Annonce
Læserbrev

En erhvervsuddannelse åbner en verden af muligheder

Læserbrev: For nylig var 300 knalddygtige elever og lærlinge fordelt på 45 fag med til DM i Skills, der blev afholdt i Bella Center i København. Der er tale om de bedste elever fra landets erhvervsskoler, som dystede løs på deres fagområder.

Det er altid en fornøjelse at opleve engagerede mennesker konkurrere på evner. Ja, jeg bliver personligt glad i låget over at se dygtige unge udfolde deres talent med stor entusiasme. Statsminister Mette Frederiksen var til stede og overrakte trofæer til vinderne. Hun roste desuden alle deltagerne for at have valgt en erhvervsuddannelse. ”I har taget stilling, I er gået jeres egen vej, fordi I vil noget for jer selv og med jeres fag. Kæmpe tillykke til jer alle sammen”, sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Og hun har en pointe. Mange af deltagerne har truffet et aktivt valg efter skolen, fordi de brænder for deres fag. På den måde adskiller de sig også fra nogle af de unge (og måske deres forældre), der slår automatpiloten til, når der skal vælges ungdomsuddannelse. Mange af dem går efter en stx, en almen studentereksamen. Ofte handler det om at være fri for at træffe et valg, og en del af dem ender med at tage en erhvervsuddannelse senere. Og heldigvis for det. For vi mangler allerede faglærte unge på en række områder så som bager, gourmetslagter, handel og transport.

Men det ville selvfølgelig være bedre, hvis flere unge fortsatte i erhvervsuddannelserne direkte efter skolen og f.eks. tog den med eux. En nyere type erhvervsuddannelse, hvor man samtidig med sin faglige uddannelse får adgang til en endnu bredere vifte af videregående uddannelser. Præcis som man gør, hvis man går i gymnasiet.

DM i Skills er netop med til at vise mangfoldigheden og mulighederne i de faglærte uddannelser. For det er sådan, at en erhvervsuddannelse giver mange vej til at få et både spændende og meningsfyldt job. Der er gode muligheder for at gøre karriere, og en erhvervsuddannelse lukker ingen døre rent uddannelsesmæssigt, hvis nogen skulle tro det. Tværtimod. En erhvervsuddannelse åbner en verden af muligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce