Skjern

En avanceret måde at slå ihjel på

Der er fundet spor af to bedøvelsesmidler i de døde heste, men dyrlæge Jes Nissen siger, at det er usandsynligt, at det er det, der har slået dem ihjel.

Der er fundet spor af to bedøvelsesmidler i de døde heste, men dyrlæge Jes Nissen siger, at det er usandsynligt, at det er det, der har slået dem ihjel.

»Heste skal have så store mængder af eksempelvis metadon før de dør af det, at det er usandsynlig, at det skulle være det. Vi taler om flere liter af stoffet, men de i hvert fald blevet bedøvet af det«, siger Jes Nissen, der har været med til at undersøge de pågældende heste.

Metadon bruges til smertelindring og bedøvelse af dyr, og det gives normalt via en indsprøjtning. Det kan også fås i flydende- og i tabletform og ifølge dyrlægen, er det på den måde de døde heste har fået midlerne.

»Det er vilde heste, så det ville være svært at nærme sig med en sprøjte. Desuden har vi fundet spor af midlerne i maveindholdet, og det antyder, at de har fået det ved at spise eller drikke noget med midlerne i«, siger Jes Nissen.

Dyrlægen slår fast at der ikke har været tegn på, at hestene har været syge, inden døden, og der er heller ikke fundet skudsår på de undersøgte dyr.

»Vi har endnu ikke kunne finde ud af, hvad der præcis har slået hestene ihjel, men dem, der har gjort det har været stærkt motiveret for det, for det er en yderst avanceret måde, det er blevet gjort på. Hvis motivet var at slå dem ihjel, var der nemmere måder at gøre det på«, siger Jes Nissen.

Dyrlægen kan ikke sige hvor store mængder at de to midler, hestene har fået. Undersøgelserne har indtil videre kun kunne påvise at begge midler er til stede, men ikke i hvilken mængde.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce