Annonce
Danmark

En kort blund og kørestolen erstatter bilen resten af livet

Efter otte måneders hositalsindlæggelse vendte Dorthe Laustsen tilbage til posten som SFs rådmand for Sundhed og Omsorg og blev dermed kunde i sin egen butik - som kørestolsbruger efter at være faldet i søvn bag rattet. Foto: Axel Schütt
Bilister bliver trætte, men kun få reagerer rigtigt, og nogle falder i søvn, viser undersøgelse fra Sikker Trafik. Tidligere rådmand i Aarhus, Dorthe Laustsen, er en af dem. Hun blev lam fra brystet og ned.

Skæbnesvangert: Dorthe Laustsen glemmer aldrig mandag 2. juli for syv år siden. På et øjeblik ændrede livet karakter. Hun var på landevejen, bag rattet og med sin mand ved siden af. De havde netop passeret Odders rundkørsel og på vej ud af byen, mod Ørting i syd. I få sekunder lukkede øjnene sig. Det blev skæbnesvangert.

- Det var kun kortvarigt, jeg sov, men længe nok til, at det gik galt. Jeg åbnede øjnene samtidig med, at jeg kørte ind i en modkørende skraldebil, husker hun.

På det tidspunkt var hun SF's rådmand i Aarhus Byråd for sundhed og omsorg.

- Det er mærkeligt at tænke på, med ét blev jeg kunde i mit eget system, siger hun.

Ulykken var omfattende, og mens hendes mand "slap" med adskillige knoglebrud, stod det værre fat med Dorthe Lausten. Hun måtte skæres fri og havde mistet førligheden fra brystet og ned, lam. Hun er aldrig kommet sig, og den kørestol, der efter otte måneders hospitalsindlæggelse erstattede bilen, er den dag i dag en fast del af hendes liv.

Dorthe Laustsen er ikke ene om den skæbne. Træthed og søvn rammer adskillige bilister, viser en Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udført.

Annonce
Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke

Dorthe Laustsen, tidligere rådmand i Aarhus

Velkendt billede

Undersøgelsen, der omfatter 1557 bilister, viser, at i løbet af sidste år, 2018, oplevede 26 procent en eller flere gange, at de var så trætte, at de enten fik tunge øjenlåg, eller at de direkte drattede i søvn.

Faktisk reagerede hovedparten på træthedsituationen, men det, de gjorde, var som regel, det forkerte. Kun 13 procent gjorde det, som Sikker Trafik mener er det eneste rigtige, nemlig at stoppe bilen og tage sig en lur.

I Sikker Trafik betegnes situation som alvorlig, men ikke decideret overraskende.

- Vi har spurgt en lang række bilister selv om deres erfaringer, så besvarelserne er udtryk for selvrapportering og ikke eksakt videnskab. Men det giver os et billede af, hvordan det forholder sig med træthed og konsekvenserne i forbindelse med bilkørsel. Godt ser det ikke ud, 26 procent, der har oplevet det en eller flere gange på et år, er mange. Desværre, må man sige, er det et velkendt billede. Vi spørger løbende om den slags, og det nye resultat er ikke bedre end de tidligere, så de høje tal overrasker mig desværre ikke, siger konsulent i Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen.

Kæmper mod søvnen

Han gør opmærksom på, at træthedssymptomerne hos de bilister, der har deltaget i undersøgelsen, spænder vidt - fra dem, der bare føler trætheden nærme sig, til dem, der sidder og nikker og kæmper mod søvnen.

- Det er et problem, at så mange ikke gør det eneste rigtige, at stoppe bilen og tage sig en powernap på mindst tyve minutter, hvilket selvfølgelig ikke slår til, hvis man for eksempel er på bilferie med mange timers kørsel foran sig. Mange gør alt muligt andet, som ikke hjælper, nogle kører sågar videre, som om intet er i vejen, siger Jeppe Gudmandsen.

Der er også dem, 17 procent viser undersøgelsen, der overladet rattet til en anden. Ifølge Jeppe Gudmandsen er det lige så godt som at stoppe bilen, hvis vel at mærke, den nye chauffører er udhvilet.

I søvn bag rattet

26 procent har inden for et år oplevet en eller flere gange at blive så træt under bilkørsel, at de er faldet i søvn eller har været tæt på, siger undersøgelse, som Epinion har lavet for Sikker Trafik. I undersøgelsen spørges, hvad bilisterne gjorde, når de mærkede trætheden. Der kom flere svar:

"Jeg åbnede et vindue for at få frisk luft" - 55 procent.

"Jeg stoppede bilen og holdt en pause" - 31 procent.

"Jeg skruede op for radioen" - 30 procent

"Jeg drak en kop kaffe, energidrik eller sodavand" - 20 procent

"Jeg fik en anden til at overtage kørslen" - 17 procent

"Jeg spiste frugt, slik eller andet mad" - 15 procent.

"Jeg stoppede bilen og sov 15-20 minutter" - 13 procent.

Andet: 3 procent.

Husker ikke: 1 procent.

Ignorerede tegnene

I dag ville Dorthe Laustsen gerne kunne gøre det hele om og have ladet bilen stå.

- Hvis man har meget ørerne, på sit arbejde måske, er det vigtigt, man mærker ordentligt efter, om man er træt, og om man er for træt til at køre. Jeg lyttede ikke ordentligt til min krop, siger hun i dag, syv år efter ulykken.

Da den indtraf stod hun foran nogle ugers sommerferie efter et lynende travlt forår på rådhuset.

- Som politiker var jeg af den type, der klør på, når noget skal ordnes, på arbejdet og privat. To dage før ulykken havde jeg begravet min mor, dagen før havde min mand og jeg tømt hendes lejlighed, og her om mandagen skulle vi lige til Ørting med et chatol, der skulle repareres. Vi talte om, at vi trængte til vand, men ikke havde noget i bilen. Det klarer vi nok, sagde vi til hinanden. Det gjorde vi så ikke, siger Dorthe Laustsen, der er 74 år i dag.

Hun har været medlem af Aarhus Byråd ad to omgange, første gange i perioden fra 1978 til 1986, anden gang i perioden fra 1994 til hun, som planlagt allerede før ulykken, trådte ud ved den sidste valgperiodes ophør, 1. januar. 2014. I hele denne periode var hun rådmand - også efter udskrivelsen fra hospitalet.

Dorthe Laustsen havde ikke opfattelsen af træthed, men selvfølgelig har der været tegn på det, som hun ignorerede, siger hun i dag. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce