Annonce
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Peter Rasmussen, chefredaktør på Avisen Danmark. Arkivfoto

En gang i mellem kan man få fornemmelsen af, at de holder sammen på det hele. Det er dem, man møder til læserarrangementer, biblioteksforedrag, kirkekoncerter, sommerrevyer og alt mulig andet, der kræver, at man forlader hjemmet og udvider sin horisont.

Det handler selvfølgelig om det grå guld eller seniorerne. En gang blev de kaldt ældrebyrden. Nu gemmer de sig i begrebet ”det demografiske træk”. Mere præcist, kan vi også bare kalde dem folk over 65.

For grå er de egentlig ikke. Ingen aldersgruppe har vel i virkeligheden en mere farverig tilgang til livet end netop 65 plusserne. Det er her, de storblomstrede kjoler og de røde brillestel kommer i brug. Det er her, de store sommerhatte foldes ud, og hvor man ikke er bange for at give den gas med både makeup og hårfarve. For mændene er det typisk bukserne, der dukker op i farver, som man sjældent finder i den konforme, jeans-farvede garderobe hos folk under 40.

Lidt uretfærdigt bliver de kaldt viagra-bukser som en drillende kommentar til, at ungdommes mod og farverigdom er vendt tilbage i benklæderne hos de modne herrer.

Men vigtigst er det måske, at det også er den aldersgruppe, der følger med. Det er dem, der holder avis og lytter til radio og lige snupper de vigtigste nyhedsudsendelser om aftenen i tv. Måske fordi de har tid til det. Eller måske i virkeligheden fordi, at det har de altid gjort.

Og præcis derfor er de sjove at få til bords eller som rejseledsagere. De er nemme at tale med, fordi de som regel er velorienterede om det meste og ved lidt om resten.

Sådan synes jeg ikke helt min egen generationer er. Vi har en tendens til at bore os ned i specialer og detaljer, hvor vi ved en ufattelig masse om noget og ikke ret meget om resten. Vi går til koncerter med bands, vi kender i forvejen og er medlem Facebook-grupper med folk, der mener det samme som os selv, og vi læser de bøger, vi har fået anbefalet af vores venner.

På den måde glæder jeg mig til at blive 65 plus og med største selvfølgelighed kan dukke op til et foredrag, som jeg ingen forventninger har til og på forhånd ikke ved en skid om, men bare kommer for at blive klogere. Jeg glæder mig til at tage med min avis på besøg hos virksomheder som jeg intet ved om i forvejen. Og jeg glæder mig til at opnå status som fast gæst ved den lokale sommerrevy, så man bliver inviteret med til premieren.

Og så glæder jeg mig til at få et par af de der røde bukser - som et synligt tegn på, at der stadig er liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce