Annonce
Navne

En god søndag for Gunnar Thorup: - Absolut ingenting skal være planlagt

For Gunnar Thorup er en god søndag lig med en søndag, hvor absolut intet er planlagt. Foto: Mikael Sand
Sidste gang, Gunnar Thorup var i kirke, var 1. juledag i Aarhus Domkirke og sad bag kongefamilien med dronningen, sønnerne, svigerinderne og børnebørn.

En god søndag for mig er, hvor ingenting er planlagt, og dagen er helt ren, når den begynder. Jeg kan faktisk godt lide helt uanmeldte besøg, uden alt er tilrettelagt på forhånd og simpelthen bare mødes, som man nu er på en almindelig søndag. Ellers vil jeg kaste mig over alt muligt - gå i malerværkstedet uden et bestemt projekt eller se et eller andet i fjernsynet. Altså en virkelig frihedsdag.

Hvis jeg får en udenbys gæst på besøg, så vil jeg helt klart vise vedkommende Tarm, og noget af det, jeg vil fremhæve, er Storegade, som for nogle år siden var præget af mange mærkelige farver. Så blev det bestemt, at facaderne skulle males hvide, og det har virkelig fået en ellers rodet arkitektur til at hænge meget bedre sammen. Og så vil jeg klart vise industrikvarteret, for der er altså mange, der ikke er klar over, hvor mange produktionsvirksomheder der ligger i Tarm. Vi skal nok også forbi den nordlige del af byen for at se rundkørslen, der er kommunens største trafikknudepunkt. Til sidst skal vi bevæge os lidt uden for byen for at nyde Skjern Å-dalen. Det sted, hvor man kan oplever ådalen bedst og smukkest, er helt klart fra bakken ved Lønborg Kirke, for det er et helt fantastisk landskab.

Mit seneste besøg i en kirke var 1. juledag i Aarhus Domkirke, hvor jeg sad lige bag kongefamilien med dronningen, sønnerne, svigerdøtrene og børnebørn.

Hvis jeg bliver bedt om at vælge en sang på en karaokebar, så skal det være et nummer, jeg er helt sikker på, andre kan synge med på. Jeg siger ikke, at jeg ikke kan synge, men jeg vil nødig synge solo. Derfor vil jeg eksempelvis vælge Bamses Venners "En lille båd, der gynger", for så er jeg sikker på, at mange vil synge med og forhåbentlig overdøver mig.

Hvis jeg ud af det blå vinder 50.000 kroner til en drømmerejse skal det nok være en tur til Canada og køre rundt i en firehjulstrækker i tre uger. Jeg kender godt nok meget lidt til Canada, men der er garanteret en masse at opleve.

Hvis jeg kunne få en middagsaftale med en kunstner, så skulle det være med Per Arnoldi. Jeg har haft lidt med Per Arnoldi at gøre i forbindelse med kulturtagene. En middag med ham vil være interessant, for han er en meget spændende og meget vidende person, der har været rundt omkring i hele verden.

Det irriterer mig helt vildt, at miljø- og klimadebatten er meget overfladisk. Når jeg tænder for tv'et, hører jeg gang på gang, at så er det laveste målt, og så er det højeste målt nogensinde. Men det, der er målt, er jo på et splitsekund i forhold til jordklodens alder. Jeg synes, det er useriøst.

Hvis jeg selv skal sige det, er mine stærke og svage sider ... Min stærke side er det kreative og evnen til at se, hvilken vej udviklingen går. Min svaghed er min utrolig dårlige hukommelse. Det har jeg altid haft, og derfor er jeg så glad for ny teknologi, mobiltelefonen og Google. Det har gjort det nemmere for mig at få styr på det, jeg har glemt. Meget af det, jeg skal huske og have styr på, kan jeg have i lommen i stedet for i hjernen.

I næste uge ser jeg frem til... Det har jeg simpelthen ingen anelse om.

Annonce

Gunnar Thorup

Alder: 71 år

Uddannelse: Tømrer og arkitekt

Stilling: Selvstændig

Bopæl: Tarm

Civil status: Ugift og far til en søn og en datter

Fritidsinteresser: Kunst og musik

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Jens Andersen om Kim Larsens liv

Leder

Dagbladet mener: Man bliver stolt over de fastboendes 'folkebevægelse'

Man bliver flov overfor turisterne. Sådan lyder den korte, kontante begrundelse for et initiativ, der forleden fik 20 lokale frivillige til at trække i gummistøvlerne og trodse møgvejret for at bruge deres lørdag på at samle de store mængder affald op, som i månedsvis har skæmmet grøfterne langs Klitvejen. Bag initiativet står Hvide Sande-parret Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen. Det er dem, der har følt sig så flove over at se den smukke Margueritrute omdannet til en skamfuld skralderute, at de har valgt at tage affaldssækken i egen hånd og gøre noget ved sagen. I første hug blev 74 sække fyldt med øldåser, flasker, slikposer og meget andet skidt. 74 sække! Men der er såmænd tilstrækkeligt med skrald tilbage til, at man kan samle lige så meget op og mere til, når succesen gentages lørdag 29. februar - selvfølgelig forudsat, at der også denne gang dukker en pæn flok frivillige kræfter op, som vil bruge lidt af weekenden på en fælles forskønnelse af grøftekanten. De store mængder affald dukkede op til overfladen, da kommunens folk for nogle måneder siden rensede grøfterne op for at gøre dem i stand til bedre at kunne tage de store mængder af regnvand. Der var røster fremme om, at kommunen burde rydde op efter oprensningen, men afdelingsleder for Vej og Park Kristian Korsholm måtte med beklagelse afvise, at det kunne komme på tale. Det ville kræve mandetimer, der ikke er budget til, forklarede han. Det er sund fornuft, at kommunens ressourcer lige nu gør bedst fyldest ved at blive brugt på at skaffe afløb for de enorme vandmængder. Og det er udtryk for et beundringsværdigt borgersind, når private mennesker som Heidi Broe Vrist og Lars Anker Hansen ikke nøjes med at brokke sig over kommunen eller måske rense lidt på egen matrikel, men i stedet går forrest i en hel lille 'folkebevægelse'. Herfra letter vi på sydvesten og bukker i stor respekt for initiativet. Mennesker som jer er der god grund til at være stolt af! Der er mulighed for at blive en del af 'bevægelsen', hvis man møder op på parkeringspladsen ved genbrugsstationen i Hvide Sande lørdag 29. februar klokken 10. Det er ganske gratis at deltage. Og hvis andre byer skulle lade sig inspirere, fortæller vi gerne om det i Dagbladet.

Annonce