Annonce
Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Hvor mange elever skal flyttes fra Alkjærområdet til Ringkøbing Skole? Elever ved afsløring for nylig af jubilæumsgaven til Alkjærskolen. Foto Jørgen Kirk.
Thomas Skaarup Kristensen er utilfreds med politikernes plan om at sammenlægge Ringkøbing Skole og Alkjærskolen; han arbejder nu for et møde, hvor forældrene på de to skoler kan mødes for at drøfte planerne.

RINGKØBING: - Igen en halv løsning!

Sådan lyder Thomas Skaarup Kristensens dom over den beslutning, børne- og familieudvalget tirsdag traf om fremtiden for Ringkøbing Skole og Alkjærskolen.

Udvalget vil sammenlægge de to skoler, så der fremover vil være et fælles skoledistrikt og et fælles pasningsdistrikt. På den måde vil der kunne gennemføres en bedre fordeling af tosprogede elever, hvoraf der i dag er en koncentration på Alkjærskolen.

Efter Thomas Skaarup Kristensens mening rejser beslutningen dog en række spørgsmål.

- Der vil være børn, der skal flyttes rundt. Hvis man vil have nedbragt andelen af tosprogede elever, skal der flyttes elever. På Ringkøbing Skole, hvor min søn går i 1. klasse, er der to førsteklasser, og skal der tilføres flere elever, bliver klasserne alligevel delt, fordi der skal oprettes en tredje klasse. Omvendt bliver man nødt til at flytte elever fra Ringkøbing Skole til Alkjærskolen, hvis man vil opretholde klassestørrelsen dér, så jeg frygter, at man kommer til at flytte børnene på kryds og tværs, siger han.

Annonce

Frygter flytning

Thomas Skaarup Kristensen kunne sagtens forestille sig, at politikernes beslutning får nogle forældre til helt at fravælge de to Ringkøbing-skoler.

- Der er jo ikke meget længere til Kloster eller Hee for mange af os i Ringkøbing Skoles distrikt, så det kan meget vel være, at nogen foretrækker at sætte deres børn i de skoler, siger han.

Han kritiserer også politikerne for at haste en beslutning for Ringkøbing-området igennem.

- Jeg kan se, at der skal ske ændringer i skolestrukturen for hele kommunen i 2021-2022; hvorfor så gennemføre en sammenlægning af skolerne i Ringkøbing allerede nu, hvis man alligevel vil ændre strukturen igen om et eller to år? Er det bare, fordi lejligheden byder sig, nu da der er ledige lederstillinger på Ringkøbing Skole og snart på Alkjærskolen, spørger han.

Thomas Skaarup Kristensen vil nu arbejde for, at der bliver holdt et møde for forældrene fra begge skoler.

- Jeg håber, at politikerne vil dukke op og besvare spørgsmål, men vil de ikke deltage, skal de ikke forhindre os i at holde mødet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce