Annonce
Mindeord

'En flittig og lun jyde er gået bort': Mindeord om Lars Aage Kristensen

Lars Aage Kristensen. Privatfoto


Tim: Mindeord for Lars Aage Kristensen, Tim. Indsendt på familiens vegne af Betty Madsen, Vellingvej, Ringkøbing:

"En flittig og lun jyde er gået bort".

Lars Aage Kristensen døde tirsdag den 3. september i en alder af 97 år. Han blev kaldt Aage, og er født på Hedegårdsmark i Velling i 1922 som tredjeældste af en søskendeflok på 15, søn af Marie og Peder Kristensen.

Tiderne var barske dengang, han hjalp til der hjemme og begyndte i en alder af 10 år som hjorddreng. Han blev senere tjenestekarl på et par gårde, senere skar han tørv og arbejdede i brunkulslejren i Abildå.

Aage overtog fødehjemmet i 1951. I 1952 giftede han sig med Thora Marie Nielsen, Thorsted. De fik fire børn, Betty, Erna, Peder og Mona.

I tiden på Hedegårdsmark passede Thora og Aage begge landbruget. Aage havde samtidig diverse jobs ved siden af, blandt andet som tømrer, murerarbejdsmand og banemand med nedlægning af skinner. Thora tog foruden at passe hjemmet, børn og dyr også del i markarbejdet, og vi børn blev tidligt en del af hjælpen.

I fritiden gik Aage på jagt og fiskede på fjorden efter helt, ål og rødspætter.

I 1967 solgte Aage og Thora landbruget og flyttede til Møllegade i Tim, hvor han fortsatte som banemand, arbejdsmand, og senere skar han og broderen Gunnar grøde i vandløbene for Ringkøbing kommune. Thora blev hjemmehjælper, og hun blev afholdt hvor end hun kom.

I fritiden hjalp Aage og andre Timboere med at bygge Tim hallen. Den blev til ved hjælp af de mange frivillige.

Aage gik på efterløn i 1982, men det betød ikke at han blev arbejdsløs. Han og Thora hjalp til hvor der var brug for det. Det var især os børn, der fik glæde af det, men også Aages mor Marie, der boede i Rindum til sin død.

Aage gik til hånde på Tim gamle kro, mens helbredet kunne klare det. Han plantede træer og hjalp med forefaldende arbejde. Når Holger Scmidt var udrejst passede Thora og Aage fremvisning og salg af ægte tæpper.

Aage fik det ene ben amputeret i 2007, men klarede sig godt i hjemmet med stærk vilje og Thoras hjælp. Han blev i hjemmet indtil han de sidste par måneder var på plejehjem.

Hjemmet i Tim, har altid været rammen om den gæstfrihed, de begge viste til en stor familie på begge sider, dejlige naboer og venner. Foruden at omgangskredsen var stor, har vi børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørnene altid været modtaget med åbne arme. Vi har nydt Thoras dejlige mad, og ofte sluttede besøget med et spil kort.

Aage havde et lunt glimt i øjet, et godt humør og en ræv gemt bag øret. Han var afholdt og elsket af os alle.

Af Aages søskende er de tre yngste tilbage, Gerda og Henry i Aarhus, og Villy i Sverige.

Aage efterlader sig sin hustru Thora, fire børn, en svigersøn, otte børnebørn og 11 oldebørn.

Vi vil alle savne dig!

Æret være Aages minde!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce