Annonce
Skjern Håndbold

En god redning satte målmand Robin Haug i gang for Skjern Håndbold

Robin Haug nåede med otte redninger i anden halvleg op på en redningsprocent på 38. Foto: Jørgen Kirk
Med en stærk afslutning og en redningsprocent på 38 satte målmand Robin Haug sit præg på sejren over Lemvig/Thyborøn Håndbold.

Skjern: I Skjern Håndbolds sæsonpremiere mod SønderjyskE gjorde klubbens nye norske målmand Robin Haug det så godt, at han kom på Divisionsforeningen Håndbolds rundens hold. Alligevel startede Robin Haug på bænken i sæsonens anden kamp. Måske fordi Björgvin Gustavsson stod så fin en kamp, da Skjern slog Lemvig/Thyborøn i pokalturneringen, at islændingen skulle have en ny chance.

Det gik ikke helt så godt for Björgvin Gustavsson denne gang, så fra anden halvlegs start kom Robin Haug på banen. De første minutter var dog ikke opløftende.

- Men så fik jeg lige fat i en afslutning fra fløjen med en god redning. Det satte mig i gang. Det var som om, det fjernede presset fra mine skuldre, fortalte Robin Haug, der med otte redninger nåede en redningsprocent på flotte 38.

Det var han selvfølgelig godt tilfreds med.

- Ja for jeg ville jo så gerne vise mig godt frem for hjemmepublikum. Det var i det hele taget dejligt at spille i Skjern Bank Arena. Stemningen var fin, og jeg håber, publikum vil blive ved med at støtte os så godt, sagde Robin Haug.

Han er i det hele taget glad for skiftet til Skjern Håndbold.

- Alt er perfekt. Klubben, trænere, ledere og medspillere. Jeg har ikke fortrudt mit skifte et eneste sekund. Jeg har det bare så dejligt, sagde Robin Haug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce