Annonce
Danmark

En kort blund og kørestolen erstatter bilen resten af livet

Efter otte måneders hositalsindlæggelse vendte Dorthe Laustsen tilbage til posten som SFs rådmand for Sundhed og Omsorg og blev dermed kunde i sin egen butik - som kørestolsbruger efter at være faldet i søvn bag rattet. Foto: Axel Schütt
Bilister bliver trætte, men kun få reagerer rigtigt, og nogle falder i søvn, viser undersøgelse fra Sikker Trafik. Tidligere rådmand i Aarhus, Dorthe Laustsen, er en af dem. Hun blev lam fra brystet og ned.

Skæbnesvangert: Dorthe Laustsen glemmer aldrig mandag 2. juli for syv år siden. På et øjeblik ændrede livet karakter. Hun var på landevejen, bag rattet og med sin mand ved siden af. De havde netop passeret Odders rundkørsel og på vej ud af byen, mod Ørting i syd. I få sekunder lukkede øjnene sig. Det blev skæbnesvangert.

- Det var kun kortvarigt, jeg sov, men længe nok til, at det gik galt. Jeg åbnede øjnene samtidig med, at jeg kørte ind i en modkørende skraldebil, husker hun.

På det tidspunkt var hun SF's rådmand i Aarhus Byråd for sundhed og omsorg.

- Det er mærkeligt at tænke på, med ét blev jeg kunde i mit eget system, siger hun.

Ulykken var omfattende, og mens hendes mand "slap" med adskillige knoglebrud, stod det værre fat med Dorthe Lausten. Hun måtte skæres fri og havde mistet førligheden fra brystet og ned, lam. Hun er aldrig kommet sig, og den kørestol, der efter otte måneders hospitalsindlæggelse erstattede bilen, er den dag i dag en fast del af hendes liv.

Dorthe Laustsen er ikke ene om den skæbne. Træthed og søvn rammer adskillige bilister, viser en Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udført.

Annonce
Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke

Dorthe Laustsen, tidligere rådmand i Aarhus

Velkendt billede

Undersøgelsen, der omfatter 1557 bilister, viser, at i løbet af sidste år, 2018, oplevede 26 procent en eller flere gange, at de var så trætte, at de enten fik tunge øjenlåg, eller at de direkte drattede i søvn.

Faktisk reagerede hovedparten på træthedsituationen, men det, de gjorde, var som regel, det forkerte. Kun 13 procent gjorde det, som Sikker Trafik mener er det eneste rigtige, nemlig at stoppe bilen og tage sig en lur.

I Sikker Trafik betegnes situation som alvorlig, men ikke decideret overraskende.

- Vi har spurgt en lang række bilister selv om deres erfaringer, så besvarelserne er udtryk for selvrapportering og ikke eksakt videnskab. Men det giver os et billede af, hvordan det forholder sig med træthed og konsekvenserne i forbindelse med bilkørsel. Godt ser det ikke ud, 26 procent, der har oplevet det en eller flere gange på et år, er mange. Desværre, må man sige, er det et velkendt billede. Vi spørger løbende om den slags, og det nye resultat er ikke bedre end de tidligere, så de høje tal overrasker mig desværre ikke, siger konsulent i Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen.

Kæmper mod søvnen

Han gør opmærksom på, at træthedssymptomerne hos de bilister, der har deltaget i undersøgelsen, spænder vidt - fra dem, der bare føler trætheden nærme sig, til dem, der sidder og nikker og kæmper mod søvnen.

- Det er et problem, at så mange ikke gør det eneste rigtige, at stoppe bilen og tage sig en powernap på mindst tyve minutter, hvilket selvfølgelig ikke slår til, hvis man for eksempel er på bilferie med mange timers kørsel foran sig. Mange gør alt muligt andet, som ikke hjælper, nogle kører sågar videre, som om intet er i vejen, siger Jeppe Gudmandsen.

Der er også dem, 17 procent viser undersøgelsen, der overladet rattet til en anden. Ifølge Jeppe Gudmandsen er det lige så godt som at stoppe bilen, hvis vel at mærke, den nye chauffører er udhvilet.

I søvn bag rattet

26 procent har inden for et år oplevet en eller flere gange at blive så træt under bilkørsel, at de er faldet i søvn eller har været tæt på, siger undersøgelse, som Epinion har lavet for Sikker Trafik. I undersøgelsen spørges, hvad bilisterne gjorde, når de mærkede trætheden. Der kom flere svar:

"Jeg åbnede et vindue for at få frisk luft" - 55 procent.

"Jeg stoppede bilen og holdt en pause" - 31 procent.

"Jeg skruede op for radioen" - 30 procent

"Jeg drak en kop kaffe, energidrik eller sodavand" - 20 procent

"Jeg fik en anden til at overtage kørslen" - 17 procent

"Jeg spiste frugt, slik eller andet mad" - 15 procent.

"Jeg stoppede bilen og sov 15-20 minutter" - 13 procent.

Andet: 3 procent.

Husker ikke: 1 procent.

Ignorerede tegnene

I dag ville Dorthe Laustsen gerne kunne gøre det hele om og have ladet bilen stå.

- Hvis man har meget ørerne, på sit arbejde måske, er det vigtigt, man mærker ordentligt efter, om man er træt, og om man er for træt til at køre. Jeg lyttede ikke ordentligt til min krop, siger hun i dag, syv år efter ulykken.

Da den indtraf stod hun foran nogle ugers sommerferie efter et lynende travlt forår på rådhuset.

- Som politiker var jeg af den type, der klør på, når noget skal ordnes, på arbejdet og privat. To dage før ulykken havde jeg begravet min mor, dagen før havde min mand og jeg tømt hendes lejlighed, og her om mandagen skulle vi lige til Ørting med et chatol, der skulle repareres. Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke, siger Dorthe Laustsen, der er 74 år i dag.

Hun har været medlem af Aarhus Byråd ad to omgange, første gange i perioden fra 1978 til 1986, anden gang i perioden fra 1994 til hun, som planlagt allerede før ulykken, trådte ud ved den sidste valgperiodes ophør, 1. januar. 2014. I hele denne periode var hun rådmand - også efter udskrivelsen fra hospitalet.

Dorthe Laustsen havde ikke opfattelsen af træthed, men selvfølgelig har der været tegn på det, som hun ignorerede, siger hun i dag. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce