BT, der omtalte Kristian Andersen som medlem af en fundamentalistisk forening, selv fundamentalist, ikke medlem af folkekirken og i øvrigt sekterisk.

Kristian Andersen har ledet Solgården efterskole i Tarm i 20 år og haft elever fra et bredt udsnit af samfundet på skolen i Tarm. Han er forstander på en særdeles veldrevet skole i kommunen, som kun omtales i positive ord for den ballast, skolen giver de unge mennesker med ud i livet.

Gudrun Pedersen behandlede emnet i sin leder 6/6 og omtaler sagen således: ”Nogle mener endda, at det ville sætte vores egn i dårligt lys, hvis deres menneskesyn skulle få opbakning. Et tankevækkende synspunkt i et land, hvor trosfrihed er skrevet ind i den Grundlov, som fyldte 170 år netop på valgdagen i går”.

Jeg tillader mig at spørge, om vi ønsker have et sådant politisk klima i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2019? Er fremtiden, at vi tillader os at udskamme personer og grupper, alene fordi der er en anden relation til det kirkeliv, de allerfleste af os tilhører som medlemmer af folkekirken? Det foregik oven i købet under dække af, det skulle være folkeoplysning. Det kan, uden det var meningen, sætte skel mellem mennesker og grupper i vores kommune, som ikke ret mange havde ønsket eller forestillet sig.

En måde at komme videre på kan være, at der bliver afholdt en konference, hvor vi får lejlighed til at drøfte, hvad vi forstår ved tanke-, tros- og ytringsfrihed herude vestpå i Danmark. Det skal selvfølgelig være en bred konference, hvor emnet bliver belyst af flere interessenter. Jeg synes, det kunne være befordrende for det politiske klima i vores del af landet – med henblik på fremtiden.

Den fælles annonce for Venstre og Socialdemokratiet.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce