Annonce
Klumme

Mathilde Munk om en dag i marts - og en ærgerlig ændring af farfars ord


Så indtraf underet for en uges tid siden: Officielt blev det forår. Forår med alle de selvmodsigelser, som det meste i denne verden har. Stort set lige så snart vi trådte ind i den første forårsmåned, forsvandt det fantastiske og usædvanlige vintersolskinsvejr, som vi havde nydt godt af i den sidste halvdel af februar, og som blev ved med at forundre ved at gentage sig hver morgen.

Nu drypper regnen. Det hverken øser eller siler ned, men der er dryp uden for mit vindue, vandperler på ruderne, og en tur i skoven for en lille time siden afslørede, at det er meget vådt og glat der.

På vej til denne skov passerede jeg udkørslen til Præstegården og måtte undvige to store turistbusser, der endnu engang havde fragtet folk til og fra, hvad der nu er blevet et museum – og tillige et relativt velbesøgt et af slagsen, har jeg indtryk af … Men engang var det noget helt andet …

Jeg vandrer meget rundt i denne fortid, om end landskabet er fuldstændigt og uigenkaldeligt forandret. Som der står i de første linjer af en af min mors yndlingsbøger: "Fortiden er et fremmed land: man opfører sig anderledes der" …

Jeg bliver konstant mindet om det. En ridetur i går bringer mig også forbi selv samme præstegård, og jeg bemærker til min ledsager, at det var mit barndoms paradis, men at det er en sær forandring at se sin far hænge på væggen som en museumsgenstand. Gudskelov er det dog kun hans billede! Men alligevel …

Jeg kommer der næsten aldrig. Ikke fordi der er noget galt med alt det fine, som lokalsamfundet har slidt for og bidraget så væsentligt til at få op og stå og vedligeholde, men fordi det ligesom er blevet lukket land for mig …

Det er der ikke i sig selv noget dramatisk eller usædvanligt i. Det er en fællesmenneskelig oplevelse, at der er steder og ting, der lukker sig bag os. Boliger, der engang husede mennesker, som har været kære for os, men nu står og stirrer på os med tomme vinduer. Måske der bor nye folk derinde nu, men vi har ikke længere adkomst til dem.

Jeg bliver bare så hyppigt mindet om det, der var, men som ikke længere er … og der er ikke meget nyt, der er kommet i stedet …

Selv det officielle skift til forår bringer uundgåeligt "Den blå anemone" med sig. "Hvad var det dog, der skete?" klinger fra radioer og danner grobund for refleksioner i aviser stort set hvert år med usvigelig sikkerhed. Men hvor denne strofe netop bebuder noget underfuldt nyt, der uventet spirer frem, så er min oplevelse nok mere, at der er så meget, der er afblomstret, og jeg glæder mig helt afsindigt til den dag, hvor fortidens gamle vinterhærgede muld pludselig har frembragt et eller andet, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde drømt om at finde netop der af alle steder – "en flig af nådens trone".

Det ærgrer mig, at farfars sang ikke får lov at slutte med, hvad han oprindeligt efter overvejelser og overstregninger endte med at beslutte sig for, at der skulle stå. Af ukendte grunde er "vor Skaber" blevet lavet om til "din Skaber". Jeg ville ellers så gerne have dette fællesskab med anemonen i oprindelsen, men endnu mere vil jeg gerne have perspektivet udvidet og løftet til noget langt mere altomfattende end den enkelte lille blomst og den enkelte lille plet jord. Måske der er mennesker, der har vurderet, at ændringen sprogligt lyder bedre. Det er en skam, når den slags får lov til at rangere højere end indhold … Måske er det helt andre overvejelser, der gør sig gældende …

Men nu hvor det spirer frem derude, og det officielt er forår, vil jeg bare gentage farfars forundring over livet og Skaberen fra for 76 år siden: "Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor, en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er VOR Skaber stor"!

Det ærgrer mig, at farfars sang ikke får lov at slutte med, hvad han oprindeligt efter overvejelser og overstregninger endte med at beslutte sig for, at der skulle stå.

Mathilde Munk

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Skjern Håndbold For abonnenter

Skadet Eggert tripper for at komme i kamp – konkurrenten slubrer spilletiden i sig

Annonce