Annonce
Læserbrev

En god aftale: Mere tid til patienterne

Læserbrev: Et af de meget diskuterede emner i folketingsvalgkampen var behovet for flere sygeplejersker. Der er løbet alt for stærkt og alt for længe! Derfor er det glædeligt, at Danske Regioner og regeringen i fredags er blevet enige om en aftale, således at der allerede fra 2020 kommer flere sygeplejersker på landets hospitaler.

Aftalen betyder, at antallet af sygeplejersker på de somatiske og psykiatriske sygehuse øges med 500 i 2020 og yderligere 500 sygeplejersker i 2021. Altså sker der en forøgelse med 1000 sygeplejersker fra 2021. Der er også i aftalen fokus på, at alle får mulighed for at arbejde fuld tid, og på at sikre bedre vilkår for nyuddannede i deres introduktionsforløb – Dette sker for at mindske frafaldet på uddannelserne.

Gennem de senere år er der kommet flere patienter og flere opgaver, men der er ikke kommet mere personale. Oveni dette har der været effektiviseringer på 2 procent i adskillige år. Medicinpriserne er steget markant, og der er flere ældre end tidligere, hvilket betyder flere indlæggelser. Derudover er der desuden flere patienter med komplekse forløb med en eller flere sygdomme. Der vil fortsat være ting at tage fat på, men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce